Vi haster videre

En bisættelse senere (av min arm den er tung sådan en kiste).
En fødselsdag senere (vældig hyggeligt, men stakkels fødselsdags”barn”, der kun kunne ligge i sofaen med en dårlig ryg).
En kolonihavevurdering senere (beløbet lander nok i postkassen mandag, og uhh hvor er vi spændte).
En kvart december senere (hvordan begynder tiden lige pludselig at gå hurtigere?).
En juleoppyntning senere (normalt pynter vi til jul d. 1., men i år blev den dag brugt på bisættelse, så det blev i onsdags).

Nu er vi her – fredag d. 7/12 og tøserne fra mødregruppen kommer forbi i aften. På kogepladen simrer risengrøden til ris ala manden og der spreder sig en dejlig duft af vanilje i huset. I morgen er det store shoppingdag, for søndag er huset fuldt af både voksne og børn til den årlige konfektdag.
I år er jeg (små)stresset, men det bliver bedre nu. Manden har nemlig de sidste par uger både taget tidligt afsted på arbejde om morgenen (de har travlt, så han lægger lidt ekstra timer), og om eftermiddagen er han taget i kolonihaven for at gøre den pæn til vurdering (hvis man lige hamrer små 40 kvm profilbrædder op indvendig, så stiger den i værdi, så selvfølgelig gør man det. Man sætter da også lige et udstillingskøkken op, for så giver det også lidt kroner og ører), men nu er det slut. Og fra næste fredag har han orlov – uha det skal nok blive en ekstra god sidste halvdel af december :)

Og nu? Nu skal der vist lige vaskes et badeværelse og støvsuges et gulv – god weekend til jer derude

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar