af Puk onsdag 21. april 2010 kl. 22:39 i
Andrea, Billeder, Indkøb, ZEN
Det sjove er lissom gået af det, når man skal vaske ens opvask både FØR og EFTER det har været i opvaskemaskinen…
Derfor har vi nu bestilt en ny.
Jeg har ikke noget billede af den, men jeg kan da lige præstere et enkelt eller fem af barnet. Endda et af hendes første gyngetur på hendes nye gynge. Det er blevet til mange gyngeture siden – billedet er tilbage fra 26. marts.
Der er også et fra dengang vi var i Panduro Hobby for at købe påsketing – og så kunne man male en påskekylling og Dronning Margrethe var også forbi. Hun malede dog ikke en påskekylling.

Det næste viser en glad vinder af en dansekonkurrence. Præmien var en Rasmus Klump bamse:

Og resultatet af Påskeharens besøg:

Og så er hun (endelig) begyndt at tegne figurer. Her er hendes første med både øjne, mund og ben. Det er en påskekylling, og den er tegnet på hendes fantastiske magnet-tavle væg:

Det har alle været zen øjeblikke, men jeg må nok erkende, at jeg ikke har haft meget zen over den i dag, men jeg prøver alligevel at komme i tanke om nogle øjeblikke.
1. Det var zen at sidde i bilen med manden på vej i Lavpriskøkken og spise finske lakridser.
2. Også zen at være i køkkenet med både mand, barn og mor.
3. Zen at spise mandens TOTALT flade kokosmakroner – de startede ellers som fine toppe.
Hmm… mad har åbenbart været vejen til zen for mig i dag.
2 Kommentarer
af Puk lørdag 2. september 2006 kl. 21:57 i
Indkøb
Odder og Teutonia. Vi fik overraskende en onsdag med kun en enkelt aftale tidligt om formiddagen, så vi benyttede os af chancen og kastede os ud i den helt store BBtransportmiddelsundersøgelse. Vi startede i Stokke-centeret i Århus (en noget bedre hjemmeside end den sidste). Og ved I hvad? Man skal altså kende de produkter, man står og sælger!
På klapvognen derfra kan man skubbe hjulene sammen, men det er jo ikke fedt, når sælgeren “ikke lige kan huske hvordan man gør”, og det ender med, at det er manden, der lurer tricket. Derudover skal man ikke tænke på den som barnevogn. Heller ikke som en klapvogn, som ungen skal kunne sove ude i. Det er den alt for lille til, og barnet er slet ikke pakket ind på samme måde som i enten en barne-, kombi- eller klapvogn. Man kan selvfølgelig købe en kørepose, men nej. Den er også alt for besværlig at skille ad – jeg havde ikke fingerkræfter nok, så det går jo ikke.
Det er en smart lille tingest, som man tager med sig på sin forlængede weekend til New York eller Paris og viser kræet frem i.
Men stadig: det er altså smart, at barnet kan komme op i højden. Det kunne de andre producenter godt begynde at skele lidt til. Derefter smuttede vi i BabySam.
Og halleluja! Herfra skal der lyde en hyldest til Jakob.
Jeg tror ikke, at der er den ting, han ikke ved om barnevogne (og lignende transportmidler). Han er serviceminded. Han forsøger ikke at prakke dig noget på. Han bruger gladeligt 2 timer på at fortælle dig om fordele og ulemper og forventer ikke, at du fiser op til kassen bagefter og siger ja tak, på beløbet.
Fra BabySam røg vi til den nyåbnede Ønskebørn i CityVest (så nyåbnet butikken ikke engang er med på deres hjemmeside…).
Her blev vi også betjent at en meget venlig ekspedient (vores krav til servicen var på det tidspunkt urimeligt høje, men alligevel blev vi positivt overraskede), der helt sikkert vidste en del, om de varer, han solgte. Og som også kunne underholde os i 1½ time, og fik alligevel kun solgt et supersødt sengesæt til 200 kr.
Varerne var bare ikke af lige så høj kvalitet, som dem Jakob viste frem.
Da vi begge er vilde med god service, gerne betaler ekstra for at få den, og også gerne lægger ekstra i puljen for et produkt, der virker og er nemt at bruge, så ender det med en Odder barnevogn og en Teutonia klapvogn.
Begge dele bliver bestilt hos Jakob personligt (han skal fandeme have salget!) på tirsdag – og så kommer det sværeste: At vente på at få det hjem.
Lige pludselig er der vældig længe til at BB melder sin ankomst.
0 Kommentarer
af Puk tirsdag 18. oktober 2005 kl. 5:18 i
Graviditet, Indkøb, Prægraviditet
I går blev det tredje indkøb under projekt BARN gjort.
En graviditetstest.
Testen blev også foretaget, og jeg kan nu love, at dette indlæg er det sidste under kategorien prægraviditet :)
Og til Uffe der var nervøs for om mandens humor holdt – bare rolig, han blev ganske enkelt instant lykkelig og syntes, at det var den bedste måde at få det at vide på.
Hele aftenen kunne han ikke andet end at smile og se forelsket på mig :)
9 Kommentarer
af Puk tirsdag 27. september 2005 kl. 7:16 i
Indkøb, Prægraviditet
Så er det andet projekt BARN relaterede indkøb foretaget.
Vitaminpiller. Mig der aldrig spiser vitaminpiller og ikke har gjort det siden børnehaven.
Men det er jo for kræets bedste, og jeg har derfor købt en pakke GraVitamin (http://www.netsundhedsplejerske.dk/babylex/index.php?option=laes&id=132) og skal nu poppe en pille om dagen.
Grrrr, hader piller.
0 Kommentarer
af Puk mandag 26. september 2005 kl. 7:43 i
Indkøb, Prægraviditet
Så har jeg foretaget det første projekt BARN relaterede indkøb.
Når nu manden skal have den glædelige nyhed, så vil jeg give ham en gave: http://www.gad.dk/bog.asp?id=168508. Den skal pakkes ind i lyseblåt papir og bindes med lyserødt bånd.
Uha det bliver spændende!
0 Kommentarer