Jordemoderbesøg på bagkant
Første besøg hos jordemoderen blev overstået i torsdags. Havde hverken positivt eller negativt at sige om det bagefter, men har siden haft sådan lidt “so so” omkring det.
Synes det er mærkeligt, at hun ikke starter ud med at fortælle med formålet med sådan et jordemoderbesøg er. Hvor længe det vil vare, og hvad der kommer til at foregå.
Bagefter har jeg jo læst mig til (måske jeg skulle have læst mig til det FØR besøget), at mange får barnets hjertelyd at høre. Det blev slet ikke nævnt med to ord i vores tilfælde. Hvis det er noget, de bare ikke gør her i kommunen, så kunne hun da have sagt det? (det kunne jo være, at vi kom til at høre det).
Så spørger hun jo så, hvordan og hvorledes jeg havde forestillet mig, at fødslen skal foregå. Kejsersnit siger jeg så. “Kej-ser-snit”. Skal vi klappe det sammen? Kejsersnit! Der er ting her i livet, jeg ikke behøver at opleve!
Hun begynder så at snakke om, at når nu det længe ikke var meningen, at jeg skulle have børn, så syntes hun, at jeg skulle vente med at tage den beslutning, til jeg var kommet længere hen, og bla bla bla. Jeg overvejede at sige til hende, at jeg kun kunne høre bla bla bla komme ud af hendes mund…
Men hvis hun først vil snakke om det i uge ca 30, så fred med det – jeg kan nok godt huske, hvordan man både udtaler og klapper kejsersnit til den tid.
Pernille sagde,
søndag 18. juni 2006 kl. 17:43
Hvorfor kejsersnit?? Altså selvvalgt kejsersnit?? Nogen speciel årsag??
Puk sagde,
søndag 18. juni 2006 kl. 18:05
Ja, selvvalgt kejsersnit.
Og fordi der er ting her i livet, jeg ikke behøver at opleve, og en fødsel er en af dem.
Mille sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 8:34
Det forstår jeg ikke. Er det smerterne du ikke vil oder?
Tænk på, at det gør også ondt efter snittet. Måske mere end selve fødslen vil gøre.
Ikke misforstå mig, jeg accepterer, at nogle hellere vil have KS, jeg forstår det abre ikke.
Puk sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 10:01
Det er egentlig ikke så meget smerterne – dem kan man få noget mod.
Ved et kejsersnit har man (læger og undertegnede) ganske godt styr på hvad der sker. Du bliver snittet her, kræet ud, og så syr vi dig sammen igen. Det gør ondt ca så og så længe bagefter, og du kan forvente sådan og sådan.
Ved en almindelig fødsel har du ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Jeg kunne sådan set flække fra den ene ende til den anden, eller det kunne tage 5 min og være supernemt. Jeg har bare ikke lyst til at løbe risikoen – mig og mine kønsdele har det ret fint sammen, sådan som vi har det nu, og det skal der ikke laves alt for meget om på.
Smølfine sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 10:46
Ang. hertelydslytning: Der står i folderen eller papirerne man får fra jordemodercenteret, hvor langt henne man skal være, før de lytter efter hjertelyd – jeg mener det er 20 uger og da din tickerdims viser 17+5 så er det nok derfor de ikke lyttede. Det gør de vel næste gang.
Mille sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 14:05
Øhm, underlivet lider da også af selve vægten fra graviditeten ;-)
Men altså, det skal da ikke skille os ad, at du har det på den måde :-)
Tror bare, du skal have argumenterne på plads, når der skal snakkes KS på maternal request.
Puk sagde,
mandag 19. juni 2006 kl. 16:49
@Mille: Ja det har jeg jo også læst mig til, at de gør, men i stykker går de vel ikke.
Og selvfølgelig har du da ret – argumenterne skal være i orden. Alt andet ville også være useriøst.
Fordelen er, at det er på Skejby, hvor de er kendt for at tage højde for de gravides ønsker.