Jamen altså, sikke en weekend!
Først til Odense lørdag for at høre Leonard Cohen sammen med min mor. En koncert med en mand, der ikke var til at drive af scenen igen og derfor spillede i sammenlagt 3,5 timer. En koncert som varmede helt ind i maven og som bestod af en lutter fantastiske numre. Så veloplagt han var, og så fabelagtigt han stadig synger.
En helt igennem fantastisk koncert!
Søndag var det så manden og en af vores venner, der udgjorde mit selskab, da vi tog til Horsens for at høre U2. Endnu en gang en fantastisk oplevelse, men på en HELT anden måde end om lørdagen. Vi stod helt fremme i indercirklen (er der andre måder at være til koncert på?), og vi fik glæde af både Bono og The Edge lige over hovederne på os, på de bevægelige broer mellem de to scener. Jamen altså! – og så tror jeg måske også, at det er første gang, jeg har set Bono uden solbriller. Og set de fire blive helt forlegne og rørte, da hele flokken af publikummer sang “oh oh oh ohhhh” for dem.
Også en helt fantastisk koncert.
Og for h*lvede da, ham Edge er lækker! Se selv:
