Det var en fredag aften
i slutningen af oktober. Det var mildt udenfor. Klokken var 20.37 og manden i huset sagde; jeg går op i seng. Konen svarer tilbage, at hun kommer lige om lidt. Tyve minutter senere kommer manden ned igen; gider du komme og få dit møgbarn til at sove? Ti minutter efter har konen slukket og lukket og er klar til seng og til at få barnet til at sove. Tyve minutter senere igen sover både manden og barnet – og konen ligger og kigger op i loftet – klokken er jo kun 21.37 og det kan da godt være hun er småtræt og gerne vil tidligt i seng, men det er jo fuldmåne, så det er ikke så nemt at falde i søvn. Omkring femogfyrre minutter senere sover dog konen endelig.
Det var den fredag aften.
