Billedet er fra i tirsdags, da det havde sneet helt vildt, men jeg har ligget underdrejet med en voldsom forkølelse.
Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var en join venture mellem far, mor og barn, men nej. Barnet skulle i hvert fald ikke udenfor og lege med sne. Hun skulle tværtimod sidde inde i pejsestuen og brokke sig over, at hendes far tog sneen.
Så dette er et billede af en mand og hans snemand:
Skal vi ikke bare sige, at drengene var en del mere afdæmpede 24 timer senere?
Men de skal hilse fra Tove (som i virkligheden hedder Kirsten), den lille bayonneskinke…
Og alt det her var jo egentlig skrevet i bilen på vej hjem i går, men noget var galt med noget, så jeg kunne ikke poste fra iPhonen :(
Jeg sidder i en bil på vej over Fyn.
Sammen med fire øldrikkende drenge…
De er på vej til herrefrokost, og jeg har allernådigst fået lov til at få en plads i bilen, så jeg kommer på venindetur.
Skal lige love for man kommer vidt omkring i sådan et selskab…
Det er hvad, der er på toilettet her i huset. 14 grader.
Det er da ikke så galt. Jeg havde troet 12-13 stykker.
Det føles koldere, når man sætter sig.
I dag er det to måneder siden vi flyttede ind i det her fantastiske hus. Og det føles på een gang som i går, men samtidig som en evighed siden. Det har ikke taget mig længe at vænne mig til at bo et helt nyt sted. Jeg faldt til og følte mig hjemme lige med det samme. Det siger lidt om karmaen i huset. Her er hjemligt. Her er charmerende og hyggeligt. Det kan godt være her er koldt – for det er der, når man ikke fyrer (undskyld mig i øvrigt lige mens jeg putter brænde i ovnen) – men det ændrer vi jo på efterhånden som vi får gang i renoveringen. Hvis der bare lige var lidt flere timer i døgnet. Suk.
Kulden på toilettet er et kapitel for sig… Jeg prøver lige at lægge er termometer derud, bare sådan for sjov skyld. Og vi har nok at tage af – det her hus er fyldt med temometre. Der er et på badeværelset, et i slyngelstuen i kælderen, et i pejsestuen, et i spisestuen og så hænger der et uden for vinduet i viktualierummet, så vi også lige kan holde styr på, at der faktisk er koldere udenfor end indenfor. Men på trods af kulde og termometre er her dejligt og man føler sig veltilpas og velkommen. Og her er det mest fantastiske lys i vores spisestue. Som egentlig er en udestue, men hvem tager sig af det? Vi gør ikke.
Pejsestuen er også et kapitel for sig. Der bliver varmt. Rigtig varmt kan der blive endda. Men der er også en beroligende stemning og et dejligt lys, for det er egentlig også en slags udestue (det kan godt være, at vi ikke har mange værelser (kun 2), men vi har til gengæld mange stuer (hele 4)) :) Og et dejligt kig ud i haven med fugle i fuglefrøene. Ihh hvor har jeg glædet mig til at kunne følge ordentligt med i hvordan dagene og årstiderne skifter.
Og næste vinter VIL jeg have købt lyskæder. Hvis jeg ikke var så nærig og miljøbevidst med strømmen, så tværede jeg hele haven ind i dem Tivoli-style!
Nå men det skal ikke gå op i temperaturer det hele, det jeg egentlig ville sige var, at jeg synes det er fantastisk, hvor hurtigt man kan falde på plads og til et nyt sted, på trods af at man flytter fra en gade, man har boet i i 12 år. Det er jo gamle og indgroede vaner, der skal ændres på – og det sværeste at vænne sig til er vist, at der nu er “langt” op at handle.
Andrea har også hurtigt vænnet sig til huset. De første par uger holdt hun dog stædigt fast i, at nu ville hun gerne hjem i lejligheden, men det er gået over. Vi har dog bevidst holdt hende væk fra den gamle gade, indtil hun for alvor havde vænnet sig til flytningen.
Noget andet hun for alvor er ved at have vænnet sig til, er at gå i børnehave. Det har til gengæld taget sin tid. Hun kan stadig påstå, at hun ikke kan lide at gå i børnehave, men det bliver ikke sagt med samme overbevisning som tidligere – og de rigtige tårer er væk. Nu er der faktisk kun lidt brok over, at man skal sove til middag derovre. Så nu prøver de at tage den fra dag til dag, om hun trænger til en lur. Hun er jo ved at være en stor pige, så det er jo ikke så mærkeligt, hvis det ikke er hver dag, det er nødvendigt med en puttelur.
