Det Ã¥rlige indlæg…

Så er der ønskesedler igen:

Andrea

Tomas

Puk

Fælles

Kommentarer lukket til Det Ã¥rlige indlæg…

Ønskesedler

De sædvanlige ønskesedler er som sædvanligt opdateret alt for sent…

De findes her:

Andrea her

Puk her

Tomas her

Fælles her

 

Kommentarer lukket til Ønskesedler

Ønskesedler

SÃ¥ er ønskesedlerne opdaterede…

Andrea: her

Puk: her

Tomas: her

Fælles: her

 

 

 

 

 

 

 

 

2 Kommentarer

En update

NÃ¥ men nogen vil jo gerne be om en opdate update pÃ¥ mandens menigitis. Ha siger jeg bare – det er et slet skjult forsøg pÃ¥ at fÃ¥ mig til at tro, at hele cyberspace sidder med tilbageholdt Ã¥ndedræt og tørster efter alle de guldkorn, der normalt flyver op fra mine taster. Ahem…

Manden har det godt. Han kan nok ikke betegnes som 100% rask, da han stadig er lidt svimmel, har lidt hovedpine ind i mellem, og er mere træt end normalt. Han er dog frisk nok til at lægen har sagt ok for arbejde – sÃ¥ det er han begyndt pÃ¥ i dag. Dog pÃ¥ nedsat tid, men alligevel er han træt her i til aften.

Men mÃ¥ jeg lige benytte en sygdomsopdatering til at fortælle nyt fra den Bak’ske verden? Tak tak.
Vi har nu et stykke nymalet garagedør! Og det er undertegnede der har malet den. Tror mÃ¥ske at det er det første reelle arbejde i forhold til istandsættelsen af hytten her, jeg har præsteret. Og den er fin! Nix nej – ingen billeder, det er jo ikke en ordentlig blog den her, vel?

1 Kommentar

Historien om en mand og hans menigitis

Det begyndte tirsdag aften hvor Tomas pludseligt fik voldsomt ondt i hovedet. Mærkeligt og irriterende, men vi tilskrev det, det usædvanligt trykkende og varme vejr.
Hovedpinen fortsatte, men man er vel mand, sÃ¥ man tager bare et par piller. OgsÃ¥ selvom man vÃ¥gner af smerterne kl 4 om natten…
Fredag morgen blev det dog alligevel for meget, så han fik ringet til lægen og fik en tid kl 11. Det besøg endte med en opringning til neurokirurgisk afdeling på Kommunehospitalet, som meddelte, at de gerne ville se på ham.
Han skulle blive liggende hos lægen og vente på ambulancen, og da det åbenbart alligevel ikke var så kritisk, var ambulancen ikke var med udrykning, så der gik 2 timer inden den kom.
Den lader vi lige stÃ¥ lidt… 2 timer. Det var for farligt at jeg hentede ham i bilen, men Ã¥benbart ikke farligt at vente 2 timer.
I al den tid sad jeg på Kommunehospitalets parkeringsplads og ventede, for mig havde han jo fået alarmeret. Det var 2 pænt lange timer kan jeg berette.
Endelig dukkede han op og blev kørt på neurokirurgisk intensivafdelingen til undersøgelse for en hjerneblødning. Deres første undersøgelser tyede ikke på det, og en CT-skanning viste da også, at der hverken var svulster eller blødninger i hjernen. Heldigvis!
Næste test var en lumbalpunktur for at undersøge for menigitis, og da lægen tapper spinalvæsken siger han, at den ser helt fin og klar ud, så han tvivlede på, at det var det.
Hans bud var sÃ¥ migræne eller en anden “irriterende men uforklarlig hovedpine”. Dejlig sigende diagnose…
2 timer senere kom svaret på prøven, og det var så heldigvis menigitis. Formentlig virusudgaven (ikke til at behandle, ikke smitsom, ikke farlig) og ikke bakterieudgaven (til at behandle, smitsom, farlig), men det kunne de ikke sige 100% endnu.
Jeg skriver heldigvis, for menigitis er en diagnose, der er til at forholde sig til, og som i øjeblikket føles langt bedre end alternativerne.
Fra fredag aften til i formiddags har de fået flere og flere svar på prøver og de viser endeligt, at det er en virus, og at de bakterier der er, stammer fra den infektion, der har udløst menigiten.
Natten til lørdag blev han flyttet fra intensiv til en anden afdeling pÃ¥ Kommunehospitalet, og lørdag eftermiddag, da de havde fÃ¥et sendt en anden patient hjem, sÃ¥ der var plads, blev han overført til Skejby (vi har noget med Skejby her i familien), hvor han ligger nu. Og skal ligge i 5-7 dage. Derefter er det hjem og ligge i mindst lige sÃ¥ mange dage. Og det er uden at lave noget – hellere ikke at se fjernsyn eller læse, da hans helbredelse og eventuelle mén afhænger af hans evne til at ligge stille (er der nogen der har nogle stesolider til salg?).
Det var historien om en mand og hans menigitis.

