Prøv igen
Forresten; hvis der nu er nogen, der siden mandag og frem til torsdag har forsøgt at ringe/smse til Tomas, så har han smidt sin mobil væk.
Så hvis du mangler svar fra ham, så prøv igen.
Kubus give away
Så er der en give away på trapperne igen, men denne gang er det ikke stof, det er det her:
Billede lånt fra Høghbloggen
Og der var måske lige et enkelt lille gaveønske, der kunne opfyldes den vej, så jeg skal dælme dytme bare vinde!
Derfor kommer der her i en lind strøm alle de links, der giver mig maks antal lodder i bunken;
Vil du læse om give away’en (hvorfor kan vi ikke finde et godt dansk ord for det?), så er det her.
Vil du læse deres blog, så er det her.
Vil du shoppe hos dem, så er det her.
Vil du se på deres hjemmeside og læse om dem, så er det her.
Sådan, så har jeg fire lodder i puljen, og så er det bare med at krydse fingre for mig. Tak!
Der er ting der bare ikke må ske
Og Marianne og hendes lille hårdtprøvede familie er endnu en gang blevet udsat for en prøvelse, der får en til at overveje sin tro på det gode her i livet.
Jeg sender varme tanker og ønsker deres vej – håber du vil gøre det samme.
Undskyld Nicolai Wammen
Det vigtigste på det her “studie”, jeg er i gang med i øjeblikket, er helt klart studieturen drukturen til København. Ahhh! Min krop fik en tre-dages marianade af Asti, Somersby, Caipirinha og Små Kolde. Vi lagde hårdt ud med en Asti-brunch i toget onsdag morgen kl. 7, og så var vi ellers i gang. Det var faktisk som en hel lille miniferie. Og besøget på Christiansborg var faktisk også spændende – det blev selvfølgelig også lige peppet lidt op med at jeg havde en poptrækker med i tasken. Det fandt sikkerhedsfolkene måske ikke så sjovt. De blødte dog lidt op, da jeg fortalte, at det kun var i det tilfælde, at vi faldt over en flaske Asti eller to.
Og så tror jeg måske, at det her er på sin plads til Nicolai Wammen, der uheldigvis befandt sig samme sted på samme tidspunkt, som vi gjorde og dermed blev overfaldet af en flok århusianere, der liiiige mente, at de skulle kommentere på udviklingen på Christiansborg (det var i torsdags – før verden gik helt af lave). Undskyld Nicolai.
Og så er der måske alligevel håb for DanmarK? Jeg har i hvert fald store forventninger til den unge mand (15 år? Seriøst han lignede en på 19!), der mente jeg så helt vildt flink ud, hvorfor jeg da garanteret ville købe øl til ham? S’følig – kan da ikke ha, at de unge mennesker dør af tørst sådan en torsdag school night på Comedy Zoo.
Ohh forresten – prøv Cafe Glyptoteket (der drives af Mette Blomsterberg). Det er godt nok 48 kr for en kage, men til gengæld var der heller ikke noget som helst at udsætte på den. Måske lige at stykket uden problemer kunne have været dobbelt så stort ;)
Men vi hyggede os, det gjorde vi altså.
ZEN:
at være ude midt om natten og drikke Caipirinha (må jeg lige i den forbindelse slå et slag for Stella i Knabbrostræde med drinks til 40 kr torsdag aften/nat. Og det er en af de bedste Caipirinhaer, jeg har fået)
at opleve Elias Ehlers på Comedy Zoo – han er min nye bedste ven! Meget meget morsom :)
at sidde på hotelværelset hele onsdag eftermiddag med Somersby, Asti og en mobil med musik og snakke om MANGE ting. Jeg er sikker på, at den ene hane i kurven, der var med, har hørt ALT, hvad han vil (og ikke vil) høre om kvinder…
Næh og ihh!
