Ahhh nydning
Ahhh ferie!
Utroligt hvor længe sølle fire dage kan føles som, når man ikke har planlagt noget som helst, men bare skal slappe af. Jeg har kun haft ferie siden tirsdag, men det har føltes som to uger. Mindst. Jeg er helt ladet op og klar til en ny omgang. Det har været fantastisk :)
Mens jeg har fedet den og slappet af, så har manden også fedet den og slappet af (nu var der jo ikke en led deadline, så energiniveauet faldt drastisk). Og bygget. Og mureren var her hele forrige weekend, hvor alle filserne på væggene blev sat op og igen i går, hvor han nåede ikke så meget, som han gerne ville. Hvilket vil sige, at han kun nåede at sætte fliser på hullet i brusekabinen (det gir mening, når man ser det, og det skal I nok komme til) og nivellere gulvet ud (helt i top havde Tomas ikke fået det lavet, men det blev fixet).
I morgen tager jeg til en hel dags tøsehygge sammen med nogle tøser, jeg ikke kender. Kun hende der holder tøsehyggeriet. Det bliver spændende :)

Mette sagde,
mandag 23. februar 2009 kl. 13:01
Du klarede det sgu meget godt ;)
Puk sagde,
mandag 23. februar 2009 kl. 13:28
Det var spændende og vildt hyggeligt. Og nogle rigtig rigtig søde piger, du kender.
Håber du holder sådan noget igen!
Mette sagde,
onsdag 25. februar 2009 kl. 14:46
Det tror jeg helt sikkert jeg gør! Hyggede mig nemlig også en hel del:)
Puk sagde,
onsdag 25. februar 2009 kl. 16:30
Glæder mig allerede!