Stille, men aktive

Der har været stille her på bloggen, men ingen grund til nervøsitet – vi har bare været aktive andre steder.

Andrea har fået sin penicilin og astmamedicin, og er ovenpå igen. Det har holdt lidt hårdt, men nu er der kun enkelte hosteanfald og få hvæs tilbage, før hun er 100% sig selv.

Der er også blevet bygget om. Og undertegnede har hjulpet til for første gang, siden Andrea kom til. Normalt hamrer, saver og banker jeg også, men nogen skal jo holde øje med den lille vandal, og sørge for resten af huset ikke sejler, når der bygges om, men hele køkkenet og begge stuer har Tomas (og alle de andre der har hjulpet til) lavet uden min hjælp. Altså rent byggemæssigt – jeg har sagtens kunnet hjæpe til fra sidelinien, og har råbt og skreget hvis der har været noget på vej ud af vater, eller de var ved at finde på en løsning, der ikke lige behagede damen.
Men denne gang med Andrea værelse - det er jo helt vildt!
Jeg har slæbt gipsplader op. En gang. 10 stk ;)

Vi har også lavet trøfler. Af kageresterne fra Andreas fødselsdag. 40 stk. Og spist (næsten) dem allesammen. Min mor og far hjalp til, og hvor er det godt, at man kan sove sig fra en trøffelkvalme, så man kan spise nogle flere dagen efter…

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar