af Puk onsdag 30. maj 2007 kl. 13:59 i
Andrea, Sygdom
Svigerinden og netdoktor overbeviste mig om, at baby godt nok havde en virus. Tre-dages-feber. Ikke at jeg anede, at der fandtes sådan en. Men nu er hun rask igen.
Derudover har hun været en lille småsur og besværlig baby i 1½ uge. Normalt går hun i seng sådan omkring 20, men den har både været 22 og 2240, og det har været med skrig og skrål.
Nu er hun en glad lille baby igen, der er gået i seng omkring 20 igen de sidste to dage.
Ifølge “60 Vidunderlige Uger” har de små et udviklingstrin omkring de 26 uger.
Så mon ikke hun nu har taget et trin mere op ad trappen?
0 Kommentarer
af Puk lørdag 26. maj 2007 kl. 15:27 i
Andrea, Sygdom
Det er nemt at være læge synes jeg. Man kigger lidt på ungen, lytter på dens lunger og hjerte, ser den i ørerne og siger; “det er en virus”.
Andrea har været syg siden natten til onsdag – her havde hun 39,4 og det går jo nok. Fredag Torsdag havde hun stadig over 39, så vi tog lige en tur forbi lægen.
Hvor det altså bare var en virus.
Om aftenen var den på 40,4, så Tomas ringede lige til vagtlægen, der syntes, hun gerne lige ville se hende. For igen at konstatere, at det er en virus.
Det er sikkert rigtigt, for hele dagen i dag har hun haft lige under 37, men altså – man har jo feber af en grund, så man vil jo gerne vide, hvad det er. Men det er jo altså bare en virus…
0 Kommentarer
af Puk lørdag 26. maj 2007 kl. 14:55 i
Billeder
Så er der billeder igen.
0 Kommentarer
af Puk fredag 25. maj 2007 kl. 23:08 i
Andrea
Torsdag d. 17. maj var dagen, hvor Andrea skulle døbes.
Alle de store forberedelser var gjort – 109 personer var indbudt og 86 havde takket ja. Maden var købt og ligeledes drikkevarerne.
Onsdag tog vi i forsamlingshuset for at dække borde og gøre så meget klar som muligt, og havde vi været bedre til at huske at tage billeder, ville I have kunnet se et billede af nogle fine borde med hvide duge, flerfarvede servietter, farvede fyrfadsstager og gule mini Gerbera i lyserødmalede majsdåser.
Men vi har da et billede af et “brugt” bord. Lidt uskarpt, men det giver da en idé:
Torsdag morgen kl. 9 bimlede klokkerne i Thorsager Kirke og efterfulgt af stedets præst og familiens “egen” præst gik vi ind i kirken. Andrea iført den 104 år gamle dåbskjole, der er i Tomas’ familie.
Under hele gudstjenesten hyggede hun sig. Hun grinede og kiggede rundt, og så vidt vi kunne se, var det også dejligt at få vand i håret, da hendes Gudmor holdt hende over døbefonten og selve dåben foregik.
Til slut var hun dog noget sulten og træt, så sutten fik nogle ordentlige tyg.
Alligevel holdt hun ud mens alle sagde dav og tillykke i våbenhuset, og da vi fik taget nogle billeder inde i kirken.
Til gengæld var hun også sulten og træt bagefter:
Afsted til Ugelbølle hvor alle folk allerede var samlet og gavebordet bugnede:
Maden var rigelig og god og alle var glade.
Og sikke nogle gaver det barn har fået.
En rainbowmaker. En tøjhund i taske. “Elefantens vuggevise og andre vuggesange”.
En Peter Plys bog og en tøjelg. Et zoobørnebestik. En cd med vuggeviser og “De Små Synger”. Et gavekort til et gyngefår. En Handysitt og to æsker chokolade (kan godt være hendes forældre når at spise dem, inden hun selv bliver gammel nok). En hvidguldskæde med et Citrinvedhæng.
En adoptivelefant. En solhat og “De Små Synger”. En Briofrø, en Brioklovn og “Min Første Samlebog. En guldkæde med et guldhjerte. En dukkevogn i pileflet. De “Små Synger Salmer” og en Wheelybug. En kæde med medaljon og en sølvske. Barbapapa service og et Elmerdyr. 500 kr og meget mere Barbapapa. 300 kr og “De Små Synger”. Brdr. Grimm, H. C. Andersen og 400 kr. En plastic saxofon, “De Små Synger”, endnu mere Barbapapa og en trehjulet Winthercykel.
