Ferie

Jeg har ferie.
Den startede i morges kl. 10 og slutter på et eller andet tidspunkt her i aften.
Far har taget baby under armen og er kørt til sine forældre. Jeg havde så planer om at sætte mig i sofaen og først rejse mig, når jeg selv ville, og ikke når en baby ville sove, have noget at spise, op, whatever. Jeg sidder her endnu. Faktisk stadig iført nøgen og ingenting. Fjernsynet kører og jeg har spist to portioner Havrefras og et eller andet åndsvagt stykke chokolade, manden har købt (hvad er der nu i vejen med Toblerone?).
Jeg havde egentlig også planer om at få syet noget af alt det, der mangler at blive syet. Kunne også være gået i gang med den usandsynlige store bunke strygetøj. Der er også noget vasketøj i vaskemaskinen, der skal hænges op. Jeg kunne også gå i bad. Eller være cyklet ind i byen og have tusset rundt uden at skulle møve rundt med en barnevogn.
Men nej, jeg har siddet/ligget i sofaen hele dagen. Set fjernsyn. Har surfet lidt. Fået styr på videoembedding her på bloggen (som man kan se her). Fedet den bigtime!
Det er herligt at have ferie – men må hellere lige gøre mig lidt klar til mand og barn kommer hjem på et eller andet tidspunkt.

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar