af Puk tirsdag 10. oktober 2006 kl. 15:44 i
BB, Graviditet, Jordemoderbesøg
Var til den famøse dobbelttid hos jordemoderen i fredags. Udover at manden endelig fik lov til at lytte til hans kære barns hjerte, fandt hun ud af, at BB har vendt sig og nu står på hovedet.
Der fik jeg så lige et chok – jamen så er det jo snart! Aaarrggghhh, jeg har jo ikke nået halvdelen af det, jeg havde planlagt.
Derudover er jeg på plus 6 kg, BB vejer ca 2100 g og alt er fint. Det er dog for alvor ved at blive besværligt. Det er et helvede at bukke sig ned, hvis man skal samle noget op fra gulvet – og det skal man tit, når man er ved at flytte på plads efter at være blevet færdig med renovering af soveværelse og er flyttet hjem fra kolonien.
Jeg er også begyndt med lidt hævede fingre og tæer ind i mellem. Ikke meget men nok til, at ringene ikke kommer på. Det startede dagen efter vi knoklede i 11 timer med at tage et udstillingskøkken ned i Ikea, som manden lige pludselig kom til at købe.
Så kunne jeg jo bare have ladet være med det.
Tilbage til jordemoderen; hun skulle jo berette, forkynde og fortælle om fordele og ulemper om kejsesnit og almindelig fødsel. Det gik stille og roligt, og hun kunne da bidrage med en oplysning, jeg ikke kendte. At det faktisk er hele 39% af de førstegangsfødende, der IKKE sprækker. Det er langt flere end jeg havde troet.
Ikke at det ændrer på min beslutning, men det var da postivt at høre.
Slutningen på hele seancen blev, at vi har fået en tid på Skejby på fredag, hvor vi skal snakke med lægerne.
9 Kommentarer
af Puk lørdag 2. september 2006 kl. 22:21 i
BB, Graviditet, Jordemoderbesøg
Torsdag morgen var dagen for vores andet besøg hos jordemoderen.
Denne gang var jeg forberedt: havde af en veninde fået at vide, at jeg skulle lave en urinprøve med det samme, jeg ankom, sætte en testpind i og tage den med ind til jordemoderen.
At hun så ca 7 minutter før tid kalder os ind, og jeg stadig er på toilet, er bare et kryds mere i bogen under overskriften “hvor er hun mærkelig”.
Korte af det lange er, at hun rent faktisk undersøgte mig denne gang.
Om det er fordi, hun skulle vise sig for hende studinen, der også var der, skal jeg lade være usagt, men hun tjekkede da testpinden, tog mit blodtryk og rumsterede godt og grundigt rundt med BB.
At hun så ikke jagede mig ud på vægten, som jeg jo ikke nåede efter toiletbesøget, fordi hun kaldte os for tidligt ind, det springer vi så op og falder ned på – det var også kun 14 dage siden, jeg sidste blev vejet, så det går nok.
Vi valgte at svare ja tak til hendes spørgsmål, om vi var interesserede i et besøg af sundhedsplejersken før fødslen. Veninden, der fødte for en måned siden, har anbefalt det, så den anbefaling følger vi.
Så må vi bare håbe, at vi har fået gjort det soveværelse færdigt, vi er ved at bygge om hjemme i lejligheden, har fået gjort rent og er flyttet hjem fra kolonihaven, hvor vi har boet i 5 måneder nu. Ellers bliver barnet sgu tvangsfjernet på forhånd… Det ligner jeg ved ikke hvad hjemme i den lejlighed.
Så kom vi jo til emnet; kejsersnit. Jeg sagde til hende, at det kunne godt være, at det ville hun gerne vente med at snakke om til senere, men det her barn er kun blevet bygget velvidende, at det er muligt at foretage et kejsersnit, og det er planen, og sådan er det.
Næste skridt er derfor en dobbelttid næste gang, hvor hun vil fortælle om de facts der er, fordele og ulemper og derefter henvise til dem ude på Skejby, der tager sig af sådan noget.
Det er en fair deal, og så er vi begge glade. Selvfølgelig skal jeg høre om de ulemper, der er ved kejsersnit (jeg tror dog godt, at jeg kan dem allesammen), og hvad jeg går ind til – og hvad jeg vælger fra. Det skal jo ikke bare være fordi, man har en fiks ide.
Tror dog heller ikke, at dem der kender mig, vil sige, at det er en fiks ide, jeg har.
Alt i alt en langt bedre oplevelse end sidste gang – men hun er stadig ikke min kop the – men fair nok, jeg skal ikke have hende som bedste veninde resten af mit liv.
Nå ja, så gætter hun på, at BB vejer 1200-1300 g. Og i følge hende var hjertelyden helt fin.
Hun foreslog ikke, at vi fik den at høre (og ja, vi kunne da bare have bedt om det, men det blev der lissom ikke lagt op til), så vi må jo tage hendes ord for det.
Og PS: hvor er det fedt at have fri :)
3 Kommentarer
af Puk søndag 18. juni 2006 kl. 15:35 i
BB, Graviditet, Jordemoderbesøg, Kejsersnit
Første besøg hos jordemoderen blev overstået i torsdags. Havde hverken positivt eller negativt at sige om det bagefter, men har siden haft sådan lidt “so so” omkring det.
Synes det er mærkeligt, at hun ikke starter ud med at fortælle med formålet med sådan et jordemoderbesøg er. Hvor længe det vil vare, og hvad der kommer til at foregå.
Bagefter har jeg jo læst mig til (måske jeg skulle have læst mig til det FØR besøget), at mange får barnets hjertelyd at høre. Det blev slet ikke nævnt med to ord i vores tilfælde. Hvis det er noget, de bare ikke gør her i kommunen, så kunne hun da have sagt det? (det kunne jo være, at vi kom til at høre det).
Så spørger hun jo så, hvordan og hvorledes jeg havde forestillet mig, at fødslen skal foregå. Kejsersnit siger jeg så. “Kej-ser-snit”. Skal vi klappe det sammen? Kejsersnit! Der er ting her i livet, jeg ikke behøver at opleve!
Hun begynder så at snakke om, at når nu det længe ikke var meningen, at jeg skulle have børn, så syntes hun, at jeg skulle vente med at tage den beslutning, til jeg var kommet længere hen, og bla bla bla. Jeg overvejede at sige til hende, at jeg kun kunne høre bla bla bla komme ud af hendes mund…
Men hvis hun først vil snakke om det i uge ca 30, så fred med det – jeg kan nok godt huske, hvordan man både udtaler og klapper kejsersnit til den tid.
7 Kommentarer
