Afhængig

Man kan vælge at være afhængig af mange ting, og normalt vil jeg bare sige chokolade, hvis folk spørger, hvilken form min trang har. Men nej, der er mere.
Der er nu 4 dage til fuldmåne. Ikke noget der normalt dikterer afhængighed, men her i huset betyder det, at undertegnede ikke kan sove. Jeg er åbenbart fuldmåneafhængig. Måden det kommer til udtryk på er, at jeg bare ligger og kigger op i luften og er egentlig ikke specielt træt, når jeg skal sove. Hvad fanden skal det gøre godt for?

Det gode er så, at jeg kan bruge denne tidlige nattetime til at fortælle om weekendens festivitas. To gange fødselsdagsfest og en gang afterparty blev det til i anledningen af Andreas første fødselsdag.
Lørdag var hele min famile på besøg. Det er Andreas mormor, morfar, en grandmoster, en grandkusine, to grandfætre, en grandonkel og en oldemorfar. Oldemormoren må desværre blive hjemme, da hun kun kan sidde i rullestol, og vi bor på anden sal. Der blev givet gaver og der blev spist. Både Brio og Duplo kom til huse, mens vi spiste boller, lagkage og kagekone. Og de skal jo ikke gå sultne hjem, de kære, så der var også hjemmelavede burgere og æblecrumblecake. Og hvis det er sandt, hvad de sagde, så spiste de vist først igen her til morgen.

Søndag var det Tomas’ families tur. Her var det så Andreas farmor, farfar, faster, onkel og tre kusiner. Fine gaver igen – nu er der dyr til en hel bondegård og flere bolde at kaste med - og vi havde ikke lært af lørdagen, så mad var der rigeligt af. Denne gang lasagne og æblekage med makroner foruden de lækre boller. Faktisk så meget at mormoren og morfaren var forbi igen i dag til afterparty med rester. Ikke så ringe endda – tre dages fødselsdagfest, hvem kan prale af at få det?

0 Kommentarer

Farfar Don

Farfar blev bisat her i dag.
Ja, det kan sgu godt være, at han blev 86 år, men alle der var sammen med ham mere end to minutter ved, at det var kun et tal, og ikke et udtryk for hans mentale alder. Farfar var altid i gang med en eller anden form for ombygning (ja et eller andet sted skulle jeg jo ha det fra), og var der fødselsdag var han altid i køkkenet for at lave boller.

Familiens Don er ikke mere, og som han sagde før han døde; “det er ikke med min gode vilje”.

I morgen skal vi lægge blomster på det kommende gravsted, og senere er der urnenedsættelse. I dag var hård, men vi klarede det, og selvfølgelig klarer vi også i morgen.

Jeg vil bare sige een ting; jeg synes, det siger noget om ham, at en af de sygeplejersker, der var sammen med ham i hans sidste to dage græd, da han døde.

Og mig? Jeg kan bare ikke sove, men nu prøver jeg igen, så g’nat til alle jer derude, der har været på midnatshopping og nu sidder og læser Harry Potter.

1 Kommentar

Sgu og fanden!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen:
Man skal ikke anskaffe sig mand, børn, dyr og andet man kunne risikere at komme til at holde af. Min farfar er død her i morges, og det er fandeme ikke spor sjovt. En latterlig vagtlæge kunne ikke lige gennemskue, at det var en blodprop manden havde, så i stedet for noget, der endte som en slem forskrækkelse, så endte det med noget, der blev et problem. Et stort et endda.
Han havde fandeme lige fået et nyt barnebarn for 10 uger siden.

Helvede og patter!

3 Kommentarer

Ens?

Jeg skal have nye briller og får derfor et par stel med hjem. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at det ene stel har min mor også set på.
Der er udsalg i Salling. Jeg køber en sød sweater til Andrea. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at min mor har købt den samme sweater.
Vi køber nye lamper til det nye køkken. Mine forældre er forbi, og det viser sig, at min mor og far har set på samme lamper.

Jeg kunne blive ved og ved, men det efterlader ingen tvivl – jeg er helt klart datter af mine forældre!

1 Kommentar