Nu havde jeg jo ellers lovet…
Sådan skulle tingene desværre ikke være, så vi er nu sendt tilbage til start.
Besøget hos lægen i torsdag bekræftede kun de to forgående, men alligevel skal jeg have taget en blodprøve mere på onsdag.
Lige nu vil jeg dog bare gerne ha’, at der “kommer gang” i hele systemet igen, så vi kan få lavet os en ny.
Så væk med den lille tæller i toppen og så bliver det spændende at se, hvornår der kommer en ny på.
Opringningen fra lægen i går efterlader ikke meget håb.
HCGniveauet var faldet, og chancen for at der vokser noget derinde, er ikke stor – den er der dog, ville lægen gerne understrege.
Jeg skal derfor have taget en ny blodprøve på onsdag, og skal skannes på torsdag. Er der ikke positivt nyt der, så vurderer lægerne, om jeg skal have lavet en udskrabning eller om vi bare skal vente på naturens gang.
Vi afventer altså stadig – i øjeblikket vist mest på at finde ud af, hvornår vi kan bygge os en ny, for vi tror ikke rigtig på, at der er gang i den derinde.
Der ventes.
Ventes på det endelige svar på, om der stadig er noget derinde, eller om vi skal have lavet os en ny.
Jeg snakkede med min læge i går, og han fik skaffet mig en tid til skanning i dag.
Resultatet af denne var nærmest lige så nedslående som den sidste.
Denne gang blev der dog opstillet tre muligheder:
Lægen ville på nuværende tidspunkt ikke udelukke nogen af dem, men hun måtte nok sige, at sandsynligheden er størst for sidste mulighed.
Jeg fik derfor foretaget en blodprøve for at måle HCGniveauet. Fredag morgen skal jeg have en ny blodprøve og derefter skal udviklingen i HCGen undersøges.
Fordobles det på de to dage er det første mulighed.
Stiger det en lille smule, så er det anden mulighed.
Er det faldet eller det samme, ja så må vi på den igen.
Der krydses og håbes selvfølgelig, men det bliver ikke den store overraskelse, hvis den ikke er blevet til noget.
Skal man finde en god ting i det, så er det, at jeg så kan drikke mig fuldstændig stang bacardi til en fest om et par uger.
Hvilket jeg i såfald vil gøre!
Planen var, at i morgen skulle den nærmeste familie have nyheden om, at jeg er gravid. Der skal holdes fødselsdag, og fødselaren skulle have et skanningsbillede i gave.
Vi havde derfor en tid på en skanningsklinik hos en pige, der på det _kraftigste_ havde understreget, at når det var så tidligt i graviditeten, så var det ikke altid, at man kunne se noget. Og hvis man ikke kan, så er det ikke nødvendigvis fordi, der er noget galt.
Trods de dårlige odds tog vi afsted.
Og nej, der var intet at se. Ingenting. Faktisk så lidt at hun blev ved med at spørge, om jeg var 100% sikker på, hvornår jeg var blevet gravid osv.
En væskefyldt sæk var det eneste hun kunne se, så hendes forsigtige bud var, at jeg havde været gravid, men at den nok var gået til.
Øv!
Det er sgu da lidt irriterende, hvis det er rigtigt. Nu havde jeg jo lige overrasket manden. Nu havde vi jo lige planlagt hvordan familien skulle have nyheden. Og vennerne (hvilket passer godt med endnu en fest, hvor jeg skal finde på en undskyldning for ikke at drikke de gin&tonic, jeg ellers har svært ved at leve uden). Havde lige lært datoer at kende. Læst os frem til uge 8 i bøgerne.
Øv!
Vi krydser fingre for, at den havde valgt at gemme sig og nu ligger derinde og griner af os – men helt ærligt, så ville det jo nok passe meget godt med, at jeg overhovedet ingen graviditetssymptomer har.
Jeg ringer dog til lægen eller jordemoderen på mandag og spørger, om jeg kan få en tid til en skanning snarest – det ville altså være rart, hvis vi kan få vished.
Hvis du læser med – så kryds lige fingre for, at det er bare en usynlig en, vi har fået lavet os.
26 forespørgelser. 1n343 sekunder.
Hvor intet andet er angivet, tilhører al materiale bloggens ejer.
Køres af WordPress
·
Design by Beccary and Weblogs.us
·
XHTML
·
CSS
