Hækle hygge
Jeg havde altså glædt mig helt vildt til i går aftes – tænk sig at nogen vil tage sig tid til at lære en flok vildtfremmede kvinder at hækle uden at få andet end vores taknemlighed igen.
Men det ville hun, og ihh hvor vi først og fremmest hyggede os. Jeg tror nok, at jeg vil kalde os Hækle Hønsene fremover. Der var lidt stille i starten – det er jo svært at tale med tungen stikkende ud af munden i et forsøg på at holde balancen på hæklenålen, men som vi blev bare lige en smule bedre fik vi også overskud til at tale. Og spise kage.
Men se nu her, hvad jeg fik lavet*:
Det forreste armbånd med sølvkanter – tænk sig det nåede jeg både at få lært at lave og rent faktisk lave. Det havde jeg altså ikke troet. De to andre er fra i formiddags, hvor jeg lige skulle øve mig mens det var friskt i hukommelsen.
Jeg kan kun sige TUSIND tak for i aftes, Karen (og Edith).
Og også tusind tak for de fine stykker stof, der faldt i mit skød, da jeg kom til at nævne, at jeg er i gang med sekskanter til et sengetæppe. Se hvor fine de er (læg specielt mærke til det mangefarvede, som er HELT fantastisk): 
Jeg kan kun sige, at hvis Karen laver hæklekurser igen, så meld dig til. Magen til sødeste kvinde og hendes lige så søde og umådeligt vidende og hjælpsomme mor, skal man da lede længe efter.
* Ja altså katten har jeg ikke lavet, men hun skyndte sig på plads foran kameraet, da jeg stillede mig an.
Margrethe sagde,
fredag 13. august 2010 kl. 22:55
Jamen dog. Hvor smukke ting, både det grænseoverskridende quilt og armbånd og katten, men kjolen af ægkanter; er et kunstværk.
Et Hæklekursus, den havde jeg ikke set komme.
Puk sagde,
fredag 13. august 2010 kl. 23:26
Den er nemlig et rent kunstværk, den kjole. Tænk sig at eje den!
Og tænk sig hvor fantastisk quilten er? Vildt imponerende!
Jo, jeg tænkte det kunne være meget sjovt at lære lidt hækleri. Måske der kan komme en hæklet kant på sekskanterne?