Hver gang jeg får en krammer, får jeg jo at vide, at mor er den bedste i verden.
Hver gang hun siger “mor jeg kan godt lide dig”, får jeg jo at vide, at hun elsker mig.
Hver gang hun skriger “nej jeg vil ej”, så ved jeg, at det gør hun jo kun, fordi jeg er hendes mor.
Så nej, vi “helligholder” ikke mors dag her i huset – jeg fik dog hovedet af en knækket tulipan, da morfaren lokkede barnet til at give mig den, fordi “det er din dag, mor”. Tak alligevel kære barn :)
Vi skulle jo flytte, og det skulle foregå i etaper. Og vi fik da også flyttet, men i etaper med kortere mellemrum end planlagt, for pludselig blev lejligheden sørme solgt. Meget meget billigt hvis du spørger os, men tilgengæld så skal vi ikke bruge mere energi på den. Ikke noget med at skulle ind en gang om ugen og gøre rent og lufte ud og bla bla. Bare koncentrere os om huset. Og det har vi så gjort. I den grad endda.
Vi flyttede ind d. 28. november – med møbler fra kolonihaven, for der var lejligheden ikke helt solgt endnu. Andrea begyndte i børnehave d. 1. december. Og hun er ikke jubelbegejstret for det. Men det blev bedre og bedre indtil juleferie, men det er jo nok nærmest som at starte forfra i dag. Specielt fordi hendes stue er flyttet til et andet lokale. Men hun hygger sig når hun er der, siger pædagogerne. Det værste er at sige farvel – og det er heldigvis farens job…
D. 5. december holdte vi 3 års fødselsdag for mødregruppen. Der var ellers en af de andre, der skulle holde den, men hun var meget syg, så vi sprang til. Og det var vældig hyggeligt :) Med gaveudveksling og kager – dejlig dag. Og hvor var det rart at høre, at man slet ikke havde fornemmelsen af, at vi lige var flyttet ind. Der var julepyntet til den store medalje (som det jo altid er hos os) og hyggeligt. Det er rart at høre, at ens anstrengelser er det værd.
D. 6 december holdte vi så konfektdag. Det var også en dejlig dag på trods af det lille fremmøde – men det er jo supersvært at få hele december til at gå op. Billederne er der heller ikke så mange af, men det ser ca sådan her ud:
D. 13. december skulle vi så flytte helt ud af lejligheden – den eneste dato vi kunne i hele december og sørme også den dato køber ville flytte ind. Han havde travlt for han skulle være ude af en anden lejlighed til nytår. Men det lykkedes. Og vi fik kørt kolonihavemøbler tilbage i kolonien. Endda dagen efter Tomas havde været til status 2 dage i streg på arbejdet og min morfars 85 års fødselsdag var blevet fejret i hyggelige omgivelse på Teater Bodegaen. Uhm hvor man spiser dernede :) Ikke at der er billeder derfra, men det er der da fra kaffen hos min moster og onkel:
Det lykkedes sørme også at presse en juletur til Tivoli ind – og sikke da en dag. Det var d. 15. december og det var vist for alvor der, hvor vinteren kom til Danmark. Ihh hvor det sneede så fint – men for hunde hvor var det koldt. Men endnu en af de gode dage.
Og der skal der også hentes juletræ. Mindre kan ikke gøre det når nu der er blevet plads og højt til loftet. Og sikke da et juleromantisk vejr at gøre det i:
Og her ligger det og er SÅ fin!
Og så holdte moster fødselsdag:
Og sørme om det ikke blev en fantastisk juleaften. Med helt vildt gode (og pinligt billige) ænder. Og dejlige gaver. Og et fantastisk træ omgivet af gaver:
Og vi gav svigerfar en stabel af dem her, for det er sådan nogen, han bliver mest glad for:
Og d. 25. kunne barnet suse rundt på den her:
Og huset lagde også rum til julefrokosten – igen med masser af gaver og dejlig mad. Det ville simpelthen ingen ende tage.
Og nytåret foregik sørme samme sted:
Og alt det her. Alt det flytten, alt det sætten på plads og holdes liv i pejsen (for det skal der, tro mig!), alt det, det kunne ikke have ladet sig gøre uden mine forældres indtog. De boede her nærmest hele december. Og nej ikke et par dage eller tre – men tre uger. Uha det var godt, for ellers var det ikke gået.
Men nu er vi klar til hverdagen. Til at få dagliddagsrutinerne på plads. Og med det siger jeg velkommen til 2010 og velkommen tilbage på BakBlog.
Selvfølgelig skulle det være barnet og et billede af hende, der fik børstet støvet af bloggen igen.
Manden passer sine tre niecer mens deres mor og far render og føjter til bestyrelsesmøde og personalemøde.
Konen er til rytmik med barnet og kører derefter op til de tre kusiner og deres onkel for at spise. Selvfølgelig skal barnet da i bad. Og selvfølgelig vil den mindste kusine da med.
Det ser sådan her ud:
Dét tror jeg nok lige, det var.
Men det var nogle sugesvage pinkier, vi havde inviteret. Der blev ikke drukket op, så vi må nok invitere til en ny fest.
Lørdag blev der hvilet lidt, hentet barn, handlet og ladet op til søndag. Søndag var nemlig dagen, hvor mit mødrene ophav skulle fejres. Hun fylder nemlig 50 i dag.
En æra er slut; vi har solgt vores kolonihave. Et ungt par var sidste weekend ude at se på hus og have, og de blev meget forelskede, hvilket man jo ikke kan fortænke dem i. Huset er et godt og solidt hus, og med lidt maling inde og ude ender det også med at blive pænt.
