Hvorfor kejsersnit?
Jeg skal da vist passe på med at holde fri fra nettet flere dage i træk – det vælter jo ind med kommentarer :)
Istedet for en lang kommentar, har jeg valgt at lave et indlæg i stedet.
For at tage det fra en ende af:
@Sophie: Jo, jeg har tænkt over den sprække, jeg får på maven. Forskellen på den og de eventuelle andre sprækker er, at den ikke sidder i mine kønsdele. Og det er grund nok for mig.
Jeg siger ikke, at det absolut vil gå galt, men risikoen er der – og det er en risiko, jeg ikke har lyst til at tage.
Jeg har flere familiemedlemmer, der har født – med komplikationer efter at være sprækket. Jeg har veninder/bekendte, der har født – med komplikationer efter at være sprækket. Jeg har også flere familiemedlemmer, veninder og bekendte, der har fået foretaget kejsersnit – både akutte og planlagte – og kun en har haft mindre komplikationer. Svigerinden har f.eks. fået to akutte og et planlagt kejsersnit uden et eneste problem efterfølgende.
Lægger jeg alle disse oplevelser på vægtskålene, så vejer et kejsersnit for mig tungest.
Og ja, mine mavemuskler bliver skåret over, og nej, min mave kan ikke blive helt så flad igen – men det var den sgu heller ikke før. Jeg har alligevel længe været både for blød og gammel til at gå med stumpebluser, så det går nok.
@Frederikke: Angst er måske så meget sagt. Eftersom det er blevet mere almindeligt at “få lov” til et planlagt kejsersnit her i Danmark, så er jeg ikke kommet til det at være angst – det er ikke nødvendigt, jeg “får jo bare” et kejsersnit (nu lyder det lidt let og overfladisk).
I forhold til det at jeg går glip af en fantastisk oplevelse, så har jeg aldrig tænkt på det som en fantastisk oplevelse – for mig er en fødsel “et nødvendigt onde” under det at få et barn.
@Mille: Lige nøjagtig; jeg kunne være heldig at slippe uden en skramme. Jeg ved det bare ikke, og den chance tager jeg ikke.
Jeg går ind for kalkulerede risici og velovervejede beslutninger :)
Det hører måske med til historien, at indtil for 3 år siden, skulle jeg ikke have børn. Jeg havde andet at bruge min tid, penge og mit liv på. Manden vidste, hvad han gik ind til, da vi blev gift (efter at have kendt hinanden i 7 år), men efter 3 år måtte han trække i land og sige, at det var han vist alligevel ikke helt så afklaret med. Mange skænderier og og overvejelser senere valgte jeg “at gi mig” – hellere leve et liv med ham og et barn, end leve et liv uden ham. Der er jo andre kvinder før mig, der har fået et fornuftigt liv med børn ;)
Dette for at sige, at for mig har det ikke været en forventet – og længe ventet – del af mit liv at få børn, og derfor skal det så vidt muligt foregå på mine præmisser. Jeg er et planlægningsmenneske og velvidende at man ikke kan planlægge alt (faktisk næsten ingen ting), når det kommer til graviditet og børn, så vil jeg gerne have indflydelse på så meget som muligt.
Jeg vil dog gerne understrege, at jeg er ganske klar over, at det hele lyder lidt småskabet og nu må jeg sgu tage mig sammen. Jeg er en kvinde på 31, der ikke fejler noget som helst og som formegentlig ville få en ganske normal fødsel. Formegentlig er bare ikke godt nok til mig – groft sagt er jeg en af de her krævende unge, der er vant til at få det, som jeg vil ha det.
Håber det for alle nysgerrige kunne give lidt svar på spørgsmålene.
Carina sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 9:37
Der er da langt større ricici ved et kejsersnit end ved en fødsel og fordi man sprækker er det altså ikke nær så slemt og krøvende som et kejsersnitsår. De fleste som sprækker sprækker en cm eller to hvis endda så meget.
Din egen lille undersøgel af hvordan det er gået dem du kender giver dig jo et falsk billede af ricici og hvorfor du vælger at lytte til det frem for hvad der er reelle ricici syntes jeg virker ufattelig ugennemtænkt.
Jeg syntes ikke du lyder småskabet, jeg syntes du lyder forkælet og meget skabet.
Mille sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 9:39
Jajo, det satte jo tingene lidt i perspektiv, men affødte også flere spørgsmål (skal nok lade være, de er af privat karakter*G*)
HUSK, at KS indebærer en lillebitte risiko for bebsen. En naturlig fødsel er at foretrække, såfremt der ingen medicinsk grund er til andet.
Måske kan du overveje walking epidural til at starte med, og så se hvor galt det er, det der med at føde.
Som skrevet, jeg har gjort det fire gange, og jeg gør det gerne igen!;-)
ps. glæder mig til at læse om resultatet er en pige eller dreng!
Jan sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 9:54
> groft sagt er jeg en af de her
> krævende unge, der er vant til at
> få det, som jeg vil ha det.
