Vældig fødselsdag

Det var vist en vældig fødselsdag, vi fik holdt for barnet i lørdags. Hele familien var der – kusiner, grandkusine og grandfætre. Og hun fik gaver og lagkage. Og vi fik ikke havregrød til aftensmad, som hun ellers havde bestilt. Vi blev enige om, at det var synd for gæsterne at servere det. Selvom hun nok ville have spist mere af det, end hun fik gjort af panderkager med fyld.
Det var alligevel en god dag – hun fortalte i hvert fald, da jeg puttede hende, at det havde været hyggeligt at puste lys ud. Og hyggeligt at puste lys ud igen (der var to lagkager). Og hun ville drømme om det om natten. Og hun elskede dem allesammen. Søde rare lille væsen :)

RSS feed for kommentarer til dette indlæg · TrackBack URL

Skriv en kommentar