Baby (reelt tumling, men lige i dette indlæg er hun en sød baby) vågner grædende oppe i sin seng.
Mor løber op af trappe for at hjælpe med at finde sut, bamse og trøste.
Baby lægger sig igen, tager fat i i bamse og mor lægger hånd på babys hoved.
Og så er det, at moren smelter; baby tager ene hånd op for at fjerne morens hånd fra hovedet og holde i den i stedet.
Snøft, hvor nuttet!
Min mormor er død. Lørdag aften. I onsdags grinede hun af en vittighed. Ugen før smilede og vinkede hun til Andrea.
Det er både i orden og ikke i orden. Hun var syg, og kunne ingenting af sig selv, og hvem fanden gider ligge der, men hun var ikke døende.
Troede vi.
Manden har ret; dødsfald kommer i stimer.
Jeg håber ikke, at jeg har ret; alting kommer trefold.
Helvede og patter endnu en gang!
Så er Andreas plads i vuggestuen på plads. Hun fik heldigvis plads i den institution, vi helst ville ha, så det er superperfekt. Vi skal være der onsdag d. 2. januar kl. 9 for første gang – det bliver så spændende. Og mærkeligt.
Mærkeligt at efterlade sit barn i armene på nogen, man ikke kender. Og i armene på nogen man ved måske ikke har tid i til hende i lige nøjagtig det øjeblik, hun græder. Det kan jo være, der er andre børn, der græder. Det bliver en overvindelse – har lidt på fornemmelsen, at jeg godt kunne blive en krævende forælder ;)
Man kan vælge at være afhængig af mange ting, og normalt vil jeg bare sige chokolade, hvis folk spørger, hvilken form min trang har. Men nej, der er mere.
Der er nu 4 dage til fuldmåne. Ikke noget der normalt dikterer afhængighed, men her i huset betyder det, at undertegnede ikke kan sove. Jeg er åbenbart fuldmåneafhængig. Måden det kommer til udtryk på er, at jeg bare ligger og kigger op i luften og er egentlig ikke specielt træt, når jeg skal sove. Hvad fanden skal det gøre godt for?
Det gode er så, at jeg kan bruge denne tidlige nattetime til at fortælle om weekendens festivitas. To gange fødselsdagsfest og en gang afterparty blev det til i anledningen af Andreas første fødselsdag.
Lørdag var hele min famile på besøg. Det er Andreas mormor, morfar, en grandmoster, en grandkusine, to grandfætre, en grandonkel og en oldemorfar. Oldemormoren må desværre blive hjemme, da hun kun kan sidde i rullestol, og vi bor på anden sal. Der blev givet gaver og der blev spist. Både Brio og Duplo kom til huse, mens vi spiste boller, lagkage og kagekone. Og de skal jo ikke gå sultne hjem, de kære, så der var også hjemmelavede burgere og æblecrumblecake. Og hvis det er sandt, hvad de sagde, så spiste de vist først igen her til morgen.
Søndag var det Tomas’ families tur. Her var det så Andreas farmor, farfar, faster, onkel og tre kusiner. Fine gaver igen – nu er der dyr til en hel bondegård og flere bolde at kaste med - og vi havde ikke lært af lørdagen, så mad var der rigeligt af. Denne gang lasagne og æblekage med makroner foruden de lækre boller. Faktisk så meget at mormoren og morfaren var forbi igen i dag til afterparty med rester. Ikke så ringe endda – tre dages fødselsdagfest, hvem kan prale af at få det?
Husets baby (som ikke er en baby mere, men en tumling) er forknønet. Det løber ud af den lille næse, og hun lyder som sin mormor når hun sover.
Til info skal det siges, at man lyder som sin mormor, når man snorker.
Udover det virker hun ikke som om alderen trykker hende. Hun er vist ret afklaret med at være fyldt 1 år, men som vi alle ved, så går den følelse over. Sådan ca om 27-29 år.
På lørdag bliver hun fejret på behørig vis af min familie og søndag er det mandens side. Skulle vi være her alle sammen på een gang, så ville vi blive 19, og godt nok har vi købt nyt stort spisebord, og stuerne ser større ud når de er hvide og ikke grønne, men alligevel. Så vi deler os, gør vi. Og det bliver da også meget sjovere at få lov til at fejre hende to gange :)
Skal jeg komme med en generel Andreastatus, så siger den, at humøret er helt i top og hun er fit for fight. Hun er også langt mere vuggestueklar end for bare 2 måneder siden. Jeg tør ikke tænke på, hvor lidt sjovt det havde været for hende at starte på det tidspunkt.
