At tro
I øjeblikket handler det mest om at tro. Tro på at jeg rent faktisk er gravid. Jeg har ikke kvalme. Der er intet, der er specielt ømt. Min lugtesans er ikke blevet bedre. Min mave fylder ikke mere end den plejer.
Så det handler om at tro. At tro på at lægen har ret, når han siger, at den ligger i højre side. At tro på at bøgerne har ret i, at den er ca 1½ cm stor. At tro på at den er bliver færdig og kommer ud sådan ca midt i juni.
Manden lægger godt nok sin hånd på min mave, men jeg må skuffe ham med, at det er desværre kun er den sædvanlige lille delle.
Han påstår dog, at brysterne er blevet lidt større. Han klager dog ikke.
