Billeder
Bare lige FYI:
Jeg har nedlagt http://www.flickr.com/photos/projektbarn og oprettet http://www.flickr.com/photos/bakbilleder.
Der er også lagt flere billeder op. Både af baby, forår og sprut.
Bare lige FYI:
Jeg har nedlagt http://www.flickr.com/photos/projektbarn og oprettet http://www.flickr.com/photos/bakbilleder.
Der er også lagt flere billeder op. Både af baby, forår og sprut.
Manden i huset har købt et toiletsæde (ubrugt forstås), men konen bryder sig ikke om det, så derfor skal det selvfølgelig sælges. Og nej vi kan ikke bytte det, da det var en del af en pakke.
Er det noget, du kan bruge, så læg en kommentar eller send en mail til bakblog snabela mail punktum dk, så finder vi ud af en pris (udsalgspris er omkring 1000 kr.)
Det holdt hårdt, men i forgårs blev vi endelig færdig med at klippe og klistre de 46 stk indbydelser til barnedåb, og de blev lige som de skulle:
![]()
Nu håber vi bare, at alle kan komme.
Velkommen til mit nye hjem.
Stilen er den samme som på den gamle blog, men her er meget mere plads og farverne på væggene er nye.
Jeg vil stadig fortælle om Andrea, men udvider området til at indeholde “alt andet” også.
Velkommen til og håber I stadig vil komme på besøg.
Så er der store flyttedag.
Bloggen her flytter til nye og bedre lokaler: www.bakblog.dk
Det er desværre endnu ikke lykkedes mig at få importeret de gamle indlæg på den nye blog (skønt den fortæller mig at nu er alt importeret, findes de altså ikke i databasen), så vil du i arkivet, skal du blive her.
Jeg siger mange tak for lån af lokaler og håber, at dem der læser med også flytter med.
Før vi fik barn brugte jeg snildt et par timer på nettet hver dag.
Før vi fik barn så jeg gerne en film i fjerneren.
Før vi fik barn havde vi travlt og nåede ikke alt det vi ville.
Efter vi har fået barn bruger jeg et par timer på nettet om ugen.
Efter vi har fået barn har jeg næsten ikke set film i fjerneren.
Efter vi har fået barn har vi travlt og når ikke alt det vi vil.
Jeg si’r bare; hold da op hvor havde vi meget tid før den 13. november.
Jeg spø’r bare; hvad brugte vi tiden til før den 13. november?
Som det måske kan fornemmes, så synes jeg tiden løber. Hun fylder allerede 4 måneder om få dage og selvom det lyder som en fortæsket kliche, så går det altså stærkt. Hun kan en ny ting hver dag og er vokset en centimeter mere.
Det måtte gerne stoppe lidt, for bedst som man tror, man kender hende og hendes turnus gennem dagen, så ændres det. Det føles lidt trist, når man nu synes, hun er så sød og gerne vil holde fast i det lidt længere.
Det kostede da også lige 4 timers tudetur, da jeg pakkede det tøj ned, hun ikke kan være i mere. Noget er gemt – af sentimentale grunde, ikke i forventing om flere BB’ere – og resten er foræret til et par kommende forældre. Som jeg har bedt købe mere end de 10 stofbleer, de har købt. Det virkede som et godt råd :)
Udover at vokse sig tykkere og længere, så er hun også ved at lære at tælle til 14.
14 er nemllig antallet af trappetrin mellem vores to etager her i lejligheden, og fra nu af tæller jeg dem højt hver gang, jeg benytter dem. Jeg missede nemlig det sidste trin forleden og gik derfor i knæ, da jeg nåede bunden et trin før beregnet.
Problemet var bare, at jeg havde Andrea i hendes Voksipose i armene – og den var ikke snøret, for hun tog jo bare en lille lur ovenpå… (fra nu af er den altid snøret).
Klask sagde det, da hun rutchede ud af bunden og endte på mave og ansigt på gulvet.
Vræl sagde det bagefter. Utroligt nok mest hos datteren og ikke som forventeligt mest hos moren.
Et tjek på skadestuen blev det også lige til, for vi synes hun gav sig lidt, når vi trykkede hende på brystbenet, men da lægen kom var hun i total hopla og snakkede og smilede og oksede rundt så man skulle tro, hun blev betalt for det. Heldigvis for det, og jeg gir hende da gerne en 25 øre eller to for det.
Mødregruppen er herlig – en flok søde piger allesammen, og vi griner og snakker både om børn og alt muligt andet. Håber de hænger lidt ved, for de er sgu gode nok (indrømmer blankt jeg havde frygtet det lidt – jeg er ikke så god til det med bruge alt for meget tid på mennesker, jeg ikke kender).
Hvordan vi sover, spørger du?
Meget og længe. For det meste går det sådan her: Hun bliver træt omkring kl 22. Sover til ca 3 og får noget at spise. Sover igen til et sted mellem 7 og 8. Er vågen mellem en halv og en hel time og sover så til ca 10.
Snupper en 20 minutters lur et sted mellem 11 og 11.30, og tager sine 4½-5 timer fra ca 13 nede i gården. Sover nogen gange en halv times tid ca 20.30 og går så i seng igen kl 22.
Og så er der lige et par billeder på Flickr.