Andrea: her

Puk: her

Tomas: her

Fælles: her

Hendes gaver var fine og mange – der blev både plads til prinsessekjole, tryllestav, spil, en dyne og dynebetræk (syet af undertegnede), tøj til Kattis (som hendes Build a Bear hedder i denne uge), CD, Schleich hvaler, nederdel, knager og en cykelkurv. Jeg tror, det var alle.
Billeder? Dem må I tænke jer til – måske der dukker nogen op senere.

Så blev det til gengæld søndag, og efter en kort svømmetur begyndte barnet at klage over ondt i øret. Åh nej… Hun fik lidt Panodil i løbet af dagen og sov også fint hele natten, men mandag morgen havde hun stadig ondt OG feber på 38,3. Alligevel ville hun helt bestemt gennemføre den planlagte fødselsdag for børnehaven og ikke udskyde den. Det gik også rigtig fint – på trods af ondt i øret, feber og et fald ned af nærmest alle trapper en halv time før de kom.
Fødsesldagen gjorde åbenbart godt, for hun var helt frisk om eftermiddagen, og vi tog en tur i BR for at bytte en tryllestav til et par prinsessesko (jeg fastholder altså stadig, at hun ikke er specielt prinsesset, men pædagogen fra børnehaven påstod, at hende, Martha og Nanna går helt prinsesseamok, når de leger).

I går gik det helt galt igen. Hun var med Martha hjemme efter børnehave, spiste risengrød og så børnetime – og endte med at sidde på deres badeværelse og brække sig i brusekabinen. Fluks hjem med hende, og uanset hvad hun forsøgte at drikke eller spise kom det op igen et par minutter senere. Det fortsatte resten af aftenen og et par gange efter hun var faldet i søvn (hurra for et barn der storsover selvom hun er syg!).

Nu ligger hun så derhjemme sammen med faren (der også er syg), og kommer sig over hvor hårdt det er at blive ældre – og det blir endda kun værre fremover…

1: Hvordan fik jeg lige sådan et discount-barn, der ikke kan lide M&Ms, men kun Smarties? Eller er hun faldet for det billige tricks med den lille æske? Moren er ikke begejstret ;( Hun ender garanteret også med at drikke Pepsi så!

Lige nu er hun ved at pynte sin prinsesseslotkage med glimmerglasur. Hvilket får hende til at lyde gennemført prinsesseagtig, men faktisk vil hun hellere være Tarzan end prinsesse. Og det vigtigste for hende ved at fylde 4 er, at “så kan man tørre sig selv, når man har lavet lort”. Mere prinsesse er der heller ikke over hende. Selvom hun allerede i går aftes ville op på sit værelse for at pynte sig til gæsterne kom.

Og nu har barnet så også prøvet at være i forlystelsespark – vi tog nemlig en tur i Tivoli. Barn, mand, mormor, morfar, og to af morforældrenes venners børn. Og Andrea har nu HELT styr på, hvordan man gør det der med kø og vise turbånd. Og det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at hun synes rutchebaner og radiobiler er helt fantastiske. Men det bedste var da vist Piraterne Galejen. Og hun mener bestemt, at Piraten på toppen slår ud med armen og siger “det er herligt at være pirat”. Jow jow – hun har styr på sagerne :)

Zen:
at sidde og “varme op” til Mary Poppins med et to kæmpe stykker brownie
at se Mary Poppins
at spise på Pasta Basta
at få lov til at zappe 150 kanaler igennem (og nej, der var ingenting at se på)
at gå fra rutebilstationen til banegården i Århus i silende regn sammen med mand og barn Jo, det var det faktisk!
at ligge i sengen med Andrea og læse Super Mor mens hun så Lucky Luke

Jeg har ikke noget billede af den, men jeg kan da lige præstere et enkelt eller fem af barnet. Endda et af hendes første gyngetur på hendes nye gynge. Det er blevet til mange gyngeture siden – billedet er tilbage fra 26. marts.

