af Puk søndag 7. marts 2010 kl. 10:05 i
Andrea, BakDesign
Jeg er ikke helt sikker på hvordan det skete, men halløj barnet er blevet TMNT fan. Og ikke bare hvilken som helst TNMT. Næh nej, man er blevet Michelangelo fan (jaja måske var det Donatello i går, men i dag er altså det Michelangelo).
Så derfor måtte moren til symaskinen, og og 15 minutter senere ser barnet sådan her ud:
Og der er også købt til Donatello (lilla), Rafael (rød) og Leonardo (blå). Så burde der være basis for et par timers leg, når der er besøg af kusiner og fætre.
Hvordan jeg så lige får syet en Shredder dragt til morfaren er jeg ikke lige klar over…
Ideer modtages gerne.
0 Kommentarer
af Puk mandag 25. januar 2010 kl. 12:06 i
BakDesign
Jeg lovede jo billeder af det færdige resultat (eller det gjorde jeg jo ikke sådan direkte, men I ved). Og den er simpelthen blevet så fin. Hvis jeg selv skal sige det, altså.
Billederne er taget kl. solen-er-gået-ned-og-lyset-er-helt-forfærdeligt-at-tage-billeder-i, så farverne er ikke heeelt i top. Men rimelig tæt på.
Den skal stå står allerede på barnets værelse (og jeg er MEGET misundelig) og giver lovning på hvor FINT hendes værelse bliver, når det bliver helt færdigt. Og det skal der også nok komme billeder af. Bare rolig :)
4 Kommentarer
af Puk lørdag 23. januar 2010 kl. 21:29 i
BakDesign
Det er fantastisk, hvad man kan nå at lave, når manden er ude med gamle (som i har-ikke-set-hinanden-i-13-år) venner, og barnet er på playdate hos kusinerne.
Jeg har for eksempel lavet det her:

Og ja det er med vilje, at det er sløret – for I skal faktisk ikke se det endnu. Den er kun halvt færdig. Jeg måtte bare dele det med nogen, for den er simpelthen fantastisk!
1 Kommentar
af Puk onsdag 15. juli 2009 kl. 15:26 i
BakDesign, Billeder, Bloggen, Ferie, Lejligheden, Om mig, Opdatering, Rejse
Fandeme godt det ikke er mig, der er fast læser af denne blog. Hvis der altså findes sådan nogen (tilbage)…
Well, jeg har lavet så meget andet. Jeg har bl.a. fundet mig en hobby. Måske jeg egentlig hele tiden har haft den, men først nu, i mit 34. år, har jeg åbenbart fundet ud af, at jeg synes det er hyggeligt, sjovt og afslappende at sidde foran symaskinen.
Man skal jo heller ikke fornægte, at man ikke kan sy i det rene luft, men man bliver jo nødt til at have noget stof at sy sammen, så det er jo en hobby med basis for en række fremtidige indkøb!
Og jeg har allerede været igang. Jeg mener jo, at man ikke skal gå ned på gear, så jeg har købt lidt forskelligt værktøj – har sågar snakket om en ny og sej maskine for mine SP-penge, men det lader vi lige blive ved snakken.
Jeg har også købt stof, og jeg er endda kommet så langt, at jeg også har syet et par ting. Det startede faktisk tidligere på året (se flere billeder på Flickr af syede sager), men nu er det nærmest blevet en vedtagen regel her i huset, at jeg er at finde foran symaskinen, når jeg ikke lige er på arbejde eller Andrea har brug for mig.
Det vildeste jeg har kastet mig ud i, er at tilmelde mig denne gruppe på Flickr: http://www.flickr.com/groups/oldredbarncoquiltalong2009/
Jeg fulgte dog kun med på sidelinien til den første quilt, men den næste har jeg stoffet klar til. Venter bare (u)tålmodigt på direktioner der starter på mandag. Det er en fantastisk flok kvinder (og en enkelt mand, så vidt jeg kan se), der er fuld af gode råd og opmuntringer.