Jeg fik vist ikke nævnt, at lørdag var vores 18 års kærestedag?
Vi hyggede os rigtigt, kan jeg fortælle…

13 Kommentarer

Gir du et nummer?

Kan I huske jeg skrev, at Tomas var et fjols tabte sin tlf? Vi har nu ledt og ledt og det der med en backup af alle numrene, ikke – den ligger måske på min gamle medarbejderpc. Som jeg ikke har haft siden starten af september…

Så hvis du vil være så venlig at sende en sms til Tomas med dit tlfnr (både mobil og fastnet), så tror jeg, at han vil være en glad mand.

Tak.

6 Kommentarer

Prøv igen

Forresten; hvis der nu er nogen, der siden mandag og frem til torsdag har forsøgt at ringe/smse til Tomas, så har han smidt sin mobil væk.
Så hvis du mangler svar fra ham, så prøv igen.

1 Kommentar

Der flages

Tillykke med fødselsdagen skat.

Der flages

Kommentarer lukket til Der flages

Hvad man får ud af at se Rasmus Klump

Ja tak, så kan vi så den Rasmus Klump DVD forfra og bagfra.
“For Rasmus har hejst det røde flag, med prikker pÃ¥ bÃ¥de for og bag”.
“Jeg er ikke bare sulten, jeg er pandekagesulten”.

Og det blev vi så af at høre/se Rasmus Klump i næsten døgndrift i to dage. Altså pandekagesulten. Så manden biksede noget pandekagedej sammen. Og bagte dem (hvorfor hedder det bage, når det foregår på en pande? Så skulle det jo hedde stege, men det siger man jo ikke, vel?). Og sammen med pandekagerne så kogte han også pastaskruer og kødsovs. Og havde gang i ovnen for at holde pandekagerne varme.
“Smæk” sagde det. Det var HPFI’en. Og igen. Og igen. Og igen. Kort sagt – ikke mere pandekagebagning. Heldigvis var skruer og kødsovs færdig, og der stod 7 pandekager i ovnen. Og heldigvis kender vi en elektriker, for selvom alt var slukket, kunne vi ikke engang slÃ¥ relæet til igen. SÃ¥ pille pille i nogle ledninger og nu har vi ingen kogeplader – kun ovn og microovn.
Og kogeplademanden kan først komme mandag eftermiddag.

Så man så lige moren købe frosne microovns retter til aftensmaden i går aftes. Og moren følte sig pinlig, så hun sørgede for, at der var nogle gode gedigne økologiske madvarer i kurven også. Skulle jo nødigt være alt for åbenlyst med microretter, når man nu bor i øko-spelt-ghettoen.

Og kunne barnet lide det? Næh nej, men nu har hun jo også altid været kvalitetsbevidst. Så det endte med havregryn med mælk. Som hun nu har levet af i 3 dage. Sammen med youghurt til penicillinpillen.

Fik jeg nævnt at hun vågnede i morges med et hosteanfald, der kunne gøre en KOLpatient misundelig?Overvejde kraftigt at tænde lyset og lede efter lungevæv på gulvet, for fy for den det lød.

SÃ¥ her gÃ¥r det godt…

NÃ¥ ja, sÃ¥ blev hun jo lige mÃ¥lt og vejet til sin toÃ¥rs undersøgelse – 88 cm høj og 12,9 kg. Mærkeligt at hun ikke engang er blevet dobbelt sÃ¥ lang, som da hun blev født. Ej hvor underligt egentlig.

1 Kommentar

8 år

Vi havde bryllupsdag i går. 8 år har vi været gift. Og så skal der lige lægges 7 år oveni, hvor vi var kærester.
Puha det er længe! Men ikke længe nok synes vi – sÃ¥ vi snupper lige et Ã¥r mere :)

6 Kommentarer