Her går det godt – send noget internet

Vi er desværre blevet netløse herhjemme, og jeg har ferie, så jeg har ikke haft mulighed for at komme med alle de opdateringer, der ellers ville have været på sin plads.

Kort sagt: alt går godt.
Skanningen gik godt – der ligger en lille bitte en derinde med et fint hjerte, der hamrer afsted. Det var så fedt at se – og knap var skanningshovedet sat på min mave, før vi kunne se den. En noget bedre oplevelse end sidste gang :)

Familien gik helt i selvsving og allerede dagen efter arvede vi både autostol og ventetøj af min moster.
Min morfar og mormor påstod godt nok, at de nok synes, jeg var forandret (også på min mave), så mon ikke, jeg var begyndt at blive lidt for rund?

Vennerne var også tæt på at gå i koma, og da jeg fortæller, jeg er gravid, er der en anden af veninderne, der siger, hun er gravid, og da vi i forvejen har to gravide piger i vennekredsen, så er vi nu fire gravide. Så sørme om der ikke kommer en til august, en til september, en til oktober og os til november. Det helt store babyboom!

2 Kommentarer

Katten halvt ude af sækken

Vi ville egentlig gerne have ventet til sådan omkring uge 12 med at fortælle folk, at jeg er gravid, men der er lige en polterabend og et bryllup der gør, at vi bliver nødt til at fortælle det tidligere end beregnet.

Så i løbet af weekenden er bedsteveninden bl.a blevet informeret (som hun sagde, ja hun ville nok undre sig, hvis jeg ikke drak en gin & tonic eller to til hendes polterabend og bryllup.
Og ihh hvor blev hun dejlig glad for at skulle være Tante. Det var så godt :)

Det at sige det til nogen gør faktisk, at det virker mere virkeligt. At det faktisk er rigtigt, og ikke bare noget vi leger (selvom jeg havde nok fundet på nogle andre detaljer i legen end at bruge flere timer med hovedet nede i toilettet).

På onsdag har vi så en tid til skanning – jeg er stadig lidt mistroisk pga. sidste gang, så jeg vil så gerne have syn for sagen, inden vi fortæller det til familien og resten af vennerne henover påsken.
Men helt ærligt – så meget kvalme som jeg har, så er den sgu nok stadig sikker nok.

2 Kommentarer

Det at dø…

Ja tak, det var så rigeligt med både kvalme og opkast.

Jeg har ligget underdrejet hele ugen – det har faktisk som at være ved at dø, synes jeg selv. Har ikke kunnet fungere, mit hoved føltes som vores opvaskemaskine lyder, og jeg har jævnligt haft hovedet nede i toilettet.

Det her barn har bare at blive det flinkeste og venligste længe.
Ellers har jeg allerede rigeligt med materiale til flere omgange mor-skyld, om hvor dårligt jeg havde det under graviditeten (virker den form for mor-skyld egentlig?).

Tilgengæld – 7-9-13 – så virker det som om, det er slut for denne omgang.

1 Kommentar