Sex, slagbænk og skoldkopper
Det er hvad tiden er gået med.
Jeg har nemlig været inde og se Sex and the City. Jeg er en af de få, der ikke har set serien. Godt nok købte jeg skoæsken, da den var på super tilbud sidste år, men det er kun blevet til de første 5-6 afsnit. Og det er egentlig ikke fordi den har bidt på mig, men derfor kan man da godt sige “ja selvfølgelig”, når en fra mødregruppen spørger, om jeg vil med.
Hvilket bringer mig til slagbænken.
Barnet er så småt ved at være flyttet ind på sit værelse, men manglede jo absolut en slagbænk. Og selvfølgelig kan den fås i Ikea. Bare ikke i Århus, men i Taastrup. Det er jo en lidt lang tur bare for at hente en slagbænk, så hvad er mere belejligt end et møde med afdelingen i København? Og hvor endnu mere genialt er det ikke, at en kollega vil køre til Jylland om eftermiddagen, og selvfølgelig vil de hente mig ved Ikea, for så kunne jeg jo købe slagbænken mellem mødet og hjemturen.
Det er jo dømt til at gå galt.
Hvilket det da også gjorde. For da jeg havde ventet i dobbelt så lang tid som aftalt, ringede jeg til kollegaen, der kunne fortælle, at bilen altså holdt lige herude foran Ikea, om jeg ikke kunne se det?
Øh nej, men jeg står lige ved det store skilt, kan du ikke se det?
Øh nej.
Men kan du se McDonalds?
McDonalds? Nej se hen på Jysk.
Ja.
Så er der et p-hus.
P-hus?
Ja. Puk hvor er du henne?
Jeg står lige her foran Ikea (med en 18 kg tung slagbænk. En taske med en bærbar og den uundværlige dametaske, som i mit tilfælde er af forholdsvis stor størrelse) i Taastrup.
Taastrup? Så er du i en anden Ikea end os. Vi kommer og henter dig.
Jo jo. Så står man der ved Ikea i Taastrup, mens ens chauffør er ved Ikea i Gentofte. Og klokken er mange og man skal nå i biffen kl. 20.
Selvfølgelig skulle der gå ild i et gartneri og ske et stort uheld på motorvejen inden de kom, så der var masser af kø fra Taastrup og hjem.
Men huhej den lille Corsa kørte. Da vi var på Vejlebroen blev jeg enig med mig selv og de andre om, at det her nåede jeg vist ikke, så jeg sendte en sms afsted til billetkøberen, så hun kunne nå at få pengene tilbage for billetten.
Kort tid efter ombestemte vi os – selvfølgelig kunne jeg nå det. Denne gang blev der også sendt en sms afsted til manden, så han kunne komme og gribe en bærbar og en slagbænk i farten.
20.01 blev jeg sat af ved biografen, hvor jeg hentede billetten i billetlugen og udfordrede min tvivlsomme kondi ved at løbe op af alle de tre trapper, der var til salen og løbe ind på min plads.
Kun for at opdage, at jeg nåede det før de tre, jeg skulle mødes med…
Hverken jeg selv eller dem jeg var i biografen er ramt af skoldkopper, men det er barnet.
Heldigvis er hun ikke så ramt og de klør vist ikke, så hun er ikke så irriteret af dem. Det var hun tilgengæld af de 39,4 hun havde torsdag aften, da det begyndte. Nu er det heldigvis i aftagende, men hun er stadig pylret og hjemme fra vuggestue for at blive rask (hun kunne nu godt have fået dem, mens der strejke).
Og nej, hun er endnu ikke flyttet ind på hendes værelse. Moren mangler at få syet et par gardiner og lavet et bord, og så skal der hænges billeder op. Så er det tilgengæld også klar, men hun kommer nu først derind, når hun er rask igen. Måske i weekenden?
