Læger, sundhedsplejersker og endnu en pige
Fredag var jo dagen, hvor vi skulle på Skejby og snakke med læge og sygeplejerske om planlagt kejsersnit.
Jeg har hele tiden ment, at hvis jeg er velforberedt og velinformeret, så burde det ikke være en svær samtale.
Jeg havde bare ikke troet, at hele samtalen kun skulle tage 12 minutter…
Jeg forklarede først, hvorfor jeg vil have et kejsersnit, og bagefter fortalte lægen om de risici, der er forbundet med et kejsersnit. En ting jeg tidligere har tænkt over, og som jeg også bed mærke i her var, at de risici der er, primært er for undertegnede og ikke barnet. Det eneste hun nævnte, var problemet med vejrtrækningen, hvilket hun påpegede skete meget sjældent. Det styrker mig kun i min beslutning.
Efter denne gennemgang og et par spørgsmål fra min side, kigger hun på mig og siger; “men jeg kan jo godt se, at du har besluttet dig”. Hviket hun jo har fuldstændig ret i.
En foreløbig dato blev skrevet ned og sendt til dem, der har styr på kalenderen.
Den endelige dato kom så med brev i går – damn det er spookey!
I går var det så tiden for det sidste lægebesøg med barnet indenfor – næste gang er det med den i liften.
Siden jordemoderbesøget 13 dage tidligere er min vægt godt nok forøget en del (med 1,4 kg), men det er jo meget normalt. Blev godt nok lidt overrasket, og som I ved – to forskellige vægte og andet tøj og bla bla bla… ;)
I morges var der så besøg af sundhedsplejersken. En af alle veninderne anbefalede jo, at man siger ja tak til sådan et før-fødsels-besøg. Hun (sundhedsplejersken altså) var vældig flink, og nu ved vi, hvem hun er og omvendt. Jeg er sikker på, at det er en fordel til næste besøg, hvor vi formentlig har en masse spørgsmål om den lille og vil bruge tiden på det.
Var i øvrigt på barselsbesøg hos resultatet af den tredje fødsel i kliken i går. Og sikke da en bette fin pige. Hun var kun 50 cm og 2750 g, da hun blev født i torsdags, så hun hører til de små, men det var da helt vildt så lille hun var. Specielt hendes fødder! Næh hvor små og fine – tæerne lignede små Rice Krispies eller risene i en hvid Crunch (og det er altså sødt ment) – og ja Rice Krispies og ris i hvid Crunch er det samme (og nu er jeg chokoladesulten…).
Men altså en pige mere til flokken – er begyndt at blive overbevist om, at det smitter.
Om ikke andet har vi aftalt arrangerede ægteskaber om nogle tyve år med resultatet af venindens kærestes venner – den flok producerer nemlig kun drenge.
Men ellers er der jo ikke mange dage tilbage… Skræmmende…

Jan sagde,
fredag 20. oktober 2006 kl. 9:34
Og datoen er hemmelig?? :)
Mille sagde,
fredag 20. oktober 2006 kl. 11:24
33 dage tilbage og man vælger at lægge KS lidt før termin, hmmm… Et sted mellem d. 15 og 20. november??
Jan sagde,
fredag 20. oktober 2006 kl. 12:33
Jeg tror ikke at hun vil sige det. Så må vi jo holde øje med Skejby ;)
Mille sagde,
fredag 20. oktober 2006 kl. 12:39
Ajmen, det jo svært, her fra Københavnstrup af;-)
Jan sagde,
fredag 20. oktober 2006 kl. 13:15
Det er sandt, men mon ikke hun skriver når terroristen er født :D
Puk sagde,
søndag 22. oktober 2006 kl. 10:27
Jeps datoen er hemmelig. Ulempen ved planlagte kejsersnit er jo den, at datoen er kendt på forhånd, og det er altså lidt kedeligt.
Og bare rolig, I skal nok få at vide, når det er sket. Verdenen bliver jo aldrig det samme igen, så det går nok helt naturligt op for jer ;)
Mille sagde,
tirsdag 7. november 2006 kl. 8:36
Hvordan går det????
Det er længe siden, du har opdateret og tiden nærmer sig jo med hastige skridt!!!!
Mie sagde,
tirsdag 7. november 2006 kl. 17:31
Jeg er journaliststuderende og ved at skrive en artikel omkring netop kejsersnit på moderens ønske. Problemet er bare, at jeg skal aflevere i morgen aften, onsdag. Og har endnu ikke kunne få kontakt med en kvinde, der gerne ville have kejsersnit uden medicinsk indikation, som det hedder.
Og nu kan jeg se, at det er længe siden, du har blogget, så du når sikkert ikke at se min kommentar. Men HVIS du nu gør, må du meget gerne kontakte mig. Så vil jeg meget gerne lave et interview med dig, det vil maks tage en halv times tid.
Under alle omstændigheder, så held og lykke.
Hvis du (eller anden på siden med samme overvejelser) har lyst til at hjælpe, så kan du skrive dit telefonnummer til min mail: mietast@mail.djh.dk
Mvh Mie Tast
-Og mange tak.