I lørdags var vi så på foreningskontoret for at skrive overdragelsespapirene under. Det var ikke så trist som forventet, selvom det trak lidt vand, da Tomas kom hjem fredag efter at have flyttet de sidste småting, og fortalte hvordan han havde sagt tak og farvel til huset.
De nye er glade for huset og vi har aftalt, at til sommer eller efterår kommer vi bare forbi og henter lidt rabarber. Det er simpelthen jordens bedste rabarber – hvilket sagtens kan have noget at gøre med, at de står ovenpå sivebrønden fra toilettet :) Det skal man ikke tænke for nøje over, når man spiser rabarbergrød…
Søndag var jeg lige et smut derude sammen med min mor og morfar – vi havde fået lov til at komme og hente vintergækker og erantis, som vi gerne ville sætte på mormors grav. Det lykkedes, og de står nu og knejser oven på mormor. Så må vi håbe, de får ordentligt fat i jorden igen og kommer til næste år, så vi ikke skal vente lige så længe, som Liselotte har ventet på sine.
Hjemme igen efter en vindomsust tur ventede lammekølle med hvidløg og mugost, tzaziki og ovnstegte kartofler. Det er altså en af hofretterne i hjemmet, og min mors mugostesovs er altså ret mean og i verdensklasse. Mums - og heldigvis er der rester til i dag :)
af Puk søndag 30. december 2007 kl. 14:08 i
Familie
Ahh her lumres. Og gøres ved. Her gøres faktisk lidt af det hele.
Her soves længe – helt til kl 9 i dag. At det så er fordi barnet vågnede MEGET tidligt i morges, men heldigvis faldt i søvn igen i vores seng, er en anden siden af sagen.
Der hygges også. Sidder i sofaen og spiser morgenmad og ser fjernsyn. Futter rundt i morgenkåbe og morgenhår.
Ikke nok med det, men vi er også aktive i en sådan grad, at jeg ikke tør tænke på, hvor meget vi ville få udrettet, hvis vi bare var halvt så aktive til hverdag…
Vi har fået sat vores nye højtalere op – for hunde da de kan spille! Kontoret (som her i huset er et skab i stuen) er blevet ordnet – mapper har fået mærker og den pcen er blevet sat til. Elskinner er blevet sat op, så nu er ledningsrederne en saga blot. Krydderiskabet er blevet ordnet, og vi kan rent faktisk overskue, hvad der er i det. Skal vi ikke bare sige, at vi har forbud mod at købe peber førend en gang i 2009…
Jeg kunne blive ved med at remse op, men jeg vil bare konstatere at stregerne på todo-listen vokser i antal!
Så hyggeligt det skulle have været. Barnet skulle passes af fasteren. Forældrene skulle til julefrokost. Faderen skulle have startet forældreorlov. Men nej.
Lørdag morgen startede som den skulle med at Andrea og jeg tog til svømning, mens Tomas tog til den sidste dags status på hans arbejde. Jeg følte mig sådan lidt svimmel, da jeg gik hjemad, men tænkte, at jeg bare trængte til noget at spise.
Efter svømning får Andrea noget havregrød og så falder hun i søvn på vej hjem og sover et par timer. Denne gang nåede jeg ikke andet end lige om i gården med hende, gav hende den sut, hun havde tabt og så sagde det “bvadr” og så havde hun brækket sig – mens hun lå og sov. I Voksipose, øre, hat, overtøj, handsker – det hele. Hun var godt nok forvirret, men op kom hun, fik rent tøj på og lidt vand at drikke. 1½ times søvn for lidt gør jo meget for sådan en bette tøs, så ned i barnevognen igen. Hun virkede jo ikke syg, så jeg tilskrev det en blanding af klor og havregrød og en sut i den gale hals. Denne gang kom hun ned med dyne, ny hat og nyt overtøj. 20 minutter senere gør hun det samme stunt. Bræk ud over det hele. Og så lige et par gange på gulvet i løbet af eftermiddagen – og hver gang hun kom ned at ligge i sengen, så hun sov siddende op ad to tykke puder.
Tomas kom hjem omkring kl 16 og 5 minutter senere var jeg ude at brække mig første gang. Så ingen julefrokost til nogen af os, men pasning af syge mennesker til Tomas.
Han påstår, han stadig elsker mig selvom jeg lå midt på stuegulvet og brækkede mig – jeg nåede ikke lige op på badeværelset :(
Søndag skulle vi så til min morfars og mosters fødselsdag – Andrea var frisk nok, og jeg var voksen nok til at kunne klare det. Og det gik da også helt fint – i løbet af eftermiddagen endte jeg med at have det helt godt.
Så blev det mandag og Tomas’ orlov starter og vi skulle rigtig hygge os – ja hurra da. Vi hygger os med, at han brækker sig. Og I ved hvordan mænd er, når de er syge…
Fandeme godt det kun er en 18-24 timers ting – selvom det i Tomas’ tilfælde nok ender med 48 – han lyder i hvert fald, som om han er ved at dø og vrøvler om menigitis, hovedpine, mavekramper og andet pjat ;).
af Puk mandag 26. november 2007 kl. 9:37 i
Familie
Min mormor er død. Lørdag aften. I onsdags grinede hun af en vittighed. Ugen før smilede og vinkede hun til Andrea.
Det er både i orden og ikke i orden. Hun var syg, og kunne ingenting af sig selv, og hvem fanden gider ligge der, men hun var ikke døende.
Troede vi.
Manden har ret; dødsfald kommer i stimer.
Jeg håber ikke, at jeg har ret; alting kommer trefold.
Gestikulerende Fru Bak.
Gift og meget utålmodig.
Lærte som barn at bøvse af min moster.
Har et barn - og et gammelt hus.
Bander som en sømand, har til gengæld to katte.
Chokoladefortærende, men også provokerende.
Bilist og her er mit liv i en nøddeskal.