Tell me about it!! :D
Zpitzen sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 10:02
Jeg revnede lidt da jeg fødte, et par sting krævede det.. Men det smarte er jo at naturen har lavet det sådan, at man faktisk ikke kan mærke det.. Det gjorde ikke ondt.. Jeg nåede også at blive syet, inden jeg fik følelsen tilbage dernede.. Ingen smerter i forbindelse med at revne her.. Overhovedet.. Og har ikke mærket til det i de 6 år, det er siden jeg fødte..
i forhold til det, vil jeg meget hellere revne lidt, mod samtidig at få lov at føde rigtigt.. og så slippe for alle de smerter der følger med at få et kejsesnit…
Puk sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 10:25
@Carina: Du har fuldstændig ret – jeg er forkælet.
Mht flere risici ved kejsersnit end ved fødsler, så er det f.eks. begrænset hvor mange spædbørn, jeg har hørt blive kvalt i navnlestrengen ved kejsersnit. Eller få en hjerneskade pga. mangel på ilt.
Så vidt jeg er orienteret, så er den største risiko for barnet ved kejsersnit, at den kan have lidt problemer med vejrtrækningen i starten. Det er dog noget, alle på operationsstuen er klar over, hvilket gør, at jeg er helt tryg ved, at det tilfælde bliver der hurtigt taget hånd om.
Min egen lille undersøgelse omfatter selvfølgelig også en del research på nettet, i bøger og hos jordemoderen, og som jeg tidligere har skrevet, så blev jeg positivt overrasket over, at der er hele 39% af førstegangsfødende, der IKKE sprækker. Men når jeg trækker 39% fra 100%, så får jeg 61% – og de odds kan jeg ikke lide.
@Mille: Personlige spørgsmål er der altid plads til – måske det kniber med svarene :)
Du skal være velkommen til at sende dem på mail, hvis du vil: bakblog@mail.dk.
@Zpitsen: Godt for dig, at det ikke har givet problemer. Kan du garantere, at det heller ikke vil gøre det for mig?
Skidt for hende, der skulle klippes op og syes om to gange, og som stadig ikke er 100% i orden (barnet, der var nr 3, er nu 3 år gammel).
Skidt for min mands bekendte, der efter et par opklipninger og omsyninger måtte få målt omkredsen af mandens tissemand i stiv tilstand, så lægerne kunne rette hende til efter den.
Bare lige for at tage nogle af eksemplerne.
Og ps: jeg glæder mig også til at finde ud af, om det bliver en dreng eller pige!
Carina sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 12:00
Du har vist besluttet dig til hvad du syntes så facts preller af på dig.
Ja det er måske mange % som sprækker, men langt størstedelen af dem er ganske ukomplicerede, netop fordi man sprækker der hvor vævet lettest giver sig istedet for at skære igennem som man gør ved kejsersnit.
Din lille undersøgelse er jo fuldt ud opvejet af de tre kommentatorer her som alle har sprækket ganske ukompliceret.
Jeg kan jo så fortælle at jeg kender flere som har en hård uformlig pølse af et kejsersnit ar, og en enkelt som har måtte blive opereret i det dels pga infektion dels fordi det ikke ville hele.
Jeg håber da at dit fokus ændres en smule hen ad vejen
Mille sagde,
fredag 13. oktober 2006 kl. 12:10
Der er så også en ganske lille risiko for at livmodervæggen bliver svag, det sted der skæres. Dvs en i nogle tilfælde ubetydelig risiko for uterus- ruptur ved efterfølgende graviditeter.
Min ene veninde er også en af dem der revnede helt om i røvhullet. Som ikke kunne dyrke sex i ½ år efter fødslen pgr af smerter. Hun ville dog ikke være foruden fødslen.
En anden veninde fik et KS på maternal request og fortryder bitterligt idag. Hun fik en kraftig reaktion, først på bedøvelsen, der blev lagt forkert og så bagefter psykisk over ikke at kunne få barnet i vuggen til at hænge sammen med barnet der var i hendes mave. En granvoksen og ellers “fornuftig” kvinde.
Men sådan er det vist altid, ikk? Vi kan alle sammen historier for og imod det ene eller andet.
Puk sagde,
lørdag 14. oktober 2006 kl. 15:17
Som du siger Mille, så kender vi alle historier for og imod.
Her er jeg så en tøsetøs og lader mig påvirke af af de negative historier.
@Carina: Nu synes jeg ikke tre kommentarer opvejer de (og nu skal jeg lige tælle, øjebllik) otte histoier, jeg kender.
Og ja, jeg har besluttet mig. Jeg har været besluttet i 3 år. Og en kommentar på min blog fra en kvinde, jeg ikke kender og som ikke kender mig, kan i hvert fald ikke ændre på den beslutning.
Mille sagde,
onsdag 18. oktober 2006 kl. 13:20
Kommendemoar: Min mail kom retur, øvbøvs.
Mailerdemon sagde: modtager ukendt
Puk sagde,
torsdag 19. oktober 2006 kl. 10:38
Hmm, det forstår jeg ikke – spammere og andre har da fint adgang.
Har også lige testet den selv fra en anden adresse, og der kommer fint en mail igennem.
Prøv igen: bakblog@mail.dk
Carina sagde,
torsdag 19. oktober 2006 kl. 13:32
Jeg ville vist også bare sige at jeg syntes du er uden for pædagogisk rækkevidde….