Historien om en mand og hans menigitis

Det begyndte tirsdag aften hvor Tomas pludseligt fik voldsomt ondt i hovedet. Mærkeligt og irriterende, men vi tilskrev det, det usædvanligt trykkende og varme vejr.
Hovedpinen fortsatte, men man er vel mand, sÃ¥ man tager bare et par piller. OgsÃ¥ selvom man vÃ¥gner af smerterne kl 4 om natten…
Fredag morgen blev det dog alligevel for meget, så han fik ringet til lægen og fik en tid kl 11. Det besøg endte med en opringning til neurokirurgisk afdeling på Kommunehospitalet, som meddelte, at de gerne ville se på ham.
Han skulle blive liggende hos lægen og vente på ambulancen, og da det åbenbart alligevel ikke var så kritisk, var ambulancen ikke var med udrykning, så der gik 2 timer inden den kom.
Den lader vi lige stÃ¥ lidt… 2 timer. Det var for farligt at jeg hentede ham i bilen, men Ã¥benbart ikke farligt at vente 2 timer.
I al den tid sad jeg på Kommunehospitalets parkeringsplads og ventede, for mig havde han jo fået alarmeret. Det var 2 pænt lange timer kan jeg berette.
Endelig dukkede han op og blev kørt på neurokirurgisk intensivafdelingen til undersøgelse for en hjerneblødning. Deres første undersøgelser tyede ikke på det, og en CT-skanning viste da også, at der hverken var svulster eller blødninger i hjernen. Heldigvis!
Næste test var en lumbalpunktur for at undersøge for menigitis, og da lægen tapper spinalvæsken siger han, at den ser helt fin og klar ud, så han tvivlede på, at det var det.
Hans bud var sÃ¥ migræne eller en anden “irriterende men uforklarlig hovedpine”. Dejlig sigende diagnose…
2 timer senere kom svaret på prøven, og det var så heldigvis menigitis. Formentlig virusudgaven (ikke til at behandle, ikke smitsom, ikke farlig) og ikke bakterieudgaven (til at behandle, smitsom, farlig), men det kunne de ikke sige 100% endnu.
Jeg skriver heldigvis, for menigitis er en diagnose, der er til at forholde sig til, og som i øjeblikket føles langt bedre end alternativerne.
Fra fredag aften til i formiddags har de fået flere og flere svar på prøver og de viser endeligt, at det er en virus, og at de bakterier der er, stammer fra den infektion, der har udløst menigiten.
Natten til lørdag blev han flyttet fra intensiv til en anden afdeling pÃ¥ Kommunehospitalet, og lørdag eftermiddag, da de havde fÃ¥et sendt en anden patient hjem, sÃ¥ der var plads, blev han overført til Skejby (vi har noget med Skejby her i familien), hvor han ligger nu. Og skal ligge i 5-7 dage. Derefter er det hjem og ligge i mindst lige sÃ¥ mange dage. Og det er uden at lave noget – hellere ikke at se fjernsyn eller læse, da hans helbredelse og eventuelle mén afhænger af hans evne til at ligge stille (er der nogen der har nogle stesolider til salg?).
Det var historien om en mand og hans menigitis.

Jeg fik vist ikke nævnt, at lørdag var vores 18 års kærestedag?
Vi hyggede os rigtigt, kan jeg fortælle…

13 Kommentarer

Så gir det mening

40 i feber og streptokokker. SÃ¥ gir det mening.
Og det føles som om, jeg er ved at dø.

PS. Barnets ønskeseddel er blevet opdateret. Ved godt det er lidt sent, men jeg er er ved at dø, siger jeg jo.

4 Kommentarer

Pigtråd, sandpapir blandet med knust glas

Hvis du blander ovenstående og spiser det, så vil du vide, hvordan min hals har det nu. Og har haft det siden torsdag aften.
Av, av og av. Det gør ondt.

1 Kommentar

Here we go again…

Jamen så tager vi da bare lige en omgang mere :(
Andrea begyndte at hoste i lørdags og det gik helt amok i gÃ¥r og i løbet af natten. Det giver selvfølgelig en tur til lægen mandag morgen – som er endt med en omgang penicillin mod lungebetændelse. Og trussel om indlæggelse pÃ¥ Skejby hvis vi ikke kunne fÃ¥ hende til at tage astma-anfaldsmedicinen (som hun ikke kan li, da den smager stærkt. Den forbyggende medicin vil hun heldigvis gerne ha).

Det er heldigvis lykkes her til eftermiddag (med vold og magt og Mariekiks), sÃ¥ en indlæggelse er afværget – for i dag i al fald.

Kommentarer lukket til Here we go again…

39,9 giver ingen konfekt

Andrea er syg igen. 39,9 torsdag aften. En tur til læge fredag formiddag, da han synes det lød lidt mærkeligt, når hun lige havde været syg. Hans bedste bud var en for kort penicillinkur, så nu får hun til på tirsdag igen.

