Katten halvt ude af sækken

Vi ville egentlig gerne have ventet til sådan omkring uge 12 med at fortælle folk, at jeg er gravid, men der er lige en polterabend og et bryllup der gør, at vi bliver nødt til at fortælle det tidligere end beregnet.

Så i løbet af weekenden er bedsteveninden bl.a blevet informeret (som hun sagde, ja hun ville nok undre sig, hvis jeg ikke drak en gin & tonic eller to til hendes polterabend og bryllup.
Og ihh hvor blev hun dejlig glad for at skulle være Tante. Det var så godt :)

Det at sige det til nogen gør faktisk, at det virker mere virkeligt. At det faktisk er rigtigt, og ikke bare noget vi leger (selvom jeg havde nok fundet på nogle andre detaljer i legen end at bruge flere timer med hovedet nede i toilettet).

På onsdag har vi så en tid til skanning – jeg er stadig lidt mistroisk pga. sidste gang, så jeg vil så gerne have syn for sagen, inden vi fortæller det til familien og resten af vennerne henover påsken.
Men helt ærligt – så meget kvalme som jeg har, så er den sgu nok stadig sikker nok.

2 Kommentarer »

  1. Fru Green sagde,

    mandag 10. april 2006 kl. 19:42

    Har selv måtte afsløre min anden graviditet på den måde.
    Sad til en fest og blev budt vin. Der var almindelig snakken rundt om bordet.
    En ældre dame ved siden af mig spurgte om jeg ikke drak – altså om jeg var imod alkohol og spurgte lidt ind til det – og idet jeg stille siger: “Det er fordi jeg er gravid”, så var der blevet helt stille rundt om bordet – og alle hørte min sætning.

    Så man slipper nok ikke uden om en afsløring.

  2. Mille sagde,

    torsdag 13. april 2006 kl. 14:39

    Hvordan gik scanningen????

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar