Hun skulle simpelthen skydes! På kort afstand.
Hende der fra reklamerne for Wella og Pantene. “Costume anbefaler Pantene Lift & Definition som et af beauty summers musthaves, så du kan få det perfekte look helt enkelt in summertime”.
Hvordan f*nden er det hun taler? Som en læspende polak, der lige har lært dansk – med en mundfuld varm the i munden.
Og hvad sker der med alle de engelske ord? Aaarrgghh siger jeg bare!
Det var så kun delvist godt.
De første par numre var meget tæt på dårlige, de næste stykker middelmådige og da de holdt op med at lave mærkelige melodier til deres numre, så var det godt. Og det var faktisk tæt på sublimt, da de gav ekstranumre. De to numre sparkede røv, og hvis hele koncerten havde været af den kvalitet, så havde det været en brag af en afskedskoncert – som jeg nemlig tror, det hele handler om.
Min formodning er nemlig den, at de fire aldrig fik “closure” i forhold til Aqua, fordi de stoppede på den måde, de gjorde. De sidste otte koncerter på Grøn Koncert turen har været en afskedsturne. En sidste sløjfe, et sidste kapitel. Og det er helt fint med mig – men så skal man ikke lave så meget rod i sit materiale. Så skal det lyde, som det lød, da de var på toppen.
Når det er sagt, så var det da superfedt at være samlet med næsten de samme venner, som da Aqua havde deres storhedstid og vi var unge knap så gamle og var fulde og glade og (næsten) fri.
En tur tilbage til de glade dage :)
En tur der startede med næsten ikke at blive til noget. For noget tid siden bookede vi rejsen til Italien. Så fortæller REM, at de spiller i Danmark d. 9. september. Der er vi i Italien og må så finde en koncert et andet sted. Så fortæller Grøn Koncert, at Aqua skal med på deres tur – datoen for koncerten i Århus ligger, mens vi er i Berlin og høre REM. Jamen altså, hvor svært skal det være at få lov til at komme til koncert? Så må man jo bare køre til København.
Manden glemte så at købe billetter i Føtex i sidste uge, og gode dyr var derfor rådne, da vi kunne læse, at Grøn Koncert i Valby var udsolgt og de ikke ville sælge ved døren. Jamen jamen, hvad gør vi så? Man tænker sig om og beslutter, at det kan ikke passe, da billetterne i Føtex bare er nogle papirlapper, og det må da “bare” være billetterne via Billetnet. Heldigvis havde Føtex søndagsåbent, så inden vi kørte, smuttede vi lige forbi butikken i Frederiks Allé- og kunne have købt 500 billetter, hvis vi ville. Det ville vi så ikke - man kunne nu nok godt have tjent en lille skilling, hvis man gjorde sådan noget – vi ville bare afsted til koncert.
Det lykkedes så også på trods af alle de omveje, vi måtte igennem. Og det var en god Grøn Koncert (set og hørt fra Grøn Scene fra dens åbning til Aqua var slut).
Og så er det altså utroligt hvordan to så klamme og dumme fyre, som jeg synes de to her er, kan lave så fede numre. Der rykkede Valby altså!
Det var da en fantastisk koncert! Har da hørt dem nogle gange efterhånden, men aldrig så skarpe som denne gang, tror jeg.
Michael Stipe var så afslappet og nærværende og slet ikke så indadvendt som han plejer. At han så måtte skifte sko til et mere passede par for en mand i hans alder, var heller ikke dårligt for den intime oplevelse.
Men meget meget mærkeligt at ikke høre Everybody Hurts. Meget mærkeligt.
Til gengæld var det en god udgave af Orange Crush, som jeg ellers ikke er så begejstret for. Og halli halløj for en intim udgave af Let Me In. Suuuuuuk… Lige så alle hår rejste sig og tårerne stod i kø (når nu man ikke fik Everybody Hurts).
Og så kan de altså noget, de tyskere.
Herhjemme må man jo knap have sin mobil med, når man tager til koncert, men dernede var der masser af kameraer og paraplyer – og medbragt mad, men det var vist ikke så autoriseret. Det øsregnede da vi kom, og næsten alle havde en paraply over hovedet. I det øjeblik opvarmningsbandet – ikke engang REM selv, men opvarmningsbandet – slog første strofe an, forsvandt alle paraplyer, så alle igen kunne se scenen.
Det hjalp måske på det, at der holdt det også op med at regne, men jeg tror nu, det var sket alligevel.
Hjemme havde vi også mødt de første ti fulde mennesker, der ikke ville fatte hvor de var og hvorfor, men her var der ingen fulde mennesker. Godt det samme, for sikke da nogle trapper, man kunne falde ned af. Vi var nemlig på Waldbühne i Berlin, og det er en amfiscene - faktisk et ret godt sted til koncert. Se selv:
Og så glæder vi os til 18. september – der tager vi nemlig lige et smut til Hamborg…
Vi er blevet fedet godt og grundigt op her i familien. Både fysisk og psykisk. Weekenden blev tilbragt på det skønne Røsnæs, hvor en fra familien har et sommerhus.
