Av for &#)!&#% og ind i “)”=¤/#)” det gør ondt!
[det følgende handler om noget helt andet end graviditet]
Jeg er faldet. Faldet ned af en kant. En dørmåttekant på hele 2 cm.
“Ja og?”, vil du nok sige, men det tog kun 20-30 sekunder, så sad der en ca tennisboldstor bule på siden af anklen – og fy for SATAN det gjorde ondt. Jeg har forstuvet mange ting i min tid, men har aldrig prøvet at det gjorde så ondt. Jeg brød mig nu egentlig heller ikke om den der krunsj lyd, jeg synes, jeg kunne høre, da det skete…
I betragtning af bulen og lyden synes jeg, at et besøg på skadestuen var på sin plads (og her vil jeg lige indskyde, at hvis ikke jeg ville have kejsersnit for min egen skyld, så for mandens, der fes op i det røde felt og snakkede om ambulancer, var ved at overhale busser i lyskryds og køre fodgængere ned for at komme til skadestuen, mens han skreg “hun er gravid”, mens jeg talte med skadestuevagten i mobilen. Kunne da lige se, jeg prikkede ham på skulderen en aften og sagde “jeg har veer”. Han ville da ringe efter en ambulancehelikopter lige på stedet).
En halvanden times tid senere var jeg både blevet kørt rundt i kørestol, en hospitalsseng og fået taget røngtenbilleder, da lægen mente foden godt kunne være brækket. Og bare rolig BB fik ingen grimme stråler – fik proppet et blyforklæde godt rundt om maven (og faktisk ned mellem benene og mellem ballerne, så de – strålerne altså – ikke kom ind den vej).
Men korte af det lange er, at foden har været vældig tæt på at brække, men heldigvis “kun” er voldsomt forstuvet. Men for helvede det gør ondt!
Pernille sagde,
søndag 18. juni 2006 kl. 17:40
Av for dælen da!!
Det er godt nok mit glansnummer det der med tennisbolde på anklerne – har vel lavet det nummer 8-10 ganeg efterhånden og det bliver ikke mindre smertefuldt, kan jeg fortælle dig ;-) Sidst fik at vide af en skadestuelæge, at det egentlig var bedre hvis jeg brækkede den, for så ville ledbåndene få ro til at hele, så næste gang forsøger jeg naturligvis at få den til at brække i stedet….eller noget ;-)
Rigtig god bedring – og lad nu være med at stavre rundt på den, bare fordi du tror du kan!! Det tager SÅ meget længere at få den i orden, hvris du ikke holder den i ro!!
Puk sagde,
søndag 18. juni 2006 kl. 18:13
Ja av. Det er simpelthen utroligt, så ondt det gør.
Jeg kunne faktisk også ønske, at den havde været brækket – helt sikker på, at den havde været nemmere at styre pakket ind i stift gips.
Og bare rolig, jeg stavrer ingensteder. Det er fysisk umuligt.
Toiletbesøg sker ved jeg kravler derudo og har en skammel til foden, mens jeg sidder derude. Alt foregår liggende med foden op i luften – får nok snart liggesår ;)
Røv og nøgler hedder det også.
Jan sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 20:36
Jeg forstuvede foden for noget der ligner 10 år siden.
Det lod jeg ikek gro ordentligt sammen.
Idag har jeg smerter efter det :(
Puk sagde,
tirsdag 20. juni 2006 kl. 12:35
Lige netop – man skal give det tid og ro.
Egentlig også derfor jeg faktisk hellere ville have haft brækket den, så der var kommet gips på.
Men lad os nu se, hvor galt det går – jeg har jo heldigvis en forkærlighed for at ligge stille på sofaen…
Jan sagde,
tirsdag 20. juni 2006 kl. 17:19
Åh ja, det har du jo :)
2½ liter blod senere… | bakblog sagde,
fredag 6. april 2007 kl. 20:26
[...] manden? Han panikkede ikke en eneste gang. Der var faktisk mere panik i ham, da jeg næsten brækkede anklen. Så tak til ham og tak til læge Mikkel. Og lille Andrea der som sædvanlig har opført sig [...]