Forknønet tumning
Husets baby (som ikke er en baby mere, men en tumling) er forknønet. Det løber ud af den lille næse, og hun lyder som sin mormor når hun sover.
Til info skal det siges, at man lyder som sin mormor, når man snorker.
Udover det virker hun ikke som om alderen trykker hende. Hun er vist ret afklaret med at være fyldt 1 år, men som vi alle ved, så går den følelse over. Sådan ca om 27-29 år.
På lørdag bliver hun fejret på behørig vis af min familie og søndag er det mandens side. Skulle vi være her alle sammen på een gang, så ville vi blive 19, og godt nok har vi købt nyt stort spisebord, og stuerne ser større ud når de er hvide og ikke grønne, men alligevel. Så vi deler os, gør vi. Og det bliver da også meget sjovere at få lov til at fejre hende to gange :)
Skal jeg komme med en generel Andreastatus, så siger den, at humøret er helt i top og hun er fit for fight. Hun er også langt mere vuggestueklar end for bare 2 måneder siden. Jeg tør ikke tænke på, hvor lidt sjovt det havde været for hende at starte på det tidspunkt.
Den forskel kan vi også se på hende, når vi er til babysvømning. Hvor hun tidligere ikke brød sig synderligt om at dykke, så springer hun nu i på hovedet fra kanten – springer er måske så meget sagt, men kastet bliver hun da, og hun synes det er sjovt.
Hun synes også det er sjovt, at gå rundt i stedet for at kravle. Hun kan ikke alene endnu, men en bordkant eller en radiator er ganske gode hjælpemidler. Hendes gåvogn er hun også ved at få så meget styr på, at det er blevet til en gåvogn og ikke en løbevogn, som det var de første gange. Det så godt nok lidt skægt ud :)
Alt i alt er hun en herlig lille pige, der hele hendes første leveår er stormet derudaf. Vi bliver helt forpustede :)