Vores fysiske opfedning bestod af en masse dejlig mad og den psykiske af det her:
Vi tog afsted fredag eftermiddag og var hjemme igen søndag – en dejlig weekend med dejlige mennesker.
Hvad mere kan man forlange?
Det skulle da lige være en lækker weekend mere. Den starter så allerede i nat kl. 3. Der sætter vi os nemlig ned i bilen - barn, mand og mine forældre. Berlin kalder jo – REM kalder faktisk ret højt.
Vi ses på den anden side af weekenden.
Det er hvad tiden er gået med.
Jeg har nemlig været inde og se Sex and the City. Jeg er en af de få, der ikke har set serien. Godt nok købte jeg skoæsken, da den var på super tilbud sidste år, men det er kun blevet til de første 5-6 afsnit. Og det er egentlig ikke fordi den har bidt på mig, men derfor kan man da godt sige “ja selvfølgelig”, når en fra mødregruppen spørger, om jeg vil med.
Hvilket bringer mig til slagbænken.
Barnet er så småt ved at være flyttet ind på sit værelse, men manglede jo absolut en slagbænk. Og selvfølgelig kan den fås i Ikea. Bare ikke i Århus, men i Taastrup. Det er jo en lidt lang tur bare for at hente en slagbænk, så hvad er mere belejligt end et møde med afdelingen i København? Og hvor endnu mere genialt er det ikke, at en kollega vil køre til Jylland om eftermiddagen, og selvfølgelig vil de hente mig ved Ikea, for så kunne jeg jo købe slagbænken mellem mødet og hjemturen.
Det er jo dømt til at gå galt.
Hvilket det da også gjorde. For da jeg havde ventet i dobbelt så lang tid som aftalt, ringede jeg til kollegaen, der kunne fortælle, at bilen altså holdt lige herude foran Ikea, om jeg ikke kunne se det?
Øh nej, men jeg står lige ved det store skilt, kan du ikke se det?
Øh nej.
Men kan du se McDonalds?
McDonalds? Nej se hen på Jysk.
Ja.
Så er der et p-hus.
P-hus?
Ja. Puk hvor er du henne?
Jeg står lige her foran Ikea (med en 18 kg tung slagbænk. En taske med en bærbar og den uundværlige dametaske, som i mit tilfælde er af forholdsvis stor størrelse) i Taastrup.
Taastrup? Så er du i en anden Ikea end os. Vi kommer og henter dig.
Jo jo. Så står man der ved Ikea i Taastrup, mens ens chauffør er ved Ikea i Gentofte. Og klokken er mange og man skal nå i biffen kl. 20.
Selvfølgelig skulle der gå ild i et gartneri og ske et stort uheld på motorvejen inden de kom, så der var masser af kø fra Taastrup og hjem.
Men huhej den lille Corsa kørte. Da vi var på Vejlebroen blev jeg enig med mig selv og de andre om, at det her nåede jeg vist ikke, så jeg sendte en sms afsted til billetkøberen, så hun kunne nå at få pengene tilbage for billetten.
Kort tid efter ombestemte vi os – selvfølgelig kunne jeg nå det. Denne gang blev der også sendt en sms afsted til manden, så han kunne komme og gribe en bærbar og en slagbænk i farten.
20.01 blev jeg sat af ved biografen, hvor jeg hentede billetten i billetlugen og udfordrede min tvivlsomme kondi ved at løbe op af alle de tre trapper, der var til salen og løbe ind på min plads.
Kun for at opdage, at jeg nåede det før de tre, jeg skulle mødes med…
Hverken jeg selv eller dem jeg var i biografen er ramt af skoldkopper, men det er barnet.
Heldigvis er hun ikke så ramt og de klør vist ikke, så hun er ikke så irriteret af dem. Det var hun tilgengæld af de 39,4 hun havde torsdag aften, da det begyndte. Nu er det heldigvis i aftagende, men hun er stadig pylret og hjemme fra vuggestue for at blive rask (hun kunne nu godt have fået dem, mens der strejke).
Og nej, hun er endnu ikke flyttet ind på hendes værelse. Moren mangler at få syet et par gardiner og lavet et bord, og så skal der hænges billeder op. Så er det tilgengæld også klar, men hun kommer nu først derind, når hun er rask igen. Måske i weekenden?
15 forespørgelser. 0,683 sekunder.
Hvor intet andet er angivet, tilhører al materiale bloggens ejer.
Køres af WordPress
·
Design by Beccary and Weblogs.us
·
XHTML
·
CSS