Den forskel kan vi også se på hende, når vi er til babysvømning. Hvor hun tidligere ikke brød sig synderligt om at dykke, så springer hun nu i på hovedet fra kanten – springer er måske så meget sagt, men kastet bliver hun da, og hun synes det er sjovt.
Hun synes også det er sjovt, at gå rundt i stedet for at kravle. Hun kan ikke alene endnu, men en bordkant eller en radiator er ganske gode hjælpemidler. Hendes gåvogn er hun også ved at få så meget styr på, at det er blevet til en gåvogn og ikke en løbevogn, som det var de første gange. Det så godt nok lidt skægt ud :)
Alt i alt er hun en herlig lille pige, der hele hendes første leveår er stormet derudaf. Vi bliver helt forpustede :)
I dag, lige nu, her præcis kl. 10.00 er det et år siden Andrea kom til verden.
Hendes mors første ord til hende var; “nej, hvor er den grim”. Det har jeg siden revideret, for gu er den ej grim, den er faktisk ganske køn.
Den er også sød og nuttet. Og helt vildt irriterende, men det er heldigvis ikke særlig tit.
Det første år som børnefamilie er gået, og det har været herligt. Det har ikke været så besværligt som frygtet, og vi har ikke været oppe i både hele og halve nætter med et skrigende barn, som jeg forventede.
Hun er jo heldigvis glad for at sove, så vi har fået vores nattesøvn her i huset. Altså lige bortset fra,at hun den sidste 1½-2 måneder er vågnet kl 3 om natten og har været vågen i en time, hvor hun har ligget mellem os og har moslet rundt.
Pånær i nat. Tomas har været ovre og give hende en sut en enkelt gang, men ellers har hun sovet fra 20.30 til 06.58. Er det ikke skønt?!
Kære lille Andrea; tusinde mange gange tillykke med din første fødselsdag. Din mor og far håber, at det bliver en god dag som den første af mange – på trods af at du ikke brød dig meget om kakaoen.
Farfar blev bisat her i dag.
Ja, det kan sgu godt være, at han blev 86 år, men alle der var sammen med ham mere end to minutter ved, at det var kun et tal, og ikke et udtryk for hans mentale alder. Farfar var altid i gang med en eller anden form for ombygning (ja et eller andet sted skulle jeg jo ha det fra), og var der fødselsdag var han altid i køkkenet for at lave boller.
Familiens Don er ikke mere, og som han sagde før han døde; “det er ikke med min gode vilje”.
I morgen skal vi lægge blomster på det kommende gravsted, og senere er der urnenedsættelse. I dag var hård, men vi klarede det, og selvfølgelig klarer vi også i morgen.
Jeg vil bare sige een ting; jeg synes, det siger noget om ham, at en af de sygeplejersker, der var sammen med ham i hans sidste to dage græd, da han døde.
Og mig? Jeg kan bare ikke sove, men nu prøver jeg igen, så g’nat til alle jer derude, der har været på midnatshopping og nu sidder og læser Harry Potter.
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen:
Man skal ikke anskaffe sig mand, børn, dyr og andet man kunne risikere at komme til at holde af. Min farfar er død her i morges, og det er fandeme ikke spor sjovt. En latterlig vagtlæge kunne ikke lige gennemskue, at det var en blodprop manden havde, så i stedet for noget, der endte som en slem forskrækkelse, så endte det med noget, der blev et problem. Et stort et endda.
Han havde fandeme lige fået et nyt barnebarn for 10 uger siden.
Helvede og patter!
Jeg skal have nye briller og får derfor et par stel med hjem. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at det ene stel har min mor også set på.
Der er udsalg i Salling. Jeg køber en sød sweater til Andrea. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at min mor har købt den samme sweater.
Vi køber nye lamper til det nye køkken. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at min mor og far har set på samme lamper.
Jeg kunne blive ved og ved, men det efterlader ingen tvivl – jeg er helt klart datter af mine forældre!
19 forespørgelser. 0n588 sekunder.
Hvor intet andet er angivet, tilhører al materiale bloggens ejer.
Køres af WordPress
·
Design by Beccary and Weblogs.us
·
XHTML
·
CSS
