Noget at skrive hjem om
En Kristi Himmelfartsferie blev det, der endelig gav mig noget at skrive hjem om. Så at sige.
Skrivekrisen har kradset. Intet har været godt nok til at kunne inspirere til skriverier.
En tur til det sjællandske her i Kristi Himmelfarts ferien blev det, der gav lysten tilbage. Vi havde to dage i dejligt selskab med yndlingsvennerne i deres fantastiske ny-istandsatte lejlighed. Et køkken lige til at blive misundelig på. Utroligt hvad en væltet væg og en kæmpe mængde knofedt kan gøre. Godt hjulpet af den totaltlækre 4 meter lange egetræsbordplade. Mmmmm den er lækker!
Vi var (som sædvanlig) en tur i Sømods. Det er simpelthen verdens bedste bolcher, de laver. Deres dameskrå er en (ordentlig) mundfuld af lakrids.
Illums blev også vendt – en bestemt taske skulle findes, men de var ikke leveringsdygtige. Desværre :(
Afslapning med hyggelige blade og te er det også blevet til – sådan en times tid eller to i godt selskab mens en tager en lur, en anden leger med barnet og den tredie læser alt imens hyggesluderen går. Det er ren opladning af de mentale batterier.
Lørdag tog vi en tur på Statens Museum for Kunst. Rammens kunst skulle ses – det var en lille, men sjov udstilling. Der bliver sat fokus på noget, man ikke altid husker at se ordentligt på, når man ser på malerier. Det var faktisk ganske sjovt.
Om aftenen kørte vi alle fem mod Jylland. Vi skulle hjem og de andre til konfirmation om søndagen.
Havde vi dog bare taget færgen eller kørt søndag morgen :(
Nogen havde nemlig besluttet sig for at halvlunte en tur omkring Middelfart. Det involverede også den gamle Lillebæltsbro. Den var lukket, så der hang vi. Grunden til, at vi overhovedet ville over den gamle bro var, at de andre var kommet længere end os på turen over Fyn, da vi var inde for at spise, skifte ble og strække ben, og da de endte i kæmpe kø et stykke før broen, ringede de med en advarsel. Beslutningen var nem – vi tager da bare den gamle bro så.
Alt gik fint til vi kom frem til Middelfart – så kunne vi hænge der. Og undre os over, at man kunne få lov til at lukke BÅDE den gamle og den nye bro. Vi anede nemlig ikke, at grunden til køen ved den nye bro ikke også var løbet, men en væltet lastbil.
Resultatet af det hele blev, at de andre hang 2½ time i kø ved den nye bro, og vi hang heldigvis kun en halv ved den gamle bro.
Vi brugte længe – i begge biler, og på tværs af bilerne (thank God for SMSer) – på at brokke os over skiltningen. Vi mente bestemt, at helt oppe ved Storebæltsbroen skulle der skiltes, så man kunne vælge at tage en færge. Det var, da vi troede, de havde fået lov at lukke begge broer.
Nu et par dage efter og irritationen over at sidde i kø har fortaget sig, så kan vi jo godt (lade som om) synes, at det er da ok, at de snupper sådan en gammel bro i et par timer.
PS: antallet af links er høj af den ene grund, at vi kun fik taget 1 billede på hele turen. Jeg må jo gøre indlægget visuelt interessant på en eller anden måde…
Margrethe sagde,
onsdag 7. maj 2008 kl. 22:27
Godt at høre fra jer igen, havde savnet at følge med. Og ja det er en fin lille udstilling på Statens Mus for kunst. Men også godt at den er krydderet med billeder, eller ville det nok være for sært.
Puk sagde,
torsdag 8. maj 2008 kl. 8:52
Ellers var jeg heller ikke faldet for et lille Emil Nolde, der godt måtte hænge hjemme på væggen…