En dejlig miniferie – sådan fire dage kan gøre underværker for ens trang til ferie. Specielt når man stikker af fra det hele og smutter til København. Og efterlader barn hos forældre og forældres venner og tager med ven ind og ser Mary Poppins. Og ihh hvor fint :) Tænk sig den fine røde dragt hun havde på – ville man blive set skævt til, hvis man gik rundt i den nu om dage? Og sikke en hidsig krage af en Miss Andrew!
Nu har jeg hverken læst bogen eller set nogen film, så det var uden nogen forventninger, jeg satte mig i stolen for at se stykket. Og jeg synes altså det var umåde flot! Og når man taler om flot, så den kære skorstensfejer Bert – han er altså nuttet. Sikke da et kækt gadedrengesmil han render rundt med. Og blå øjne. Mums! Se gerne forestillingen bare for ham og kostumerne :)
Og nu har barnet så også prøvet at være i forlystelsespark – vi tog nemlig en tur i Tivoli. Barn, mand, mormor, morfar, og to af morforældrenes venners børn. Og Andrea har nu HELT styr på, hvordan man gør det der med kø og vise turbånd. Og det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at hun synes rutchebaner og radiobiler er helt fantastiske. Men det bedste var da vist Piraterne Galejen. Og hun mener bestemt, at Piraten på toppen slår ud med armen og siger “det er herligt at være pirat”. Jow jow – hun har styr på sagerne :)
Zen:
at sidde og “varme op” til Mary Poppins med et to kæmpe stykker brownie
at se Mary Poppins
at spise på Pasta Basta
at få lov til at zappe 150 kanaler igennem (og nej, der var ingenting at se på)
at gå fra rutebilstationen til banegården i Århus i silende regn sammen med mand og barn Jo, det var det faktisk!
at ligge i sengen med Andrea og læse Super Mor mens hun så Lucky Luke
Skal vi være venner?
Godt så – er det gjort.
http://da-dk.facebook.com/people/Puk-Bak/100001089791122
Jeg skal godt nok lige lære det at kende, for det kan da ikke passe, at det er det korteste link direkte til mig, kan det?
Mors dag?
Er det ikke altid mors dag?
Hver gang jeg får en krammer, får jeg jo at vide, at mor er den bedste i verden.
Hver gang hun siger “mor jeg kan godt lide dig”, får jeg jo at vide, at hun elsker mig.
Hver gang hun skriger “nej jeg vil ej”, så ved jeg, at det gør hun jo kun, fordi jeg er hendes mor.
Så nej, vi “helligholder” ikke mors dag her i huset – jeg fik dog hovedet af en knækket tulipan, da morfaren lokkede barnet til at give mig den, fordi “det er din dag, mor”. Tak alligevel kære barn :)
To Be or Not To Be
- på Facebook. Det er simpelthen spørgsmålet i disse tider.
Principielt har jeg ikke noget imod at lægge mine oplysninger ud på et nettet (har jo en blog lissom), men jeg har noget imod måden Facebook bruger mine oplysninger på. Og jeg har noget imod, at hvis Mulle vil være med i klubben, så må Mulle spise skovsneglen acceptere at skulle gå på kompromis med sine principper.
Problemet er jo bare, at nu har jeg kendskab til 3 personer, der har fået job gennem netværk på Facebook. Og vi blev ikke inviteret til en venindes indflytterfest, fordi hun havde glemt, vi ikke var på Facebook.
Jeg er ret ligeglad med, at man kan tage alle mulige tests, melde sig som fan, være med i grupper, finde gamle klassekammerater og ændre status konstant. Men jeg er ikke ligeglad med at kunne have et netværk (eller jo, det har jeg jo tidligere været, men en vil jo gerne have et job, ikke?).
Så nu er spørgsmålet; skal jeg melde mig under fanerne, eller stadig være stædig og sige “fælleskabet fungerer fint uden mig”. Men fungerer jeg uden fællesskabet?
