Hvis jeg nu i går ikke havde skrevet om, at nu var der kommet en forholdsvis fornuftig rytme i Andreas soveri, så var hun nok ikke faldet i søvn allerede halv elleve og vågnet først kl 3 i nat, igen halv syv og så omkring kl 9.
Jeg dur ikke til det!
Det resulterede i, at hun kom over i sengen kl 7 og sov der til vi vågnede halv elleve.
Så er der lidt flere billeder til de nysgerrige:
http://www.flickr.com/photos/bakbilleder
Man skal åbenbart bare sige tingene højt (eller rettere; skrive dem på bloggen).
Siden jeg skrev sidste mandag er det simpelthen gået så nemt med at få hende til at falde i søvn.
Hun har flyttet lidt på sin gå-i-seng tid – det er nu ret tæt på kl 23 og så sover hun til ca 5, hvor hun får lidt at spise, og så igen omkring kl 8.
Hun spiser stadig til hun falder i søvn, og vågner når jeg lægger hende. Tilgengæld er det bare at holde hende i hånden og måske (ikke altid) en sut og så 10-20 minutter senere sover hun.
Rigtig fedt!
Hvad der ikke er så fedt er det med, at hun vågner kl 5 – jeg kan godt mærke forskel på at sove 6-7 timer, være vågen ½-1 time og sove 2-3 timer modsat bare at sove 7-8 timer i streg.
Men sådan er det, og det er jo stadig supernemt og ikke noget problem. Jeg skal nok bare lige vænne mig til det.
Hun er så også næsten holdt op med at sove igen efter at være vågnet der omkring kl 8. Hun snupper en powernap omkring kl 11 og er træt igen kl 13. Her storsover hun så tilgengæld også. Ligenu kører vi på 3. time, og der går da nok en halv times tid, før hun vågner og vil op. Vi henter hende faktisk nede fra gården, så hun vågner. Ellers sover hun halvdelen af aftenen væk.
Men altså hvor er hun stadig nem :)
Jeg er blevet klogere på mit barn. Jeg har fundet ud af, at hun er en tamagotchi.
Hun siger “øf”, og så vil hun ha noget at spise. Hun siger “vræl”, og så vil hun sove. Eller også vil hun op, hvis hun sov i forvejen.
Det er helt ligesom en tamagotchi – der bliver sagt en lyd og moren reagerer. Jeg mangler dog stadig at finde hvor man piller batteriet ud…
Ellers går dagene sin gang. Og det er i et raskt tempo, de går!
Den der med “det gør jeg i morgen”, den ender reelt med at være “det bliver i næste uge”. Ligepludselig er dagen gået, og så fik man ikke det gjort.
Underligt nok egentlig for hun sover en del. Hun vågner gerne ved 8-9 tiden og får noget at spise, og så sover hun igen i 1-2 timer. Så er det frokosttid, og så er hun faktisk vågen lidt og omkring kl 13 er det tid til en middagslur. Den varer så 2½-3½ time – men så er hun praktisk talt også vågen resten af dagen. Undtaget et par powernaps som gerne foregår i favnen på mig. De er så korte, de lure hun får sig der, at jeg ikke når at lægge hende fra mig, inden hun vågner (læs: vil ikke lægge hende fra mig, da hun vågner ved det, og lidt søvn skal hun da ha om eftermiddagen/aftenen).
Så spiser hun ind i mellem i løbet af aftenen og et sted mellem 23 og 1 falder hun i søvn igen – og sover så til de der 8-9 stykker.
Så et eller andet sted er der jo faktisk masser af tid – specielt om formiddagen, men hun falder i søvn i favnen på mig, og nærmest hver gang jeg lægger hende, vågner hun, så jeg bruger noget tid på at sidde med hende, til hun sover fuldstændig eller få hende til at falde i søvn igen efter hun er vågnet.
Hvordan får man sådan en størrelse til selv at falde i søvn?
Enten er det mens hun spiser, mens hun sidder i ens arm, mens vi kører bil eller mens vi kører med barnevognen, at hun falder i søvn. Det der med bare at lægge hende, fordi nu er klokken omkring det den var sidste gang, hun faldt i søvn – det kan vi godt droppe.
Og det er altså ret irriterende! Jeg forudser store kvaler i fremtiden…
Noget andet og mere trist er, at den lille dreng, der blev født før jul, han blev indlagt på Skejby med RS-virus i går. Det var huhej med babubabu, da han helt holdt op med at trække vejret og faren måtte i gang med kunstigt åndedræt. Fy for fanden siger jeg altså bare!
Nu skulle der være styr på ham, og han skulle have det godt omstændigheden taget i betragtning, men sikke da en omgang :(
Nej, det er ikke for sjov, men sørme om vi ikke lige har været forbi Skejby igen.
Denne gang var det dog med Andrea. Hun var begyndt at lyde lidt rusten i vejrtrækningen d. 27, så da jeg alligevel var forbi lægen torsdag morgen (d. 28) for at få tjekket blodprocent, så blev hun lige lyttet på, og konklusionen var, at det bare var lidt forkølelse – som hendes mor.
Fredag morgen lød hun som en dampkoger med astmaanfald, så vi tog lige forbi lægen. Han lyttede og bad os om at tage forbi Skejby. Så ville de vurdere, om hun måske skulle have en maske med lidt medicin, eller om det ikke var noget problem.
Det viste sig så at være et problem. Et problem med navnet RS-virus.
RS-virus er egentlig bare en forkølelse, men en forkølelse der giver noget usædvanligt sejt slim, som de små ikke kan hoste op.
Vi blev indlagt fredag middag d. 29 – og udskrevet igen tirsdag middag d. 2. januar. Altså nytårsaften på Skejby. Det var sgu lidt småkedeligt, men hellere nytårsaften end juleaften.
Andrea har taget det med oprejst pande. Hun har hostet og hevet efter vejret og siddet stille og roligt med store øjne (og er faktisk faldet i søvn et par gange), når hun har fået en maske med medicin. Hun har ikke haft feber og har på trods af det hele været glad og har grint til både far, mor og sygeplejerske.
Og så tog hun også lige 235 g. på de dage, vi var derude. Det er da ret pænt, når man nu er syg, har snot i næsen og lidt svært ved at spise.
Vi var forbi lægen i går, og han sagde hun lyder i tip top stand. Ingen grund til at blive ved med medicinmasker – kun hvis vi syntes, hun peb lidt i det f.eks. om morgenen.
Jeg ved godt, at det ikke er sidste gang, at hun bliver syg, men nu vil jeg f*ndeme godt have lidt ro på. Bare lige få lov til at lege far, mor og barn og forsøge af få nogle rutiner i gang, der ikke bliver afbrudt en gang i ugen med et hospitalsophold.
Det positive ved at ligge derude helt til d. 2. var, at der ikke var så langt til den kontroltid jeg selv havde derude. Hvilket viste at alt er normalt igen med moren. Der mangler bare lige at få blodprocenten op på det normale – den skal gerne over 7,2, men lå i går på 6,4.
Dette var forhåbentlig sidste kapitel i Skejbyføljetonen, så jeg nu kan koncentrere mig om at få beskrevet de mere positive sider og sjove historier ved Projekt BARN.
19 forespørgelser. 0n537 sekunder.
Hvor intet andet er angivet, tilhører al materiale bloggens ejer.
Køres af WordPress
·
Design by Beccary and Weblogs.us
·
XHTML
·
CSS
