Over muren

Så er jeg vist kommet over muren.
Jeg kan komme ud af sengen om morgenen uden kvalme. Jeg brækker mig ikke lige med det samme, jeg har spist. Hvilket jo i sig selv er ret rart :)
Jeg har fået lyst til mad, jeg ikke har spist længe – jeg venter dog stadig på, at lysten til chokolade for alvor genindfinder sig :)

Det korte af det lange er vist, at jeg har det fint – og det har BB vist også.
Knapperne i mine bukser kæmper dog en brav kamp, så mon ikke det er på tide at gå i en butik med ventetøj?
Det er jo ikke ligefrem fordi vejret indbyder til at gå i de nederdele, jeg rent faktisk stadig (tror jeg nok) kan passe.

4 Kommentarer

Alive and kicking – big time

Var til skanning i dag på Skejby og hold da op en forskel på bare 5 uger fra sidste skanning!
Nu er det jo ikke bare en vingummibamselignende dims, men rent faktisk et lille barn, der ligger derinde. Og endda en med fart på.
BB hoppede og dansede rundt som blev den betalt for det – skanningsdamen (hvad dælen er hun egentlig for en slags – sygeplejerske?) prikkede løs for at få den til at vende sig rigtigt, så nakkefolden kunne måles korrekt, men lige lidt hjalp det. Altså den vendte sig da, men den forkerte vej. Lidt tidlig at være rasmus-modsat og drilagtig synes vi nu godt nok…

8 cm lang fra hoved til hale er BB og har både 2 arme, 2 ben, 4 hjertekamre og har 5 fingre – i hvert fald på den ene hånd den gav high five med.
Synes nu det er lidt mærkeligt at vide, at der hopper en 8 cm lang tingest rundt inden i mig. Og sært at jeg ikke kan mærke det mindste af alt den hoppen. Føler mig lidt Alienrugemor-agtig…

Well, det korte af det lange er, at vi helt bestemt synes, vi hørte skanningsdamen kåre BB til Skejbys fineste eksemplar…

4 Kommentarer

At lære at tælle

For flere uger siden fik jeg en indkaldelse til 12 ugers skanning – nu er datoen ved at nærme sig (17/5) og så opdager jeg, at det er den sidste dag i uge 13. Altså hvis jeg tæller selv, tjekker min ticker her på bloggen og ser på netbaby.dk.
Jeg ringer derfor for at høre, om det ikke var lige sent nok for en 12 ugeres skanning, og får så meldingen; “nej nej, vi tæller jo uge 0 med herude, så du er i slutningen af uge 12 på det tidspunkt”.

Øh – er det mig, der er forvirret, eller er der virkelig forskel på, hvordan man tæller?

8 Kommentarer

95%

95%
Det er det tal, der angiver hvor godt jeg har det i løbet af en hel dag.
Jeg er kun 95% optimal og for fanden hvor er det træls!
Konstant har jeg lidt murren i kroppen eller lidt kvalme eller er træt eller har ondt i maven eller eller eller. Aj hvor er jeg træt af det.

Og så troede jeg egentlig, at man skulle blive større nederst på maven – næh, sådan gør vi ikke her.
Det er helt oppe foroven. I ved godt ovenover det sted, hvor nogen ofte jeg har en lille delle. Sært, men det betyder da, at jeg stadig kan passe mine bukser (med et enkelt lille knappen op, når jeg sidder ned).

0 Kommentarer