Trin 1

Kick Off på Projekt BARN var i dag.

For at blive gravid kræver det, at man ikke bruger præventation – ellers er det hårde arbejde på Projekt BARN måske sjovt nok, men ganske resultatløs.

Jeg har derfor for et stykke tid siden lavet en aftale omkring fjernelse af min spiral med min gynækolog. Aftalen var i dag kl. 1140, og efter 27 minutter var de sædvanlige høflighedsfraser, spørgsmål og selve proceduren overstået.
En let stikken lignende de sædvanlige mittelsmertz, jeg normalt har, er de eneste mén.

Gynækologen advarede om en graviditet i den første måned, da studier har vist, at der er større risiko for en graviditet udenfor livmoderen end ellers.

Opgaven den første måned i Projekt BARN går derfor ud på at undgå at blive gravid. Hvor paradoksalt er det ikke?
Det er faktisk lidt underligt – og ret så svært skal jeg hilse at sige. Nu skal jeg jo til at tælle på fingrene! – og holde manden “fra døren”, så at sige.

Der er nemlig den hage, at manden ikke er klar over, at “nu er det nu”. Han har længe mindet mig om vores aftale – som hed “sådan en gang midt i 2005″. Men nu er jeg jo ikke stædig for sjov, og vil gerne helst gøre noget lidt sjovt og overraskende ud af sådan noget – så han får først noget at vide, når det er sket.

Derfor er der nu kun tilbage at vente.

3 Kommentarer »

  1. Uffe sagde,

    fredag 26. august 2005 kl. 6:44

    “Men nu er jeg jo ikke stædig for sjov, og vil gerne helst gøre noget lidt sjovt og overraskende ud af sådan noget – så han får først noget at vide, når det er sket.”

    Jeg håber sandelig din mand deler din form for humor :-) Personligt synes jeg det er noget man er fælles om – jeg ville i hvert fald meget gerne vide, hvornår det var for alvor.

    Men held og lykke med projektet :-) Pas på I ikke får tvillinger – det sat’me hårdt (men også fedt), skal jeg hilse og sige!!

  2. Puk sagde,

    fredag 26. august 2005 kl. 9:54

    Bare rolig :)
    Det er mega planlagt, at det er tid til Projekt BARN – han ved bare ikke, at det lige er i denne måned (eller næste som det så må blive).
    Udover det så deler vi humorform :)

    Hmmm – tvillinger? Så kan de jo lege med hinanden? Men puha det ville være ca 1 for meget!

  3. Indkøb #3 | bakblog sagde,

    fredag 6. april 2007 kl. 18:39

    [...] til Uffe der var nervøs for om mandens humor holdt – bare rolig, han blev ganske enkelt instant lykkelig og syntes, at det var den bedste måde [...]

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar