Fedet op

Vi er blevet fedet godt og grundigt op her i familien. Både fysisk og psykisk. Weekenden blev tilbragt på det skønne Røsnæs, hvor en fra familien har et sommerhus.

Vores fysiske opfedning bestod af en masse dejlig mad og den psykiske af det her:
Udsigt

Pause i det blå

Vi tog afsted fredag eftermiddag og var hjemme igen søndag – en dejlig weekend med dejlige mennesker.
Hvad mere kan man forlange?

Det skulle da lige være en lækker weekend mere. Den starter så allerede i nat kl. 3. Der sætter vi os nemlig ned i bilen - barn, mand og mine forældre. Berlin kalder jo – REM kalder faktisk ret højt.

Vi ses på den anden side af weekenden.

2 Kommentarer

Sex, slagbænk og skoldkopper

Det er hvad tiden er gået med.

Jeg har nemlig været inde og se Sex and the City. Jeg er en af de få, der ikke har set serien. Godt nok købte jeg skoæsken, da den var på super tilbud sidste år, men det er kun blevet til de første 5-6 afsnit. Og det er egentlig ikke fordi den har bidt på mig, men derfor kan man da godt sige “ja selvfølgelig”, når en fra mødregruppen spørger, om jeg vil med.
Hvilket bringer mig til slagbænken.

Barnet er så småt ved at være flyttet ind på sit værelse, men manglede jo absolut en slagbænk. Og selvfølgelig kan den fås i Ikea. Bare ikke i Århus, men i Taastrup. Det er jo en lidt lang tur bare for at hente en slagbænk, så hvad er mere belejligt end et møde med afdelingen i København? Og hvor endnu mere genialt er det ikke, at en kollega vil køre til Jylland om eftermiddagen, og selvfølgelig vil de hente mig ved Ikea, for så kunne jeg jo købe slagbænken mellem mødet og hjemturen.
Det er jo dømt til at gå galt.

Hvilket det da også gjorde. For da jeg havde ventet i dobbelt så lang tid som aftalt, ringede jeg til kollegaen, der kunne fortælle, at bilen altså holdt lige herude foran Ikea, om jeg ikke kunne se det?
Øh nej, men jeg står lige ved det store skilt, kan du ikke se det?
Øh nej.
Men kan du se McDonalds?
McDonalds? Nej se hen på Jysk.
Ja.
Så er der et p-hus.
P-hus?
Ja. Puk hvor er du henne?
Jeg står lige her foran Ikea (med en 18 kg tung slagbænk. En taske med en bærbar og den uundværlige dametaske, som i mit tilfælde er af forholdsvis stor størrelse) i Taastrup.
Taastrup? Så er du i en anden Ikea end os. Vi kommer og henter dig.

Jo jo. Så står man der ved Ikea i Taastrup, mens ens chauffør er ved Ikea i Gentofte. Og klokken er mange og man skal nå i biffen kl. 20.
Selvfølgelig skulle der gå ild i et gartneri og ske et stort uheld på motorvejen inden de kom, så der var masser af kø fra Taastrup og hjem.
Men huhej den lille Corsa kørte. Da vi var på Vejlebroen blev jeg enig med mig selv og de andre om, at det her nåede jeg vist ikke, så jeg sendte en sms afsted til billetkøberen, så hun kunne nå at få pengene tilbage for billetten.
Kort tid efter ombestemte vi os – selvfølgelig kunne jeg nå det. Denne gang blev der også sendt en sms afsted til manden, så han kunne komme og gribe en bærbar og en slagbænk i farten.

20.01 blev jeg sat af ved biografen, hvor jeg hentede billetten i billetlugen og udfordrede min tvivlsomme kondi ved at løbe op af alle de tre trapper, der var til salen og løbe ind på min plads.
Kun for at opdage, at jeg nåede det før de tre, jeg skulle mødes med…

 

Hverken jeg selv eller dem jeg var i biografen er ramt af skoldkopper, men det er barnet.
Heldigvis er hun ikke så ramt og de klør vist ikke, så hun er ikke så irriteret af dem. Det var hun tilgengæld af de 39,4 hun havde torsdag aften, da det begyndte. Nu er det heldigvis i aftagende, men hun er stadig pylret og hjemme fra vuggestue for at blive rask (hun kunne nu godt have fået dem, mens der strejke).

Og nej, hun er endnu ikke flyttet ind på hendes værelse. Moren mangler at få syet et par gardiner og lavet et bord, og så skal der hænges billeder op. Så er det tilgengæld også klar, men hun kommer nu først derind, når hun er rask igen. Måske i weekenden?