Hver dag sker der nye ting med hende, og det her er endnu et skridt – og en ændring der bliver lidt svært for moderen, for jeg synes altså, at det er dejligt at få et par timers koncentreret afslapning eller oprydning eller hvad man nu har gang i i weekenden.
Nå, men det var altså bare det jeg ville – holde en lille jubilæumsfest for vores første to måneder her i huset. Vi er VILDE med det!
Jeg lovede jo billeder af det færdige resultat (eller det gjorde jeg jo ikke sådan direkte, men I ved). Og den er simpelthen blevet så fin. Hvis jeg selv skal sige det, altså.
Billederne er taget kl. solen-er-gået-ned-og-lyset-er-helt-forfærdeligt-at-tage-billeder-i, så farverne er ikke heeelt i top. Men rimelig tæt på.
Den skal stå står allerede på barnets værelse (og jeg er MEGET misundelig) og giver lovning på hvor FINT hendes værelse bliver, når det bliver helt færdigt. Og det skal der også nok komme billeder af. Bare rolig :)
Det er fantastisk, hvad man kan nå at lave, når manden er ude med gamle (som i har-ikke-set-hinanden-i-13-år) venner, og barnet er på playdate hos kusinerne.
Jeg har for eksempel lavet det her:
Og ja det er med vilje, at det er sløret – for I skal faktisk ikke se det endnu. Den er kun halvt færdig. Jeg måtte bare dele det med nogen, for den er simpelthen fantastisk!
Ahhh her er dejlig varmt. 21 dejlige grader i den spisestue vi tidligere ikke kunne få op på mere end 18. Forskellen? Fra den her:
Til den her:
Sikke en forskel. Både på varmen og på mængden af forbrugt træ. Vi bruger ca 1/3 af hvad vi brugte i pejsen.
Der er også en anden forskel. Væggen. Den var godt nok ikke synderligt køn før, men det har da hjulpet, at der kom lidt puds på den. Så skal den (og resten af rummet) bare males.
Og læg i øvrigt lige mærke til misserne – totalt splatkatte :)
Faktisk kan den lille ovn levere så meget varme, at til fejring af min fødselsdag i søndags, måtte vi have terrassedøren op, så der kunne komme frisk kølig luft ind og brugt fugtig varme ud. Gad vide hvad naboerne har tænkt med alt den dug på ruderne i spisestuen – det var helt umuligt at se ud.
Apropos fødselsdag; en dejlig dag fredag med ikke mindre en FANTASTISK bearnaisesauce kreeret af manden (og så er jeg jo lykkelig) og ganske underholdende film i biffen. Og drinks endda. Jamen altså. Men jeg bringer her en advarsel; tag ikke på Stiften i den tro, at de kan servere Caipirinhas. Det kan de IKKE! De bruger både brun rom og danskvand (hvis man ikke når at stoppe dem). Den brune rom med sukker, lime og is smager da godt nok, men det har intet med en Caipirinha at gøre. Uanset hvad Dennis Knudsen-look-a-like bartenderen siger. Nå så!
Apropos noget der ikke har noget med det det bliver kaldt at gøre. Den nye Sherlock Holmes film. Den har intet med Sherlock Holmes at gøre – udover navnene. Men den er fin som fredagsfilm. Og så ser man altså Robert Downey Jr. i bar (og veltrænet) overkrop i den…
Hvis man skal se Sherlock Holmes, så fås det ikke bedre end dem de sender på DR2 fredage kl. 20. Det er KLASSE! Og nu vil jeg gå ind og se den fra i fredags.
Så blev det min tur til at fylde 35. Sikke en alder! Det bliver jo kun værre og værre…
Beklager at vejret ikke er bedre – synes ellers jeg har været sød og venlig i løbet af året.
Jeg er blevet fejret her til morgen af Tomas, Andrea og mor og far (der endnu en gang er flyttet ind…) med varm cacao, rundstykker og gaver. Øreringe, ringe og broche. Sikke fin jeg bliver :)
I aften bliver det til en tur i biffen med manden mens mormoren og morfaren passer barn – det er godt nok også lang tid siden sidst. Glæder mig!
Til jer der har interesse i det, så kan jeg oplyse, at min ønskeseddel nu er opdateret.
Jeg kan også oplyse, at den er omtrent lige så kedelig som den plejer at være…
15 forespørgelser. 0,710 sekunder.
Hvor intet andet er angivet, tilhører al materiale bloggens ejer.
Køres af WordPress
·
Design by Beccary and Weblogs.us
·
XHTML
·
CSS
