af Puk fredag 14. august 2009 kl. 15:30 i
Brok, Spørgsmål til folket
Kender jeg nogen på Stadion Allé her i byen?
Hvis jeg gør uden at kunne huske det (og sådan set også hvis jeg ikke kender nogen), vil du så godt lade være med at bruge min emailadresse som afsender på den mail, du har sendt til mig? Tak.
Update: Ja det var så manden, der ikke lige tænkte over, at det var smart at sætte sin egen emailadresse på som afsender.
Mysteriet er opklaret :)
2 Kommentarer
af Puk mandag 3. november 2008 kl. 9:50 i
Brok
Kender I det, at nogen er ved at gøre noget, som man burde blive glad for? Burde sige “ihh hvor godt” til?
Men måden det bliver gjort på og omstændighederne omkring det gør, at man bare synes, at det er alt for ubelejligt og direkte irriterende.
Er man så egentlig ikke et utaknemligt skarn?
Jo det er man – i det her tilfælde jeg – men jeg kan alligevel ikke lade være med at synes, at det kunne bare have været gjort så meget bedre og mere “elegant”, så det ikke endte med at komme på tværs.
2 Kommentarer
af Puk onsdag 30. juli 2008 kl. 10:26 i
Brok, På TV
Hun skulle simpelthen skydes! På kort afstand.
Hende der fra reklamerne for Wella og Pantene. “Costume anbefaler Pantene Lift & Definition som et af beauty summers musthaves, så du kan få det perfekte look helt enkelt in summertime”.
Hvordan f*nden er det hun taler? Som en læspende polak, der lige har lært dansk – med en mundfuld varm the i munden.
Og hvad sker der med alle de engelske ord? Aaarrgghh siger jeg bare!
4 Kommentarer
af Puk torsdag 19. juni 2008 kl. 14:43 i
Brok, Diverse
Jeg er hip. Jeg er nemlig helt almindelig. Og kan slet ikke noget specielt.
Hvad hipt er der ved det, spørger du sikkert?
Jo for ser du, en direktør (Anne Skare Nielsen) i et “gå-bagom-tendenserne-og kig-ind-i-fremtiden”s firma praler nemlig af at være helt almindelig. Og fortæller, at man bliver ganske ulykkelige af at gå og forsøge at være ualmindelig. Og når en fremtidsforsker (eller hvad vi nu skal kalde hende) siger, at vi alle har gået og forsøgt at være perfekte og ualmindelige, så er den næste trend (det næste modtræk for ikke at være som de andre) jo selvfølgelig, at vi skal være almindelige. Og eftersom at jeg er almindelig, så må jeg jo være hip. Faktisk hip før de hippe, for der er ikke andre almindelige i det her land. Vi skal jo alle være lidt ualmindelige i det.
Artiklen fandt jeg via Mebbe her, og mens jeg sidder og læser om hvor almindelig Anne er, skurrer det mig så slemt i ørerne. For hun siger selv, at hun da også helt bestemt er helt almindelig. Men er hun nu også det?
Gu er hun da ej.
For det første er hun direktør i et firma. Og hvis vi definerer det at være almindelig, som at være som de fleste, så er det da ikke de fleste her i landet, der er direktører.
Ikke bare er hun direktør, næh nej, hun har skam også tidligere været medlem af Etisk Råd. Jamen hvor ualmindeligt kan det da snart blive? Jeg ved ikke med dig, men det er sgu da ikke lige alle mine naboer, der har været det.
Så hun sidder der i al sin ualmindelighed og praler af at være almindelig. Og gør et stort nummer ud af, at hendes børn sjældent har ens sokker på. For det er åbenbart sådan man er almindelig. For det at være almindelig er åbenbart, at man ikke er perfekt og ikke har et hjem som i Bo Bedre.
Bullshit siger jeg bare – du er ikke almindelig, så lad være med at dække dig bag et par uens sokker.
Og hvorfor helvede er det, at et tegn på at være almindelig og uperfekt er ikke at have styr på vasketøjet?
Så blev jeg jo lige pludselig ganske ualmindelig igen. Og dermed ganske uhip.
2 Kommentarer
af Puk fredag 4. april 2008 kl. 12:36 i
Brok, Dagligdagen, Opdatering, Udråb
Skriv dit kodeord for at se kommentarer.