Andrea – en tamagotchi
Jeg er blevet klogere på mit barn. Jeg har fundet ud af, at hun er en tamagotchi.
Hun siger “øf”, og så vil hun ha noget at spise. Hun siger “vræl”, og så vil hun sove. Eller også vil hun op, hvis hun sov i forvejen.
Det er helt ligesom en tamagotchi – der bliver sagt en lyd og moren reagerer. Jeg mangler dog stadig at finde hvor man piller batteriet ud…
Ellers går dagene sin gang. Og det er i et raskt tempo, de går!
Den der med “det gør jeg i morgen”, den ender reelt med at være “det bliver i næste uge”. Ligepludselig er dagen gået, og så fik man ikke det gjort.
Underligt nok egentlig for hun sover en del. Hun vågner gerne ved 8-9 tiden og får noget at spise, og så sover hun igen i 1-2 timer. Så er det frokosttid, og så er hun faktisk vågen lidt og omkring kl 13 er det tid til en middagslur. Den varer så 2½-3½ time – men så er hun praktisk talt også vågen resten af dagen. Undtaget et par powernaps som gerne foregår i favnen på mig. De er så korte, de lure hun får sig der, at jeg ikke når at lægge hende fra mig, inden hun vågner (læs: vil ikke lægge hende fra mig, da hun vågner ved det, og lidt søvn skal hun da ha om eftermiddagen/aftenen).
Så spiser hun ind i mellem i løbet af aftenen og et sted mellem 23 og 1 falder hun i søvn igen – og sover så til de der 8-9 stykker.
Så et eller andet sted er der jo faktisk masser af tid – specielt om formiddagen, men hun falder i søvn i favnen på mig, og nærmest hver gang jeg lægger hende, vågner hun, så jeg bruger noget tid på at sidde med hende, til hun sover fuldstændig eller få hende til at falde i søvn igen efter hun er vågnet.
Hvordan får man sådan en størrelse til selv at falde i søvn?
Enten er det mens hun spiser, mens hun sidder i ens arm, mens vi kører bil eller mens vi kører med barnevognen, at hun falder i søvn. Det der med bare at lægge hende, fordi nu er klokken omkring det den var sidste gang, hun faldt i søvn – det kan vi godt droppe.
Og det er altså ret irriterende! Jeg forudser store kvaler i fremtiden…
Noget andet og mere trist er, at den lille dreng, der blev født før jul, han blev indlagt på Skejby med RS-virus i går. Det var huhej med babubabu, da han helt holdt op med at trække vejret og faren måtte i gang med kunstigt åndedræt. Fy for fanden siger jeg altså bare!
Nu skulle der være styr på ham, og han skulle have det godt omstændigheden taget i betragtning, men sikke da en omgang :(
