2 måneder
I dag er det to måneder siden vi flyttede ind i det her fantastiske hus. Og det føles på een gang som i går, men samtidig som en evighed siden. Det har ikke taget mig længe at vænne mig til at bo et helt nyt sted. Jeg faldt til og følte mig hjemme lige med det samme. Det siger lidt om karmaen i huset. Her er hjemligt. Her er charmerende og hyggeligt. Det kan godt være her er koldt – for det er der, når man ikke fyrer (undskyld mig i øvrigt lige mens jeg putter brænde i ovnen) – men det ændrer vi jo på efterhånden som vi får gang i renoveringen. Hvis der bare lige var lidt flere timer i døgnet. Suk.
Kulden på toilettet er et kapitel for sig… Jeg prøver lige at lægge er termometer derud, bare sådan for sjov skyld. Og vi har nok at tage af – det her hus er fyldt med temometre. Der er et på badeværelset, et i slyngelstuen i kælderen, et i pejsestuen, et i spisestuen og så hænger der et uden for vinduet i viktualierummet, så vi også lige kan holde styr på, at der faktisk er koldere udenfor end indenfor. Men på trods af kulde og termometre er her dejligt og man føler sig veltilpas og velkommen. Og her er det mest fantastiske lys i vores spisestue. Som egentlig er en udestue, men hvem tager sig af det? Vi gør ikke.
Pejsestuen er også et kapitel for sig. Der bliver varmt. Rigtig varmt kan der blive endda. Men der er også en beroligende stemning og et dejligt lys, for det er egentlig også en slags udestue (det kan godt være, at vi ikke har mange værelser (kun 2), men vi har til gengæld mange stuer (hele 4)) :) Og et dejligt kig ud i haven med fugle i fuglefrøene. Ihh hvor har jeg glædet mig til at kunne følge ordentligt med i hvordan dagene og årstiderne skifter.
Og næste vinter VIL jeg have købt lyskæder. Hvis jeg ikke var så nærig og miljøbevidst med strømmen, så tværede jeg hele haven ind i dem Tivoli-style!
Nå men det skal ikke gå op i temperaturer det hele, det jeg egentlig ville sige var, at jeg synes det er fantastisk, hvor hurtigt man kan falde på plads og til et nyt sted, på trods af at man flytter fra en gade, man har boet i i 12 år. Det er jo gamle og indgroede vaner, der skal ændres på – og det sværeste at vænne sig til er vist, at der nu er “langt” op at handle.
Andrea har også hurtigt vænnet sig til huset. De første par uger holdt hun dog stædigt fast i, at nu ville hun gerne hjem i lejligheden, men det er gået over. Vi har dog bevidst holdt hende væk fra den gamle gade, indtil hun for alvor havde vænnet sig til flytningen.
Noget andet hun for alvor er ved at have vænnet sig til, er at gå i børnehave. Det har til gengæld taget sin tid. Hun kan stadig påstå, at hun ikke kan lide at gå i børnehave, men det bliver ikke sagt med samme overbevisning som tidligere – og de rigtige tårer er væk. Nu er der faktisk kun lidt brok over, at man skal sove til middag derovre. Så nu prøver de at tage den fra dag til dag, om hun trænger til en lur. Hun er jo ved at være en stor pige, så det er jo ikke så mærkeligt, hvis det ikke er hver dag, det er nødvendigt med en puttelur.
Hver dag sker der nye ting med hende, og det her er endnu et skridt – og en ændring der bliver lidt svært for moderen, for jeg synes altså, at det er dejligt at få et par timers koncentreret afslapning eller oprydning eller hvad man nu har gang i i weekenden.
Nå, men det var altså bare det jeg ville – holde en lille jubilæumsfest for vores første to måneder her i huset. Vi er VILDE med det!
BakBlog » 14 grader sagde,
fredag 29. januar 2010 kl. 10:47
[...] er hvad, der er på toilettet her i huset. 14 [...]
mette sagde,
mandag 1. februar 2010 kl. 17:54
Hvor lyder det bare dejligt! kender godt følelsen af at føle sig hjemme et nyt sted -selvom det jo i mit tilfælde er lidt snyd ;)
vil også anbefale jer at holde andrea væk fra gaden -siden vi var på besøg i vuggestuen i forrige uge har han snakket så meget om århus, legepladsen osv at moderen får helt ondt i hjertet!!!
Puk sagde,
tirsdag 2. februar 2010 kl. 14:20
Lidt snyd? I har snydt meget ;)
Av ja, den gør ondt :(
Også lige nøjagtig derfor vi ikke har tænkt os at lade hende komme på besøg i vuggestuen. Hun er endnu ikke kommet dertil, hvor hun vil kunne tage på besøg og så i børnehave dagen efter og synes det er sjovt. Desværre.