Og igen.
Nej, det er ikke for sjov, men sørme om vi ikke lige har været forbi Skejby igen.
Denne gang var det dog med Andrea. Hun var begyndt at lyde lidt rusten i vejrtrækningen d. 27, så da jeg alligevel var forbi lægen torsdag morgen (d. 28) for at få tjekket blodprocent, så blev hun lige lyttet på, og konklusionen var, at det bare var lidt forkølelse – som hendes mor.
Fredag morgen lød hun som en dampkoger med astmaanfald, så vi tog lige forbi lægen. Han lyttede og bad os om at tage forbi Skejby. Så ville de vurdere, om hun måske skulle have en maske med lidt medicin, eller om det ikke var noget problem.
Det viste sig så at være et problem. Et problem med navnet RS-virus.
RS-virus er egentlig bare en forkølelse, men en forkølelse der giver noget usædvanligt sejt slim, som de små ikke kan hoste op.
Vi blev indlagt fredag middag d. 29 – og udskrevet igen tirsdag middag d. 2. januar. Altså nytårsaften på Skejby. Det var sgu lidt småkedeligt, men hellere nytårsaften end juleaften.
Andrea har taget det med oprejst pande. Hun har hostet og hevet efter vejret og siddet stille og roligt med store øjne (og er faktisk faldet i søvn et par gange), når hun har fået en maske med medicin. Hun har ikke haft feber og har på trods af det hele været glad og har grint til både far, mor og sygeplejerske.
Og så tog hun også lige 235 g. på de dage, vi var derude. Det er da ret pænt, når man nu er syg, har snot i næsen og lidt svært ved at spise.
Vi var forbi lægen i går, og han sagde hun lyder i tip top stand. Ingen grund til at blive ved med medicinmasker – kun hvis vi syntes, hun peb lidt i det f.eks. om morgenen.
Jeg ved godt, at det ikke er sidste gang, at hun bliver syg, men nu vil jeg f*ndeme godt have lidt ro på. Bare lige få lov til at lege far, mor og barn og forsøge af få nogle rutiner i gang, der ikke bliver afbrudt en gang i ugen med et hospitalsophold.
Det positive ved at ligge derude helt til d. 2. var, at der ikke var så langt til den kontroltid jeg selv havde derude. Hvilket viste at alt er normalt igen med moren. Der mangler bare lige at få blodprocenten op på det normale – den skal gerne over 7,2, men lå i går på 6,4.
Dette var forhåbentlig sidste kapitel i Skejbyføljetonen, så jeg nu kan koncentrere mig om at få beskrevet de mere positive sider og sjove historier ved Projekt BARN.
Jan sagde,
onsdag 10. januar 2007 kl. 15:02
Det er da positivt at I er på rette spor igen :)
Held og lykke med fremtiden.
Glæder os til at høre om ulækre bleskift og andre normale ting :D