Det årlige indlæg…

Så er der ønskesedler igen:

Andrea

Tomas

Puk

Fælles

0 Kommentarer

Ønskesedler

De sædvanlige ønskesedler er som sædvanligt opdateret alt for sent…

De findes her:

Andrea her

Puk her

Tomas her

Fælles her

 

Kommentarer slået fra

Ønskesedler

Så er ønskesedlerne opdaterede…

Andrea: her

Puk: her

Tomas: her

Fælles: her

 

 

 

 

 

 

 

 

2 Kommentarer

En update

Nå men nogen vil jo gerne be om en opdate update på mandens menigitis. Ha siger jeg bare – det er et slet skjult forsøg på at få mig til at tro, at hele cyberspace sidder med tilbageholdt åndedræt og tørster efter alle de guldkorn, der normalt flyver op fra mine taster. Ahem…

Manden har det godt. Han kan nok ikke betegnes som 100% rask, da han stadig er lidt svimmel, har lidt hovedpine ind i mellem, og er mere træt end normalt. Han er dog frisk nok til at lægen har sagt ok for arbejde – så det er han begyndt på i dag. Dog på nedsat tid, men alligevel er han træt her i til aften.

Men må jeg lige benytte en sygdomsopdatering til at fortælle nyt fra den Bak’ske verden? Tak tak.
Vi har nu et stykke nymalet garagedør! Og det er undertegnede der har malet den. Tror måske at det er det første reelle arbejde i forhold til istandsættelsen af hytten her, jeg har præsteret. Og den er fin! Nix nej – ingen billeder, det er jo ikke en ordentlig blog den her, vel?

1 Kommentar

Historien om en mand og hans menigitis

Det begyndte tirsdag aften hvor Tomas pludseligt fik voldsomt ondt i hovedet. Mærkeligt og irriterende, men vi tilskrev det, det usædvanligt trykkende og varme vejr.
Hovedpinen fortsatte, men man er vel mand, så man tager bare et par piller. Også selvom man vågner af smerterne kl 4 om natten…
Fredag morgen blev det dog alligevel for meget, så han fik ringet til lægen og fik en tid kl 11. Det besøg endte med en opringning til neurokirurgisk afdeling på Kommunehospitalet, som meddelte, at de gerne ville se på ham.
Han skulle blive liggende hos lægen og vente på ambulancen, og da det åbenbart alligevel ikke var så kritisk, var ambulancen ikke var med udrykning, så der gik 2 timer inden den kom.
Den lader vi lige stå lidt… 2 timer. Det var for farligt at jeg hentede ham i bilen, men åbenbart ikke farligt at vente 2 timer.
I al den tid sad jeg på Kommunehospitalets parkeringsplads og ventede, for mig havde han jo fået alarmeret. Det var 2 pænt lange timer kan jeg berette.
Endelig dukkede han op og blev kørt på neurokirurgisk intensivafdelingen til undersøgelse for en hjerneblødning. Deres første undersøgelser tyede ikke på det, og en CT-skanning viste da også, at der hverken var svulster eller blødninger i hjernen. Heldigvis!
Næste test var en lumbalpunktur for at undersøge for menigitis, og da lægen tapper spinalvæsken siger han, at den ser helt fin og klar ud, så han tvivlede på, at det var det.
Hans bud var så migræne eller en anden “irriterende men uforklarlig hovedpine”. Dejlig sigende diagnose…
2 timer senere kom svaret på prøven, og det var så heldigvis menigitis. Formentlig virusudgaven (ikke til at behandle, ikke smitsom, ikke farlig) og ikke bakterieudgaven (til at behandle, smitsom, farlig), men det kunne de ikke sige 100% endnu.
Jeg skriver heldigvis, for menigitis er en diagnose, der er til at forholde sig til, og som i øjeblikket føles langt bedre end alternativerne.
Fra fredag aften til i formiddags har de fået flere og flere svar på prøver og de viser endeligt, at det er en virus, og at de bakterier der er, stammer fra den infektion, der har udløst menigiten.
Natten til lørdag blev han flyttet fra intensiv til en anden afdeling på Kommunehospitalet, og lørdag eftermiddag, da de havde fået sendt en anden patient hjem, så der var plads, blev han overført til Skejby (vi har noget med Skejby her i familien), hvor han ligger nu. Og skal ligge i 5-7 dage. Derefter er det hjem og ligge i mindst lige så mange dage. Og det er uden at lave noget – hellere ikke at se fjernsyn eller læse, da hans helbredelse og eventuelle mén afhænger af hans evne til at ligge stille (er der nogen der har nogle stesolider til salg?).
Det var historien om en mand og hans menigitis.