Der er også et fra dengang vi var i Panduro Hobby for at købe påsketing – og så kunne man male en påskekylling og Dronning Margrethe var også forbi. Hun malede dog ikke en påskekylling.

Det næste viser en glad vinder af en dansekonkurrence. Præmien var en Rasmus Klump bamse:

Og resultatet af Påskeharens besøg:

Og så er hun (endelig) begyndt at tegne figurer. Her er hendes første med både øjne, mund og ben. Det er en påskekylling, og den er tegnet på hendes fantastiske magnet-tavle væg:

Det har alle været zen øjeblikke, men jeg må nok erkende, at jeg ikke har haft meget zen over den i dag, men jeg prøver alligevel at komme i tanke om nogle øjeblikke.

1. Det var zen at sidde i bilen med manden på vej i Lavpriskøkken og spise finske lakridser.

2. Også zen at være i køkkenet med både mand, barn og mor.

3. Zen at spise mandens TOTALT flade kokosmakroner – de startede ellers som fine toppe.

Hmm… mad har åbenbart været vejen til zen for mig i dag.

Og der er også købt til Donatello (lilla), Rafael (rød) og Leonardo (blå). Så burde der være basis for et par timers leg, når der er besøg af kusiner og fætre.

Hvordan jeg så lige får syet en Shredder dragt  til morfaren er jeg ikke lige klar over…
Ideer modtages gerne.

Og så lige et mere. Bare fordi hun er supersød:

Pejsestuen er også et kapitel for sig. Der bliver varmt. Rigtig varmt kan der blive endda. Men der er også en beroligende stemning og et dejligt lys, for det er egentlig også en slags udestue (det kan godt være, at vi ikke har mange værelser (kun 2), men vi har til gengæld mange stuer (hele 4)) :) Og et dejligt kig ud i haven med fugle i fuglefrøene. Ihh hvor har jeg glædet mig til at kunne følge ordentligt med i hvordan dagene og årstiderne skifter.
Og næste vinter VIL jeg have købt lyskæder. Hvis jeg ikke var så nærig og miljøbevidst med strømmen, så tværede jeg hele haven ind i dem Tivoli-style!

Nå men det skal ikke gå op i temperaturer det hele, det jeg egentlig ville sige var, at jeg synes det er fantastisk, hvor hurtigt man kan falde på plads og til et nyt sted, på trods af at man flytter fra en gade, man har boet i i 12 år. Det er jo gamle og indgroede vaner, der skal ændres på – og det sværeste at vænne sig til er vist, at der nu er “langt” op at handle.

Andrea har også hurtigt vænnet sig til huset. De første par uger holdt hun dog stædigt fast i, at nu ville hun gerne hjem i lejligheden, men det er gået over. Vi har dog bevidst holdt hende væk fra den gamle gade, indtil hun for alvor havde vænnet sig til flytningen.
Noget andet hun for alvor er ved at have vænnet sig til, er at gå i børnehave. Det har til gengæld taget sin tid. Hun kan stadig påstå, at hun ikke kan lide at gå i børnehave, men det bliver ikke sagt med samme overbevisning som tidligere – og de rigtige tårer er væk. Nu er der faktisk kun lidt brok over, at man skal sove til middag derovre. Så nu prøver de at tage den fra dag til dag, om hun trænger til en lur. Hun er jo ved at være en stor pige, så det er jo ikke så mærkeligt, hvis det ikke er hver dag, det er nødvendigt med en puttelur.
Hver dag sker der nye ting med hende, og det her er endnu et skridt – og en ændring der bliver lidt svært for moderen, for jeg synes altså, at det er dejligt at få et par timers koncentreret afslapning eller oprydning eller hvad man nu har gang i i weekenden.

Nå, men det var altså bare det jeg ville – holde en lille jubilæumsfest for vores første to måneder her i huset. Vi er VILDE med det!

Tusinde mange gange tillykke med din tre års fødselsdag, kære lille Andrea.

Du er ikke bare en lille pige mere – du er ved at være en stor lille pige.
Kæmpe kys og kram fra mor og far.