Fredag aftens sysler
Kl 10 i formiddags havde Andrea fem måneders fødselsdag. Det er simpelthen for vildt at tænke på, at der kun er gået fem måneder. Det føles som en evighed – på den fede måde altså :)
Det er utroligt, hvor meget der når at ske med sådan en på så kort tid, hvor meget hun har nået at lære. Det er ganske enkelt ikke til at forstå omfanget af.
Vi fejrede så hendes fødselsdag her for et par timer siden med at køre en tur forbi vagtlægen.
Jo jo – ikke en måned uden besøg hos noget personale indenfor sundhedsvæsenet ;)
Hun lå og sov, men øffede lidt rundt, så Tomas gik op for at give hende en sut, og da hun vældigt huggede ud efter den, tænkte han “hold da op, du er sulten” og kaldte på mig. Inden jeg nåede at komme ovenpå fandt han ud af, at hun ikke huggede efter sutten, men trak sig sammen i mavekramper og begyndte at græde mere og mere, så hun var helt ulykkelig, da jeg nåede op af trappen. Det gjorde åbenbart ret ondt på hende, for hun sad i Tomas’ arme og knækkede sammen hver andet sekund og græd mere og mere for hver gang. Det så godt nok ikke godt ud.
Jeg fik baby og forsøgte at trøste, mens Tomas ringede og forklarede og fortalte til vagtlægen, som selvfølgelig sagde, at vi bare skulle komme forbi. Tomas skyndte sig at hente bil, mens jeg tog sko på og gik ned af trappen, og da jeg stod i opgangen og ventede, holdt det helt op med hende. To gange gjorde hun det, mens vi stod der, men ikke noget der fik hende til at græde mere.
Et kort øjeblik overvejede jeg at blive hjemme, men hvad ved man - det kunne jo være, at det begyndte igen.
Vi kom op til vagtlægen, hvor vi heldigvis var de eneste, så vi kom hurtigt ind.
Med en baby der var frisk og kæk og ikke havde haft en eneste sammentrækning siden vi kørte hjemmefra. Lægen mærkede og lyttede og da jeg kunne fortælle, at jeg ikke havde spist noget, jeg ikke plejede, så det ikke kunne være det, hun reagerede på, blev han enig med sig selv om, at det har været en ordentlig portion luft i maven.
Aldrig havde jeg da troet, at luft skulle kunne få en baby til at reagere sådan.
Nu ligger hun og sover, som intet er hændt. Mærkeligt!
Så fik vi da også lavet noget fredag aften :)
Jan sagde,
lørdag 14. april 2007 kl. 23:35
Godt at det “bare” var det :)
Vores Lille Guf er totalt umulig om aften.
Nægter at sove!
Så hun skal virkelig overtales :(
Mand, det er hårdt!
Puk sagde,
mandag 16. april 2007 kl. 13:27
Ja godt det bare var luft. Men altså helt ærligt, det var sgu ikke lige det, jeg tænkte, da jeg så hende.
Puha, det er ikke fedt, at hun ikke vil sove.
Hvad hvis I bare lader hende ligge eller lægger hende senere?
Jan sagde,
mandag 16. april 2007 kl. 13:57
Altså det der virker bedst er at hun spiser sig i søvne.
Men det er bare en dårlig rytme at komme ind i, kun at ville det.
Vi prøver at gå mere med hende i barnevognen om aftenen. Det hjælper (nogen gange).
Puk sagde,
tirsdag 17. april 2007 kl. 11:28
Ja det er rigtigt, det er ikke det bedste. Men mon ikke hun vokser sig fra det på et tidspunkt. Man har jo sjældent set 12årige spise sig i søvn :)
Men så er det jo godt, at det er godt vejr i øjeblikket, og så får I også noget sundt motion ;) Man skal se på det positive!