Jeg fik vist ikke nævnt, at lørdag var vores 18 års kærestedag?
Vi hyggede os rigtigt, kan jeg fortælle…

13 Kommentarer

Det er hårdt at blive gammel

Sikke en tjuhej vi har haft!
De 4 år blev fejret på behørig vis med hele familien lørdag. Der var to kager – og “jeg kan ikke li’ begge to”, sagde det stakkels fødselsdagsbarn. Så er det godt, at der findes Smarties¹ i kælderen.
Til gengæld var der glæde over aftensmaden – der havde hun nemlig bestilt fiskefileter. Vi udvidede de voksnes til stjerneskud, så alle syntes det var et hit.

Hendes gaver var fine og mange – der blev både plads til prinsessekjole, tryllestav, spil, en dyne og dynebetræk (syet af undertegnede), tøj til Kattis (som hendes Build a Bear hedder i denne uge), CD, Schleich hvaler, nederdel, knager og en cykelkurv. Jeg tror, det var alle.
Billeder? Dem må I tænke jer til – måske der dukker nogen op senere.

Så blev det til gengæld søndag, og efter en kort svømmetur begyndte barnet at klage over ondt i øret. Åh nej… Hun fik lidt Panodil i løbet af dagen og sov også fint hele natten, men mandag morgen havde hun stadig ondt OG feber på 38,3. Alligevel ville hun helt bestemt gennemføre den planlagte fødselsdag for børnehaven og ikke udskyde den. Det gik også rigtig fint – på trods af ondt i øret, feber og et fald ned af nærmest alle trapper en halv time før de kom.
Fødsesldagen gjorde åbenbart godt, for hun var helt frisk om eftermiddagen, og vi tog en tur i BR for at bytte en tryllestav til et par prinsessesko (jeg fastholder altså stadig, at hun ikke er specielt prinsesset, men pædagogen fra børnehaven påstod, at hende, Martha og Nanna går helt prinsesseamok, når de leger).

I går gik det helt galt igen. Hun var med Martha hjemme efter børnehave, spiste risengrød og så børnetime – og endte med at sidde på deres badeværelse og brække sig i brusekabinen. Fluks hjem med hende, og uanset hvad hun forsøgte at drikke eller spise kom det op igen et par minutter senere. Det fortsatte resten af aftenen og et par gange efter hun var faldet i søvn (hurra for et barn der storsover selvom hun er syg!).

Nu ligger hun så derhjemme sammen med faren (der også er syg), og kommer sig over hvor hårdt det er at blive ældre – og det blir endda kun værre fremover…

1: Hvordan fik jeg lige sådan et discount-barn, der ikke kan lide M&Ms, men kun Smarties? Eller er hun faldet for det billige tricks med den lille æske? Moren er ikke begejstret ;( Hun ender garanteret også med at drikke Pepsi så!

3 Kommentarer

4 år

Så er der en, der render rundt og gør klar til sin 4 års fødselsdag.

Andreas årsbillede 2010

Lige nu er hun ved at pynte sin prinsesseslotkage med glimmerglasur. Hvilket får hende til at lyde gennemført prinsesseagtig, men faktisk vil hun hellere være Tarzan end prinsesse. Og det vigtigste for hende ved at fylde 4 er, at “så kan man tørre sig selv, når man har lavet lort”. Mere prinsesse er der heller ikke over hende. Selvom hun allerede i går aftes ville op på sit værelse for at pynte sig til gæsterne kom.

1 Kommentar

Ønskesedler

Til interesserede kan jeg oplyse, at alle ønskesedler nu er opdateret.

De findes lige her:
Andreas

Fælles

Puk

Tomas

Kommentarer slået fra

Ihh hvor fin!

Historien med forsikringsselskabet er nu endt lykkeligt.
Se bare her:

Min nye Desire

 

Aj men altså I skulle prøve at røre ved den. Den er fantastisk! Lidt til den tunge side, men sådan er det jo, når man vil ha en minicomputer i lommen. Den er større end iPhonen, men i lækker aluminium og med en imponerende skærm.
Og hold da op, alt det den kan! Man kan godt blive lidt rundforvirret, når man hopper rundt på den.
Men hvor cool er det lige, at uden at have installeret noget yderligere, så ligger man i sengen om aftenen, går på netværksharddisken og spiller musik fra den på telefonen. SMART!

Nu mangler jeg bare at få flyttet en masse andet fra den gamle iPhone (som heldigvis kunne synkroniseres, så det var lige til at flytte det over på min mors gamle, så det kan hentes ud igen). Jeg tror, det er med at udnytte chancen til at komme i gang med Evernote.

Kommentarer slået fra

Jo det var rart

Jeg ringede til forsikringsselskabet igen – og halløj, jeg fik faktisk samme svar som første gang, jeg ringede til dem. Så nu er det to ens svar ud af tre samtaler. Procentsatsen bliver bedre og bedre…
Imens venter jeg blot på, at pengene bliver overført. Jeg tror ikke helt på noget, førend jeg ser det…

1 Kommentar