137 minutter

Når tumling er træt og har oplevet mange ting på een dag, så kan det godt tage 137 minutter at komme i seng.
Inklusive en tur ned i stuen igen.

Vi har derfor sovet til vi (altså Andrea) vågnede uden at vækkeuret satte gang i os.

2 Kommentarer

6 minutter

Tomas er i byen med en af drengene (der er Die Herren på Train, og det kunne de ikke sidde overhørigt).
Det er derfor undertegnede, der skulle putte Andrea i seng. Det kan jeg så ikke lige huske, hvornår jeg sidst har gjort. Men når baby tumling er træt, og mor skal ned og se de sidste 4 minutter af en håndboldkamp (og hvor spændende var de minutter lige?!), så tager det kun seks minutter. Fra hun får et glas at drikke, til jeg sidder i sofaen igen.
Det er sgu da ret godt gået.

2 Kommentarer

Billeder

Så er der nye billeder, hvis det skulle have interesse.

0 Kommentarer

Malerbesøg #2

Jeg måtte jo give både Jan og Tomas ret – det var ikke pænt, det de sidste malere havde fået lavet. De har derfor været forbi igen, og er her ikke nuttet?
Der mangler bare lige et besøg af korrespondenten, men tro det eller lad være; jeg skal faktisk lave noget på mit arbejde om lidt. Har faktisk et informationsmøde. Jo jo!

4 Kommentarer

Malerbesøg

Stedet her har haft besøg af malere.
Er der helligdage eller står møblerne ikke rigtigt, så sig endelig til.

3 Kommentarer

Øv

Det er sgu lidt svært det vuggestuehalløj. Svært at tænke på at for få uger siden vidste jeg ALT, hvad min lille baby (jaja, tumling) lavede. Hvad hun spiste, hvad hun legede, hvordan hun trak vejret. Alt.
I går hentede jeg hende (min opgave tirsdag og onsdag) og på tavlen stod der, at de havde lavet fastelavnspynt. Nedenunder var der nogle billeder af min lille pige med en farveblyant i hånden, og på troldhasselgrenen inde på stuen hang det pynt, hun havde lavet (og ikke om jeg fatter, hvordan hun kan lave fastelavnspynt. Jeg formoder der er en hel del voksenhjælp med i det her).

Øv siger jeg bare, det ville jeg da gerne have været med til.

Men sådan er det med vuggestuer – de har jo reelt de fleste oplevelser med ungerne. Og tænk endda at Andrea ikke har specielt mange timer derhenne, det kunne have været meget værre.

Jeg er bare glad for, at hun har været hjemme i så mange måneder, at det er os selv, der har set hende begynde at kravle og gå.

0 Kommentarer

I-Et-Ord

1. Hvor er din mobil? – På bordet

2. Din kæreste? Enestående

3. Dit hår? Ok

4. Din Mor? Snakkende

5. Din Far? Morfar

6. Din favoritting? Armbåndsur

7. Hvad drømte du om i nat? Elevator

8. Hvad drikker du helst? Te

9. Drømmebilen? Mascot

10. Hvilket rum er du i nu? Kontoret

11. Din eks? Narrehat

12. Din største skræk? Miste

13. Hvad vil du være om ti år? Bedre

14. Hvem var du sammen med i går aftes? Familien

15. Hvad er du ikke? Politisk

16. Det sidste du gjorde? Bloggede

17. Hvad har du på? Jakkesæt

18. Din favoritbog? Skarenbassen flyver i skumringen

19. Det sidste du spiste? Franskbrød

20. Dit liv? Snoet

21. Dit humør? Blandet

22. Dine bedste venner? Fantastiske

23. Hvad tænker du på lige nu? Vennerne

24. Din bil? Astra

25. Hvad gør du lige nu? Skriver

26. Din sommer? Oplevelsesrig

27. Civilstatus? Gift

28. Hvad er der på dit TV lige nu? Ved-det-ikke

29. Hvornår lo du sidst? Aftes

30. Hvornår græd du sidst? Fredags

31. Skole? Altid

Vil du være med? Snup de 31 spørgsmål og svar kun med et ord (så vidt det er muligt).

0 Kommentarer

Noget helt andet

Var på vej til at skrive 31 ting inspireret af en del andre bloggere (f.eks. her). Så blev jeg så lige forstyrret af en skrækkelig nyhed om, at Heath Ledger er død, så det kom til at handle om noget helt andet. Med fare for at lyde helt vildt teenageagtig, så er det sgu da skrækkeligt. Selvfølgelig ikke mere skrækkeligt end når andre 28-årige dør. Han var ellers en dygtig skuespiller, og var helt fantastisk i Brokeback Mountain (Jake Gyllenhaal er dog en del mere lækker ;) ).
Fandeme trist.

2 Kommentarer

Så dygtig hun er #2

Så lykkedes det – nu vender videoen rigtigt, og det overflødige er klippet væk:

Download

Andrea går

- men nu er den da godt nok blevet lidt stor i det, videoen. Nå, det virker.

0 Kommentarer

Så dygtig hun er

Ok, jeg gir (næsten op). Havde ellers fundet et sted på nettet, hvor man kan klippe i sin video, og gøre ting ved den, men jeg kan ikke få lov at downloade den igen. Og nu synes jeg altså, at I skulle have lov til at se den.
Så her er den i uredigeret udgave. Så vær tålmodig, den tager lidt tid om at loade. Og så må du selv vælge, om du vil lægge hovedet på skrå eller vende din skærm…

Download Andrea går

Sikke hun kan :) Videoen er fra d. 8. januar, så hun er jo kun blevet bedre siden.

2 Kommentarer