Vendbar
Nu må vi nok hellere til det – indkøb af alle de ting sådan et kommende barn kræver.
En af tingene er jo en barne-/klap-/kombivogn.
Spørgsmålet er nu: hvilken slags køber man? Køber man en barnevogn og så senere en klapvogn? Eller køber man en kombivogn, så den kan det hele?
- og er der nogen af jer, der har erfaringer med den nye fra Stokke (fåk en træls hjemmeside), hvor barnet kommer op i højden? (hvilket jeg jo synes, er ret smart, men køn er den egentlig ikke).
Og så er det jo, at vi er stødt på det med vendbart styr – på klapvognene altså (og vist også nogle kombivogne). Umiddelbart virker det lidt smart, at man kan vende kræet væk fra en skarp sol, eller man kan holde øje med den, mens den sover.
Men bruger man det? Nogle erfaringer derude?
Oplys os tak!

Mille sagde,
onsdag 30. august 2006 kl. 12:11
Øhm.. Har haft barnevogn til de to første, kombivogn til nr tre og er tilbage på barnevognen til nr fire.
Du skal gøre op med dig selv hvad du vil bruge den til. Skal den (barnevognen/ kombitingen) kunne pakkes sammen og transporteres i bil?
Skal lille Bimse sove ude og evt hvor længe= liggelængde.
Personligt er jeg til barnevogn mens de er små og så klapvogn, kombivognen var bare ikke god nok, selvom det var et af de førende mærker osv osv…
Julie sagde,
onsdag 30. august 2006 kl. 12:53
Mine erfaringer. Vi boede i lejlighed på 4. sal midt i Kbh., så vores behov var mest til transport. Baby skulle ikke sove ude i vognen i flere år, derfor kunne vi bedst bruge en kombivogn, da de er lidt mindre i længden end barnevogne. Desuden var den mindre vogn smartere til offentlig transport. Og så elskede jeg altså, at den kunne laves om til klapvogn uden at vi skulle ud og investere en gang til. Vi havde en Emmaljunga Edge Combi. Tror ikke de laver præcis den model mere, men de har en der minder meget om den. Gav omkring 5000 kr. Elskede alt ved den vogn, ISÆR det vendbare styr, som var meget praktisk og nemt at bruge. Der ud over var den meget robust og stabil og ikke tung at køre. Klara sov fint i barnevognskassen til hun var omkring 10 mdr. Det passede med at det blev forår, og så satte jeg klapvognsdelen på i stedet og kombinerede den med en voksipose. Hun er tre nu og kan stadig godt sove i den, dog ikke helt udstrakt. Den vogn holder sagtens til nr. 2 også, men jeg vil overveje at kombinere den med en brugt barnevogn, som bebs kan sove ude i haven i, nu hvor vi er flyttet i hus. Stokkes synes jeg virker meget lille og lidt ustabil i det. Du kan finde gode test af vogne i Tænk bladet.
Puk sagde,
torsdag 31. august 2006 kl. 11:21
Tak for jeres input.
Jeg har en update senere – endte faktisk på den store rundtur til babysam og ønskebørn.