Mærkelige sovevaner har hun ogsÃ¥. Hun er begyndt pÃ¥ ind i mellem at vÃ¥gne om natten og sÃ¥ bare være frisk og vÃ¥gen i 3-4 timer. Hip hurra vi har det sjovt! Hun kommer selvfølgelig ind i vores seng – ingen grund til at stÃ¥ inde pÃ¥ hendes værelse i flere timer og synge sig hæs.
Jeg kan heldigvis sove fra det, men manden kan ikke, så det tærer lidt på energien, når hun gør sådan to gange på een uge.

Det er bare superærgerligt, at vi har måttet aflyse vores årlige konfektdag. Ingen monsterglögg. Ingen 5 kgs marcipanklump og 12 mennesker om et bord fuld af godter.
Ikke engang dengang, jeg smed lidt rigeligt med blod, aflyste vi. Men sådan må det være i år, og skal man se noget positivt i det, så er det, at det giver lidt luft i en december, der på en eller anden måde har taget pusten fra mig i år.

En opdatering på kogepladefronten siger følgende: Nej, vi vil ikke have almindelig glaskeramisk kogeplade, så vi venter lige en uge mere, så I kan få den rigtige hjem til os. Tilgengæld har vi fundet den lille med to plader, som vi brugte, da vi byggede køkken om. Og fåk den er dårlig at lave mad på!

Nu vil jeg sætte mig hen i sofaen, glemme alt om, at det egentlig er en timestid for sent til den slags, og så sætte en film på.

Men jo, vi er i live. Vi har det godt. Vi skal nok få handlet julegaver inden d. 24 (tror jeg nok). Fødselsdagsgaverne er købt (det burde forbydes at have fødselsdag i december), og konfekten laver vi en anden dag.

2 Kommentarer

Hverdage

38,5 i feber. Betændelse i øjnene. Et rødt øre. Snot i næsen. Hosten og rallen i lunger og hals.
Salve til øjnene, penicillin til lungerne og øret og saftevand til resten.
Kys og nus og en nyindkøbt Rasmus Klump DVD til det hele + det løse.

Det er Andreas hverdag lige nu, det bette pus.

Min hverdag hedder op kl 5.30 i morgen – der er en spinningtime kl 6.15. Gaaab.

Tomas’ hverdag hed tandlæge i 1½ time i dag med en flækket tand. Sidste gang resulterede det i det mislykket rodbehandling og til sidst en operation for at fÃ¥ hele tanden ud (og sÃ¥ sidder man her og leder efter et indlæg, man kan linke tilbage til, men det har Ã¥benbart ikke været interessant at fortælle om).

Men på trods af feber og alt andet skrammel, så løber hun altså rundt lige nu (efter at have sovet små to timer) og synger og laver puslespil og trækker Pinky på sin dyne. Der skal skam mere til at slå hende ud.

Kommentarer lukket til Hverdage

Sex, slagbænk og skoldkopper

Det er hvad tiden er gået med.

Jeg har nemlig været inde og se Sex and the City. Jeg er en af de fÃ¥, der ikke har set serien. Godt nok købte jeg skoæsken, da den var pÃ¥ super tilbud sidste Ã¥r, men det er kun blevet til de første 5-6 afsnit. Og det er egentlig ikke fordi den har bidt pÃ¥ mig, men derfor kan man da godt sige “ja selvfølgelig”, nÃ¥r en fra mødregruppen spørger, om jeg vil med.
Hvilket bringer mig til slagbænken.

Barnet er så småt ved at være flyttet ind på sit værelse, men manglede jo absolut en slagbænk. Og selvfølgelig kan den fås i Ikea. Bare ikke i Århus, men i Taastrup. Det er jo en lidt lang tur bare for at hente en slagbænk, så hvad er mere belejligt end et møde med afdelingen i København? Og hvor endnu mere genialt er det ikke, at en kollega vil køre til Jylland om eftermiddagen, og selvfølgelig vil de hente mig ved Ikea, for så kunne jeg jo købe slagbænken mellem mødet og hjemturen.
Det er jo dømt til at gå galt.

Hvilket det da også gjorde. For da jeg havde ventet i dobbelt så lang tid som aftalt, ringede jeg til kollegaen, der kunne fortælle, at bilen altså holdt lige herude foran Ikea, om jeg ikke kunne se det?
Øh nej, men jeg står lige ved det store skilt, kan du ikke se det?
Øh nej.
Men kan du se McDonalds?
McDonalds? Nej se hen på Jysk.
Ja.
SÃ¥ er der et p-hus.
P-hus?
Ja. Puk hvor er du henne?
Jeg står lige her foran Ikea (med en 18 kg tung slagbænk. En taske med en bærbar og den uundværlige dametaske, som i mit tilfælde er af forholdsvis stor størrelse) i Taastrup.
Taastrup? SÃ¥ er du i en anden Ikea end os. Vi kommer og henter dig.

