Genkendelige ord
Jeg kom lige forbi netbaby.dk og faldt over den her:
http://netbaby.dk/artikler/dinhisto/showdin.asp?ID=2588
Ahh ja – der er lige en ting eller to, jeg kan genkende…
Av for &#)!&#% og ind i “)”=¤/#)” det gør ondt!
[det følgende handler om noget helt andet end graviditet]
Jeg er faldet. Faldet ned af en kant. En dørmåttekant på hele 2 cm.
“Ja og?”, vil du nok sige, men det tog kun 20-30 sekunder, så sad der en ca tennisboldstor bule på siden af anklen – og fy for SATAN det gjorde ondt. Jeg har forstuvet mange ting i min tid, men har aldrig prøvet at det gjorde så ondt. Jeg brød mig nu egentlig heller ikke om den der krunsj lyd, jeg synes, jeg kunne høre, da det skete…
I betragtning af bulen og lyden synes jeg, at et besøg på skadestuen var på sin plads (og her vil jeg lige indskyde, at hvis ikke jeg ville have kejsersnit for min egen skyld, så for mandens, der fes op i det røde felt og snakkede om ambulancer, var ved at overhale busser i lyskryds og køre fodgængere ned for at komme til skadestuen, mens han skreg “hun er gravid”, mens jeg talte med skadestuevagten i mobilen. Kunne da lige se, jeg prikkede ham på skulderen en aften og sagde “jeg har veer”. Han ville da ringe efter en ambulancehelikopter lige på stedet).
En halvanden times tid senere var jeg både blevet kørt rundt i kørestol, en hospitalsseng og fået taget røngtenbilleder, da lægen mente foden godt kunne være brækket. Og bare rolig BB fik ingen grimme stråler – fik proppet et blyforklæde godt rundt om maven (og faktisk ned mellem benene og mellem ballerne, så de – strålerne altså – ikke kom ind den vej).
Men korte af det lange er, at foden har været vældig tæt på at brække, men heldigvis “kun” er voldsomt forstuvet. Men for helvede det gør ondt!
Jordemoderbesøg på bagkant
Første besøg hos jordemoderen blev overstået i torsdags. Havde hverken positivt eller negativt at sige om det bagefter, men har siden haft sådan lidt “so so” omkring det.
Synes det er mærkeligt, at hun ikke starter ud med at fortælle med formålet med sådan et jordemoderbesøg er. Hvor længe det vil vare, og hvad der kommer til at foregå.
Bagefter har jeg jo læst mig til (måske jeg skulle have læst mig til det FØR besøget), at mange får barnets hjertelyd at høre. Det blev slet ikke nævnt med to ord i vores tilfælde. Hvis det er noget, de bare ikke gør her i kommunen, så kunne hun da have sagt det? (det kunne jo være, at vi kom til at høre det).
Så spørger hun jo så, hvordan og hvorledes jeg havde forestillet mig, at fødslen skal foregå. Kejsersnit siger jeg så. “Kej-ser-snit”. Skal vi klappe det sammen? Kejsersnit! Der er ting her i livet, jeg ikke behøver at opleve!
Hun begynder så at snakke om, at når nu det længe ikke var meningen, at jeg skulle have børn, så syntes hun, at jeg skulle vente med at tage den beslutning, til jeg var kommet længere hen, og bla bla bla. Jeg overvejede at sige til hende, at jeg kun kunne høre bla bla bla komme ud af hendes mund…
Men hvis hun først vil snakke om det i uge ca 30, så fred med det – jeg kan nok godt huske, hvordan man både udtaler og klapper kejsersnit til den tid.
Over muren
- og lige på hovedet i toilettet.
Jeg skulle jo have holdt min kæft i sidste indlæg.
Sandt er det da, at jeg ikke har det dårligt. Ingen kvalme, køresyge eller bare almindelig “skal-jeg-sidde-ligge-spise-eller-sove”-ubehag.
Til gengæld var jeg med færgen til Sjælland i sidste uge, og lige da jeg træder ombord, går jeg ind i en portion brugt røg (føj for satan), så hvad er der andet at gøre end at dreje skarpt til højre ind på toilettet og brække sig?
Efter morgenmaden på færgen skulle jeg lige på det lille hus – hende før mig havde så været på det store hus, og havde lige glemt, hvad en toiletbørstes fornemmeste opgave er. Jamen halløj, det er da så klamt, at det kan jeg lige gøre for hende, så der er rent, der hvor jeg skal brække mig.
På færgen hjem igen spiser jeg min obligatoriske franskbrød med ost og drikker et glas mælk (føler mig meget businesslike mellem alle slipsefyrene, når jeg gør sådan noget…). Da jeg er færdig, skynder jeg mig lige at finde min “nød-og-betryg”-DSBaffaldspose, så jeg lige kan sidde overfor smartass-slipsefyr nr. 1 og brække mig. Nice!
Det er ikke noget med, at jeg får kvalme eller noget i den stil – spyttet samler sig bare og så skal jeg brække mig. Bagefter er alting fint igen og seancen har taget 2 minutter. Hvor irriterende er det lige?
