Hvad man får ud af at se Rasmus Klump
Ja tak, så kan vi så den Rasmus Klump DVD forfra og bagfra.
“For Rasmus har hejst det røde flag, med prikker på både for og bag”.
“Jeg er ikke bare sulten, jeg er pandekagesulten”.
Og det blev vi så af at høre/se Rasmus Klump i næsten døgndrift i to dage. Altså pandekagesulten. Så manden biksede noget pandekagedej sammen. Og bagte dem (hvorfor hedder det bage, når det foregår på en pande? Så skulle det jo hedde stege, men det siger man jo ikke, vel?). Og sammen med pandekagerne så kogte han også pastaskruer og kødsovs. Og havde gang i ovnen for at holde pandekagerne varme.
“Smæk” sagde det. Det var HPFI’en. Og igen. Og igen. Og igen. Kort sagt – ikke mere pandekagebagning. Heldigvis var skruer og kødsovs færdig, og der stod 7 pandekager i ovnen. Og heldigvis kender vi en elektriker, for selvom alt var slukket, kunne vi ikke engang slå relæet til igen. Så pille pille i nogle ledninger og nu har vi ingen kogeplader – kun ovn og microovn.
Og kogeplademanden kan først komme mandag eftermiddag.
Så man så lige moren købe frosne microovns retter til aftensmaden i går aftes. Og moren følte sig pinlig, så hun sørgede for, at der var nogle gode gedigne økologiske madvarer i kurven også. Skulle jo nødigt være alt for åbenlyst med microretter, når man nu bor i øko-spelt-ghettoen.
Og kunne barnet lide det? Næh nej, men nu har hun jo også altid været kvalitetsbevidst. Så det endte med havregryn med mælk. Som hun nu har levet af i 3 dage. Sammen med youghurt til penicillinpillen.
Fik jeg nævnt at hun vågnede i morges med et hosteanfald, der kunne gøre en KOLpatient misundelig?Overvejde kraftigt at tænde lyset og lede efter lungevæv på gulvet, for fy for den det lød.
Så her går det godt…
Nå ja, så blev hun jo lige målt og vejet til sin toårs undersøgelse – 88 cm høj og 12,9 kg. Mærkeligt at hun ikke engang er blevet dobbelt så lang, som da hun blev født. Ej hvor underligt egentlig.
BakBlog » Et kort men fatalt sygdomsforløb - historien om en kogeplades endeligt sagde,
mandag 1. december 2008 kl. 17:04
[...] Egentlig har jeg sammen med en kollega gang i en analogi om, at mine kogeplader er en patient, og at jeg da derfor selvfølgelig kan få kogepladens første sygedag og orlov til at passe samme, da kogeplademanden kommer og tager patienten med til indlæggelse. Senere ringer kogeplademanden så og fortæller, at patienten er afgået ved døden, og vi skal nu ud og se os om efter nye kogeplader. Problemet er bare, at indlægget jeg vil henvise til, hvor jeg skriver om sygdommens opståen også omhandler Andrea og hendes hosten lungevæv op (altså næsten). Så nej, jeg burde jo ikke skrive “patienten afgik ved døden” og linke til indlægget, man kunne jo en forkert opfattelse, men da jeg nu har forklaret det hele, så gør jeg det alligevel: patienten afgik ved døden. [...]