af Puk lørdag 31. maj 2008 kl. 12:16 i
Andrea
Det der barn der – det er godt nok et mærkeligt et.
I går aftes gik hun i seng lidt over syv – som hun plejer. Faldt i søvn med det samme – som næsten hver dag.
Da klokken var halv ni vågnede hun. Og nej, hun skulle så ikke sove igen. Alle tricks i bogen blev brugt, så da klokken var ti, tog jeg hende med ned i stuen. Der havde vi også løbet frem og tilbage i halvanden time.
Klokken ti minutter over et kom hun ned i barnevognen og så gik vi en tur. Ti minutter senere sov hun.
Og nej, fordi man først gik i seng halv to, så sover man nødvendigvis ikke til længere end syv. Og så lige en ekstra time over i mors og fars seng.
Her gabes…
0 Kommentarer
af Puk torsdag 29. maj 2008 kl. 21:54 i
Andrea, Lejligheden, Opdatering
Det der gulv der, det er nu pudset glat som en barnenumse og er blevet olieret. Det er skam så fint så fint så fint. Der er også sat paneler og loftslister op. Og lavet en skunkreol.
Den har så næsten kostet min far en finger! Båndpudseren snuppede lige fingeren, så halvdelen af neglen forsvandt og fingeren flækkede ned langs siden hele vejen ind til knoglen.
Fy føj siger jeg bare. Jeg så den heldigvis ikke – det var Tomas, der var sammen med ham, da det skete.
Nu mangler der maling af lister, vægge, loft og dør. Opsætning af radiator og SÅ skal der indrettes. Det bliver så godt et værelse. Hun synes allerede nu, at det er sjovt at være derinde. Det er jo et helt frit gulv, man kan løbe og lege på – og så runger det så dejligt, når man råber derinde.
Og man kan lige ligge på hylden:
Og jeg vil ikke engang forsøge at forklare stilheden her – det har bare ikke været til det.
2 Kommentarer
af Puk tirsdag 13. maj 2008 kl. 13:55 i
Andrea, Øjeblik
Fordelen ved at barnet bliver passet ude fra lørdag morgen til søndag middag er, at man kan få lagt et helt gulv, spist gode bøffer og drukket rødvin på restaurant og sove til halv ti næste dag.
Ulempen ved at sove til halv ti er, at man ikke kan falde i søvn, når man går i seng halv elleve, men må zappe sig træt og først falde i søvn kvart i et.
1 Kommentar
af Puk fredag 9. maj 2008 kl. 14:55 i
Via mobil, Øjeblik
En længe planlagt fridag kom på et meget tørt sted i dag. Og jeg har plan ikke ligget på den flade side.
Jeg er f.eks. endelig kommet ned med min pels til opbevaring. Det er jo heller ikke så mange dage siden, det var vejr til den. Eller noget…
Men lige nu. Lige nu ligger jeg helt stille. Ligger på et tæppe i parken lige rundt om hjørnet. Jeg er ikke den eneste med den idé, men her er nu også dejligt.
Ahh at have solfri :)
0 Kommentarer
af Puk fredag 9. maj 2008 kl. 0:10 i
Andrea, Dagligdagen
Det var helt sikkert i går aftes. Familien blev samlet derhjemme igen kl 16.30 og så var det ellers med at komme ud af døren.
Vi må jo indrømme, at vi er faldet lidt i “førstegangs-forældre-der-ikke-bevæger-sig-ud -efter-kl-17″-fælden. Når man til hverdag ofte oplever, at barnet er ved at være træt og og egentlig ikke har lyst til at spise, og er lidt småpylret, så har man svært ved at forestille sig, at man overhovedet kan bevæge sig udenfor husets fire vægge for at spise.
Men fandeme nej tænkte fruen i huset. Det er på det nærmeste sommer derude, og ikke om jeg vil sidde indenfor på sådan en dejlig aften, som det var i går. Fuglene pippede, solen varmede, pigerne var halvnøgne – det hele kaldte på en tur på cafe.