Faktisk er en af dem ved at sende et nyt blad til mit rulleskærer – et blad hun har liggende og ikke bruger, men som jeg lige står og mangler. Ufatteligt hvad man kan bruge det her internet til :)
Nå, men alt i dette comeback-indlæg skal jo ikke gå op i min nyfundne hobby. Der var jo også noget med, at vores badeværelse var blevet færdig, ikke? (selvom det nu egentlig også kan karakteriseres som en hobby her i huset – at bygge om, altså)
Åhh jo, og jeg siger bare: Bo Bedre, I må gerne komme at kigge! Jeg er simpelthen så smaskforelsket i det, og har ikke noget at udsætte på det. Hvilket er MEGET ulig mig, da jeg hurtigt finder på noget, der skulle have været lavet anderledes. Jeg har ikke fundet noget endnu (eller det har jeg jo, men det er virkelig småting).
Billeder siger du? Jamen selvfølgelig da! (og så ser man dem og så yder de det slet ikke retfærdighed. Øv. Men nu er jeg også tæt på at være verdens dårligste fotograf.)
Det var da vist også noget med en Hamborgtur? Ohhhh, I tell you! Det var SÅ lækkert. Brugte det hvide ud af øjnene på at bo her 1 dag og tilbringe den i Wellnessområdet og blive masseret, trykket, aet, skrubbet og alt muligt andet behageligt på. Uhm.
De første to dage var vi her – helt fint sted. Ligger lige to gader bag banegården, og går man til venstre for enden af vejen ender man i det vildeste luder og lommetyve kvarter, men går man til højre er der masser af små restaurenter, sjove butikker og herlig stemning. Cool.
Og hvor var det mærkeligt ikke at være spærret inde om aftenen. Man kunne rent faktisk komme hjem på hotellet kl 18, tage sig en lille lur, vaske sig lidt og SÅ gå ud at spise. Ihh hvor dejligt. Og barnet? Hun råhyggede sig vist derhjemme med mormoren og morfaren – spurgte kun efter os een gang. Jamen altså hvor skønt (så kan vi jo også gøre det igen uden at have dårlig samvittighed ;) ).
Og barnet hun bliver kun større og større og større.
Er faktisk (næsten) holdt op med at bruge ble. Har den kun på om natten for en sikkerhedsskyld (og når hun skal lave lort – sådan noget gør man åbenbart ikke på toilettet. Forleden RÅBTE hun inde fra sengen kl. 5 om natten; “JEG SKAL TISSE”! Jamen så må hun jo op og ud på toilet :)
Og hun snakker. Og snakker. Og er så dygtig til det. Og siger sådan nogle søde ting – og min opgave i aften er lige at komme i tanken om dem og skrive dem ned. Håber jeg kan huske dem, men for fanden altså – jeg render jo ikke lige rundt med en blok hele tiden og får skrevet ned.
Synger gør hun også. Meget og usædvanligt flot (hvis man spørger nære familiemedlemmer – men et par enkelte udefra har nu også kommenteret det positivt). Og hun er begyndt at holde hånden op for munden som en mikrofon.
Måske hun står på en scene om 20 år og fortæller, at hun har sunget siden hun var 2, og gik rundt og sang ind i hårbørsten? Jeg tror det :)
Midt i alt vore feriehalløj var der jo sådan set også to af veninderne, der endnu engang nedkom med et styk barn (hver forstås). Den ene en pige og den anden en dreng. Og de er søde og små og nej, jeg skal IKKE have flere.
Nå, men var det ikke det for denne omgang? Op på hesten igen, og gang i skrivningen. Som min mor sagde; “Julia Lahme holder pause – det er din chance”. Så her er jeg.
Og hvis I ikke kan finde mig her, så kan I finde mig her:

13 Kommentarer
af Puk torsdag 14. maj 2009 kl. 12:09 i
BakDesign, Shopping
Jeg har fundet en butik, der både har Amy Butler, Anna Maria Horner og Liberty stoffer.
Det kunne godt blive et dyrt bekendtskab.
2 Kommentarer