af Puk tirsdag 21. september 2010 kl. 19:15 i
Fantastisk!, Fest, Venner
Så så man lige mig lande lige midt i hverdagen! Og det endda i den halvslemme af slagsen. Nyt arbejde blev påbegyndt i går, transporttid på 45 minutter aftestet, og puha der skal da vist lige findes den rigtige rute! Barn syg med 40 i feber i aftes, men så er det da godt, at manden kan snuppe barnets første sygedag. Synes jeg måske ikke lige, jeg ville præsentere dem for på andendagen. Det var en ting at komme 4 minutter for sent, fordi jeg måtte vende om efter madpakken, da jeg var kørt…
Men altså, jeg kører 7.15, og er hjemme 16.45 – medmindre jeg lige skal handle på vejen, for så er den jo nok 17.15 – og det er godt nok noget af en omvæltning i forhold til, hvad jeg tidligere har været vant til.
Skulle jeg lige runde weekendens tur til det Sjællandske? Puha det var godt! På flere måder – maden var FANTASTISK på Paté Paté, og deres vine lige så. Det f.eks. et studie i, hvor forskellige den samme drue kan smage i to forskellige flasker. Priserne var ganske rimelige, og jeg er stadig positivt overrasket over min regning på trods af drink, 2 retter mad og 3 flasker vin.
Der var grin og snak og en helvedes masse dans – så meget, at jeg havde helt ondt i lægmusklerne søndag, og der var en fantastisk masse alkohol! Blev dog alligevel enig med mig selv om, at det måske var meget godt, at Karrie Bar ikke havde Sorte Svin på menukortet…
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været i byen og danse, og i det hele taget hvornår jeg var så dejlig fuld. Jeg havde det SKØNNO! Eneste ulempe er manglende stemme, så min første arbejdsdag var iført hæs, sensuel drukstemme.
Turen i bilen med drengene inkluderede samtaler om økologisk sex, Fiat Brava’er med faldstamme, engelske englænder, våde værtshuse og så må jeg nok erkende, at jeg er ophavskvinde til en af weekendens sjoveste indslag:
Vi sidder søndag og spiser morgenmad, jeg kigger ud af vinduet på et stort kastanjetræ i gården og siger; “nej se et egern! Se der, et gråt et der sidder og spiser nødder!”
De andre i kor: Puk, det er en due!
Ahem… Og jeg har da ellers lige købt nye briller. Drengene var lidt bekymret, da det var mig der skulle køre bilen, men aftalen blev, at de skulle holde øje med eventuelle egern på vejen, og så skulle jeg nok forsøge at undvige dem… Jeg behøver vel ikke at nævne, hvor mange egern drengene så?
2 Kommentarer
af Puk lørdag 18. september 2010 kl. 11:26 i
Diverse, Fest
Så skal vi afsted igen. Vi kører herfra om en time og 5, og hvis manden var ikke var ude for at aflevere barnet hos farfaren og farmoren, så ville han få stress af, at jeg sad her.
Men bare rolig skatter, der er pakket – mangler kun de støvler der står ude på trappen efter en omgang spray. Så skal jeg bare lige stryge en skjorte, tage tøj på, lægge makeup, tage smykker på, kalde katte ind og give dem mad*. Men SÅ er jeg også klar.
Monstro den bilfuld af drenge der kommer og henter mig, har noget imod vi kører forbi et posthus og Salling? Ja? Øv :(
* Hus- og kattesitter kommer lidt senere, så I kan godt droppe det, små tyveknægte.
0 Kommentarer
af Puk onsdag 15. september 2010 kl. 14:39 i
Fest
Jeg er ikke engang begyndt endnu, men allerede er jeg blevet inviteret med til fest. Tomas er endda også inviteret. Der er nemlig personalefest i Middelfart næste weekend igen, og sikke da en anledning til at få lært sine kolleger at kende. Det lover godt for det fremtidige arbejde at lægge ud med fest med overnatning.
Jeg må nok hellere huske at tælle drinks…
0 Kommentarer
af Puk mandag 16. november 2009 kl. 22:47 i
Andrea, Fest
Det var vist en vældig fødselsdag, vi fik holdt for barnet i lørdags. Hele familien var der – kusiner, grandkusine og grandfætre. Og hun fik gaver og lagkage. Og vi fik ikke havregrød til aftensmad, som hun ellers havde bestilt. Vi blev enige om, at det var synd for gæsterne at servere det. Selvom hun nok ville have spist mere af det, end hun fik gjort af panderkager med fyld.
Det var alligevel en god dag – hun fortalte i hvert fald, da jeg puttede hende, at det havde været hyggeligt at puste lys ud. Og hyggeligt at puste lys ud igen (der var to lagkager). Og hun ville drømme om det om natten. Og hun elskede dem allesammen. Søde rare lille væsen :)
0 Kommentarer
af Puk mandag 24. november 2008 kl. 12:30 i
Fest
Nogen skal giftes. Nogen blev spurgt af nogen d. 9. november.
Og allerede nu er det planlagt med tid, sted og anvendelse – og os gæster har modtaget invitationerne. Det er eddermanme det mest i-god-tid-planlagte bryllup, jeg har mødt. Det er 15 dage. I betragtning af hvor travlt de har det, og hvor lidt de egentlig når at se hinanden i løbet af en dag, så synes jeg nok lige det godt gået.
Men jo, vi kommer da gerne – er det her ok SU?
5 Kommentarer
af Puk mandag 31. marts 2008 kl. 8:26 i
Familie, Fest
Dét tror jeg nok lige, det var.
Men det var nogle sugesvage pinkier, vi havde inviteret. Der blev ikke drukket op, så vi må nok invitere til en ny fest.
Lørdag blev der hvilet lidt, hentet barn, handlet og ladet op til søndag. Søndag var nemlig dagen, hvor mit mødrene ophav skulle fejres. Hun fylder nemlig 50 i dag.


Så kæmpe tillykke mor!
4 Kommentarer
af Puk fredag 28. marts 2008 kl. 15:31 i
Fest
Vi har inviteret 20 personer.
Vi har tømt sprutskabet for 33 flasker sprut.
Vi har bestilt 8 familiepizzaer og købt saltstænger.
Ikke noget fisefornemt fancy smancy halløj.
Grundlaget for en “ungdomsfest” kan ikke være anderledes. Måske lige vores alder og det faktum at vi har et barn er forkert, men hun er deponeret hos farfaren og farmoren, og det med alderen er vi ikke ene om i flokken.
Det skal sgu nok blive sjovt. Vi glæder os i hvert fald :)
1 Kommentar