Jo jo. Så står man der ved Ikea i Taastrup, mens ens chauffør er ved Ikea i Gentofte. Og klokken er mange og man skal nå i biffen kl. 20.
Selvfølgelig skulle der gå ild i et gartneri og ske et stort uheld på motorvejen inden de kom, så der var masser af kø fra Taastrup og hjem.
Men huhej den lille Corsa kørte. Da vi var på Vejlebroen blev jeg enig med mig selv og de andre om, at det her nåede jeg vist ikke, så jeg sendte en sms afsted til billetkøberen, så hun kunne nå at få pengene tilbage for billetten.
Kort tid efter ombestemte vi os – selvfølgelig kunne jeg nÃ¥ det. Denne gang blev der ogsÃ¥ sendt en sms afsted til manden, sÃ¥ han kunne komme og gribe en bærbar og en slagbænk i farten.

20.01 blev jeg sat af ved biografen, hvor jeg hentede billetten i billetlugen og udfordrede min tvivlsomme kondi ved at løbe op af alle de tre trapper, der var til salen og løbe ind på min plads.
Kun for at opdage, at jeg nÃ¥ede det før de tre, jeg skulle mødes med…

 

Hverken jeg selv eller dem jeg var i biografen er ramt af skoldkopper, men det er barnet.
Heldigvis er hun ikke så ramt og de klør vist ikke, så hun er ikke så irriteret af dem. Det var hun tilgengæld af de 39,4 hun havde torsdag aften, da det begyndte. Nu er det heldigvis i aftagende, men hun er stadig pylret og hjemme fra vuggestue for at blive rask (hun kunne nu godt have fået dem, mens der strejke).

Og nej, hun er endnu ikke flyttet ind på hendes værelse. Moren mangler at få syet et par gardiner og lavet et bord, og så skal der hænges billeder op. Så er det tilgengæld også klar, men hun kommer nu først derind, når hun er rask igen. Måske i weekenden?

Kommentarer lukket til Sex, slagbænk og skoldkopper

Øm fod igen igen

Ja, det er jo ikke første gang. Men det er ikke den samme dørmÃ¥tte – denne gang var det ikke underboens, men vores egen. Og ja den er smidt ud.

PÃ¥ vej ud af døren i gÃ¥r – manglede bare lige at tage sko pÃ¥ – trÃ¥dte jeg fra sidste trin pÃ¥ trappen ned pÃ¥ dørmÃ¥tten. Eller rettere pÃ¥ kanten af den – sÃ¥ jeg endnu en gang vrikkede om pÃ¥ foden. Den gang var det venstre, sidste Ã¥r i april var det højre fod pÃ¥ en kantsten og denne gang højre igen.

Så endnu gang humper jeg på et ben og to krykker.

Kommentarer lukket til Øm fod igen igen

A week from hell…

Sikke en uge!

Andrea fÃ¥r feber, ender oppe pÃ¥ 40,4, men et opkald til vagtlægen siger “giv det en dag mere”. En halv weekend uden feber, men med masser af hoste.
Afsted til lægen mandag – barnet har lungebetændelse og skal have penicilin og astmamedicin (begge dele er jo ogsÃ¥ sÃ¥ skide nemme at give et barn – not).

Tager på café søndag og fandeme om der ikke er nogle lavintelligente, underbemidlede, amøbelignende, halvhjernede og åndsformørkede menneskelignende klaptorske, der stjæler barnets bamse fra klapvognen!
Magen til latterlige idioter! Tudede hele aftenen over det. Fandeme da godt, at vi har købt et par ekstra – selvom hun godt kunne se, at det ikke var den gode gamle forvaskede, men alligevel snavsede Pinky med det gode næsten væk-nulrede vaskemærke bagi. Pinky den anden er nu accepteret, og det fine nye vaskemærke bliver nulret og nulret i et væk. Det lyder lidt som om hun læser en avis, sÃ¥ nyt er mærket.

I øjeblikket ligger hun og sover, men halvvågner med 5 minutters mellemrum, når hosten får overtaget. Håber fandene snart, at det penicillin virker!

Så til jer jeg ikke har fået skrevet tak for artiklen til, svaret på mails og smser: det er ikke personligt.

Heldigvis kom en af mine forældres venner forbi i gÃ¥r med et marsklam under armen og gik i gang i køkkenet – uhada det smagte med rødvin, kartofler, blomkÃ¥l og broccoli til. Og tapenaderne til forretten? Mums – og resten blev spist her til aften :)

1 Kommentar

Det sner

Nu sner det, nu sner det
jeg ligger her med influenza og ser det.
Ja sørme om jeg ikke har præsteret at tage helt til Schweiz for at ligge med influenza.
Udover det sÃ¥ er her ganske fantastisk. En lille hyggelig bjergby med sø – som er frosset til. Masser af sne – er det blevet til. De har jo som sÃ¥ mange andre lidt af tidlige forÃ¥rstemperaturer, sÃ¥ meget af sneen var væk, da vi kom, men med snevejr to dage i træk er det blevet helt godt.

Andrea synes det er helt vildt morsomt at køre pÃ¥ kælk. Det kan kun gÃ¥ for langsomt. Det samme nÃ¥r hun sidder i bærestol pÃ¥ Tomas’ mave, mens han stÃ¥r pÃ¥ ski – hun griner og hopper, nÃ¥r det gÃ¥r nedad.

I mens ligger jeg her og håber på at komme på ski inden vi skal afsted igen.

1 Kommentar