Sang

Den er lidt lang (vil man nok mene, hvis man ikke lige er mor eller far til det pågældende barn), katten står og mjaver lige nedenunder kameraet, og den tager herrelange tid at loade, men essensen er god nok; hun er da helt vildt sød:

Andrea synger

4 Kommentarer

Nye sko

I anledningen af at det er min mors fødselsdag har jeg købt noget. Det er bare ikke til hende, men mig selv.
Jeg vil dog gerne garantere, at hun bliver misundelig:

Nye sko

0 Kommentarer

Der flages

Tillykke med fødselsdagen mor. Og Christine.

Der flages

1 Kommentar

Here we go again…

Jamen så tager vi da bare lige en omgang mere :(
Andrea begyndte at hoste i lørdags og det gik helt amok i går og i løbet af natten. Det giver selvfølgelig en tur til lægen mandag morgen – som er endt med en omgang penicillin mod lungebetændelse. Og trussel om indlæggelse på Skejby hvis vi ikke kunne få hende til at tage astma-anfaldsmedicinen (som hun ikke kan li, da den smager stærkt. Den forbyggende medicin vil hun heldigvis gerne ha).

Det er heldigvis lykkes her til eftermiddag (med vold og magt og Mariekiks), så en indlæggelse er afværget – for i dag i al fald.

0 Kommentarer

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved alting.

Ulempen ved en amerikansk virksomhed er, at man konstant bliver målt og vejet.

Fordelen ved en amerikansk virksomhed der konstant måler og vejer sine ansatte er, at dem der bliver målt lave og tunge nok (må det jo være, når jeg er med i flokken), de får en bonus.

Sammen med betænkningen fra skattebasserne så er det hele Hamborgturen betalt.
Nice :)

0 Kommentarer

Skattebasser

Tak SKAT!

De kommer til at lune godt i lommen på vej til Hamborg i starten af juni.

Eller også kan de hjælpe lidt på det ENORME smæk, min rigtige skattebasse fik…

1 Kommentar

Av for den da

Scenen er sat: Moren og faren i huset skulle i biografen og se “Mænd Der Hader Kvinder” (uf den var god!) og morfaren var ankommet for at sitte barn.
Selvsamme barn er estatisk over at se morfaren og hopper op og ned i sofaen. Og vælter ned. Og tager fra på bordkanten med øret, der derfor nu ser sådan her ud:

Av mit øre

3 Kommentarer

Multitasking eller inkontinens?

Er det et udtryk for begyndende inkontinens eller dyb kontrol af ens blæres funktioner, at man kan tisse samtidig med man tager strømper og andet tøj af (og på)?
Og jeg mener samtidig med. Ikke noget med at tisse, stoppe med at tisse, tage strømpe af, begynde med at tisse – næh tisse mens man tager strømper af!

Det er da toppen af multitasking.

0 Kommentarer

Beskyttet: Min nye veninde

Dette indlæg er kodeordsbeskyttet. For at se det skal du indtaste dit kodeord nedenunder:


Skriv dit kodeord for at se kommentarer

Det går lige op

Alt det CO2 jeg har sparet ved at have arbejdet hjemme i næsten 4 uger nu og dermed ikke har brugt bilen, er gået lige op med det CO2, der blev brugt her i weekenden i stedet.

En veninde her fra Århus er flyttet til København, fordi der åbenbart ingen mænd er i Århus og hun arbejdede flere dage om ugen i København.
Hun holdte så noget indflytter-/fødselsdagsfestivitas i lørdags, så derfor tager 9 jyder til København. Inklusive hende selv, for hun arbejder ikke så meget i København i øjeblikket, så hun er meget i Århus.

Undskyld indlandsis…

Og undskyld læsere for manglende læsestof her på bloggen, men huhej siger dagene i øjeblikket. Og pengene til mekanikeren – for bilen gik jo i stykker. Og blev lavet formedelst den nette sum af lige under 4.000 kr. Og gik så i stykker igen to dage senere. Og er derfor indlagt til motorskift formedelst den nette sum af 13.500 kr.
Så I skal ikke komme at sige, at vi leger finansgris her i hustanden – vi holder samfundet i gang, gør vi!

0 Kommentarer