Og uden at forklejne de andre gaver, må jeg nok sige, at den flotteste nu var fra hendes mormor og morfar.
I deres ansigts fodsved har de siddet og tegnet og malet et “alfabet maleri”. Det er så gennemført og så dygtigt udført og meget sødt, at jeg slet ikke tror, vi har fået sagt nok tak.
Tak igen, Andreas mormor og morfar.
(der skal nok komme et billede af det, men vi fik ikke selv taget et, og nu er det pakket ind og væk på loftet til vi får bygget et værelse til hende)
Klokken 18.15 var alle gæsterne gået, maden og gaverne ryddet væk, bilen pakket og vendt mod Århus.
Som sædvanlig har vi ikke fået taget nok billeder, og videokameraet blev helt glemt, men noget kan vi da huske alligevel, og det er specielt alle de folk, der kom og viste hvor glade de er for Andrea. Tusinde tak skal I have for at komme og gøre dagen til noget helt specielt.
Jeg tror næsten ikke, at der var en gæst, hun ikke var på besøg hos. Hele dagen tog hun i smilende stiv arm, kun afbrudt af et par soveture og noget at spise (og nej, hun spiser stadig ikke andet end mors mad).
En rigtig dygtig superbaby er hun.
Kære Andrea – vi håber, du havde lige så god en dag som din mor og far.
3 Kommentarer
af Puk tirsdag 22. maj 2007 kl. 11:46 i
Andrea
Nu kunne jeg jo skrive et langt indlæg om, hvor sød og dejlig min baby er, men når man som i søndags bruger hele sin aften på at få hende til at falde i søvn, og det ikke lykkes, og man i bar frustration råber af hende, og bruger resten af aftenen på at tude hysterisk over en dum baby, en dårlig samvittighed og resten af verdens dårligdomme, så er det svært.
Men det er skam også det mindst forsonende træk ved hende i øjeblikket.
Ellers er hun en storsmilende, superskøn og køn baby, der tager tingene, som de kommer. Det kan godt være, at hun ikke kan trille og kun gør få tiltag til det, men til gengæld kan hun sidde helt uden støtte og har kunnet det i fire uger nu.
Måske vil hun ikke spise andet mad end mit, men til gengæld hiver man hende frem og tilbage på cafébesøg, ture gennem byen, byggematerialeindkøb og babysvømning, og hun gør bare det hele uden at kny.
Hun er sgu da meget sød!
2 Kommentarer
af Puk tirsdag 8. maj 2007 kl. 23:22 i
Andrea, Billeder
Ser lige her, hva’?
Der er lagt flere billeder på Flickr
0 Kommentarer
af Puk tirsdag 8. maj 2007 kl. 20:01 i
Andrea
Folk spørger om der er fremgang med hendes spisning. Og til det kan jeg kun sige nej.
Hun karter rundt med hovedet, når man kommer med skeen, og der kommer nærmest ikke noget ind i munden.
Måske vi også har gjort lidt af en fejl ved at have skiftet for meget mellem de forskellige typer grød/mos, men det kunne jo være, at der var noget af det, hun syntes bedre om end andet.
I morgen prøver vi med rismel med banan, og det kører vi med en hel uge – uanset hvad hun siger. Men det lover ikke godt for min deltagelse til George Michael koncerten om nu 10 dage.
Godt jeg ikke er stor fan, men “bare” tager med for at se giraffen. Og selvfølgelig for at være sammen med de to venner, vi skal afsted med.
Men iøvrigt gad vide hvor stor alkoholprocent, der er i sådan noget grød:
Undlad venligst at kommenter på mandens hår…
0 Kommentarer
af Puk onsdag 2. maj 2007 kl. 23:40 i
Andrea
Jeg troede ikke, at børn fødtes kræsne. Det vil jeg altså lige sige, at det tror jeg ikke på – hvis barnet her i huset kunne snakke, så ville det sige bvadr, når vi forsøger at stoppe rismels- eller majsgrød i munden på hende. Bananmos hjælper ikke på det. I morgen prøver vi gulerødder.
Sjovt nok vil hun hellere ikke drikke erstatning. Det har hun ellers gjort tidligere, men nu vil hun ikke. Ret træls i betragtning af, at vi skal til George Michael koncert om 16 dage… Og hun skal altså ikke med.
2 Kommentarer
