Køresyg
Jeg var til lægetjek i tirsdag, og alting ser fint ud.
Jeg nævnte, at vi stadig kun jubler afdæmpet, for jeg har heller ikke denne gang nogen “symptomer”, og det bekymrer os lidt. Det skulle jeg nu kun være glad for, mente han – og det kunne jo nå at ændre sig, jeg er jo kun i 5. uge.
Og det gjorde det så – det startede i går, og fy for den!
Jeg har det, som om jeg er køresyg. Mens jeg skriver det her, og bogstaverne kører hen over skærmen, så vipper det inde i min mave. Yoghurt og brød bliver flittigt brugt, men det holder ikke så længe ad gangen.
Men det er jo kun fedt – det betyder jo, at der er noget under opsejling :)
- manden skylder mig big time for det her!

Anne Lindholt Ottosen sagde,
lørdag 25. marts 2006 kl. 7:09
Tillykke med symptomerne – men måtte de hurtigt blive afløst af nogle andre, der er knapt så ubehagelige. :-)
Grith sagde,
lørdag 25. marts 2006 kl. 7:40
Skønt at høre at det går som det skal, det er vel nærmest kvalme du er glad for ik:-)
Puk sagde,
søndag 26. marts 2006 kl. 7:47
At der er grund til kvalmen, er jeg i hvert fald glad for, men det er nu lidt irriterende, at man konstant har det lidt smådårligt.
Well, det går jo over – og i mellemtiden nusser manden om mig (og lover en kæmpe barselsgave).