Som tænkt så gjort – Globen Flakket here we come. Og det gik jo strålende. Hun er altså et cafe-barn. Hun charmer sig frem, hygger sig, spiser og er bare dejlig. Det var en aften, der lige gik i hjertekulen og varmede.
Se selv hvor sød og dejlig:
Må jo nok indrømme, at det med “ingen-kolonihave-i-år” – det sucks :(
Ingen muligheder for at komme ud i solen andet end på den lokale legeplads og cafer. Men vi arbejder på det.
0 Kommentarer
af Puk fredag 9. maj 2008 kl. 0:08 i
Billeder
Så er der billeder på Flickr igen.
0 Kommentarer
af Puk tirsdag 6. maj 2008 kl. 15:55 i
Opdatering, Oplevelser
En Kristi Himmelfartsferie blev det, der endelig gav mig noget at skrive hjem om. Så at sige.
Skrivekrisen har kradset. Intet har været godt nok til at kunne inspirere til skriverier.
En tur til det sjællandske her i Kristi Himmelfarts ferien blev det, der gav lysten tilbage. Vi havde to dage i dejligt selskab med yndlingsvennerne i deres fantastiske ny-istandsatte lejlighed. Et køkken lige til at blive misundelig på. Utroligt hvad en væltet væg og en kæmpe mængde knofedt kan gøre. Godt hjulpet af den totaltlækre 4 meter lange egetræsbordplade. Mmmmm den er lækker!
Vi var (som sædvanlig) en tur i Sømods. Det er simpelthen verdens bedste bolcher, de laver. Deres dameskrå er en (ordentlig) mundfuld af lakrids.
Illums blev også vendt – en bestemt taske skulle findes, men de var ikke leveringsdygtige. Desværre :(
Afslapning med hyggelige blade og te er det også blevet til – sådan en times tid eller to i godt selskab mens en tager en lur, en anden leger med barnet og den tredie læser alt imens hyggesluderen går. Det er ren opladning af de mentale batterier.
Lørdag tog vi en tur på Statens Museum for Kunst. Rammens kunst skulle ses – det var en lille, men sjov udstilling. Der bliver sat fokus på noget, man ikke altid husker at se ordentligt på, når man ser på malerier. Det var faktisk ganske sjovt.
Om aftenen kørte vi alle fem mod Jylland. Vi skulle hjem og de andre til konfirmation om søndagen.
Havde vi dog bare taget færgen eller kørt søndag morgen :(
Nogen havde nemlig besluttet sig for at halvlunte en tur omkring Middelfart. Det involverede også den gamle Lillebæltsbro. Den var lukket, så der hang vi. Grunden til, at vi overhovedet ville over den gamle bro var, at de andre var kommet længere end os på turen over Fyn, da vi var inde for at spise, skifte ble og strække ben, og da de endte i kæmpe kø et stykke før broen, ringede de med en advarsel. Beslutningen var nem – vi tager da bare den gamle bro så.
Alt gik fint til vi kom frem til Middelfart – så kunne vi hænge der. Og undre os over, at man kunne få lov til at lukke BÅDE den gamle og den nye bro. Vi anede nemlig ikke, at grunden til køen ved den nye bro ikke også var løbet, men en væltet lastbil.
Resultatet af det hele blev, at de andre hang 2½ time i kø ved den nye bro, og vi hang heldigvis kun en halv ved den gamle bro.
Vi brugte længe – i begge biler, og på tværs af bilerne (thank God for SMSer) – på at brokke os over skiltningen. Vi mente bestemt, at helt oppe ved Storebæltsbroen skulle der skiltes, så man kunne vælge at tage en færge. Det var, da vi troede, de havde fået lov at lukke begge broer.
Nu et par dage efter og irritationen over at sidde i kø har fortaget sig, så kan vi jo godt (lade som om) synes, at det er da ok, at de snupper sådan en gammel bro i et par timer.
PS: antallet af links er høj af den ene grund, at vi kun fik taget 1 billede på hele turen. Jeg må jo gøre indlægget visuelt interessant på en eller anden måde…
2 Kommentarer