0 Kommentarer

Noget at skrive hjem om

En Kristi Himmelfartsferie blev det, der endelig gav mig noget at skrive hjem om. Så at sige.
Skrivekrisen har kradset. Intet har været godt nok til at kunne inspirere til skriverier.

En tur til det sjællandske her i Kristi Himmelfarts ferien blev det, der gav lysten tilbage. Vi havde to dage i dejligt selskab med yndlingsvennerne i deres fantastiske ny-istandsatte lejlighed. Et køkken lige til at blive misundelig på. Utroligt hvad en væltet væg og en kæmpe mængde knofedt kan gøre. Godt hjulpet af den totaltlækre 4 meter lange egetræsbordplade. Mmmmm den er lækker!

Vi var (som sædvanlig) en tur i Sømods. Det er simpelthen verdens bedste bolcher, de laver. Deres dameskrå er en (ordentlig) mundfuld af lakrids.
Illums blev også vendt – en bestemt taske skulle findes, men de var ikke leveringsdygtige. Desværre :(

Afslapning med hyggelige blade og te er det også blevet til – sådan en times tid eller to i godt selskab mens en tager en lur, en anden leger med barnet og den tredie læser alt imens hyggesluderen går. Det er ren opladning af de mentale batterier.

Lørdag tog vi en tur på Statens Museum for Kunst. Rammens kunst skulle ses – det var en lille, men sjov udstilling. Der bliver sat fokus på noget, man ikke altid husker at se ordentligt på, når man ser på malerier. Det var faktisk ganske sjovt.

Om aftenen kørte vi alle fem mod Jylland. Vi skulle hjem og de andre til konfirmation om søndagen.
Havde vi dog bare taget færgen eller kørt søndag morgen :(

Nogen havde nemlig besluttet sig for at halvlunte en tur omkring Middelfart. Det involverede også den gamle Lillebæltsbro. Den var lukket, så der hang vi. Grunden til, at vi overhovedet ville over den gamle bro var, at de andre var kommet længere end os på turen over Fyn, da vi var inde for at spise, skifte ble og strække ben, og da de endte i kæmpe kø et stykke før broen, ringede de med en advarsel. Beslutningen var nem – vi tager da bare den gamle bro så.

Alt gik fint til vi kom frem til Middelfart – så kunne vi hænge der. Og undre os over, at man kunne få lov til at lukke BÅDE den gamle og den nye bro. Vi anede nemlig ikke, at grunden til køen ved den nye bro ikke også var løbet, men en væltet lastbil.
Resultatet af det hele blev, at de andre hang 2½ time i kø ved den nye bro, og vi hang heldigvis kun en halv ved den gamle bro.

Vi brugte længe – i begge biler, og på tværs af bilerne (thank God for SMSer) – på at brokke os over skiltningen. Vi mente bestemt, at helt oppe ved Storebæltsbroen skulle der skiltes, så man kunne vælge at tage en færge. Det var, da vi troede, de havde fået lov at lukke begge broer.
Nu et par dage efter og irritationen over at sidde i kø har fortaget sig, så kan vi jo godt (lade som om) synes, at det er da ok, at de snupper sådan en gammel bro i et par timer.

PS: antallet af links er høj af den ene grund, at vi kun fik taget 1 billede på hele turen. Jeg må jo gøre indlægget visuelt interessant på en eller anden måde…

2 Kommentarer

På gensyn

Kl. 3.30 i nat ringer vækkeuret. Så er det op, tøj på, tage de sidste tre ting, liste en sovende baby ned i bilen, og så afsted mod Schweiz.

Mormoren og morfaren passer misser, vi er væk til næste søndag, og det bliver SÅ godt. Det bliver ganske spændende, hvor meget ski vi får stået på, men bare det at komme på ferie bliver lækkert.

Kan I nu hygge jer allesammen!

3 Kommentarer

Åhh så hyggeligt

Her i huset har vi gjort os en tradition – vi tager til København midt i december, hvor vi køber julegaver og tager i Tivoli om aftenen. Sidste år lykkedes det ikke – ikke så meget fordi vi lige havde fået Andrea, men fordi jeg løb ind og ud af Skejby.
I år skulle vi afsted igen – og det var i går. Vi startede faktisk allerede tirsdag, hvor vi tog færgen tidligt om eftermiddagen og kørte forbi vores lampepusher for at købe nogle flere lamper og få repareret den vi allerede havde købt. Heldigvis kender vi gode mennesker i København, så hos en af dem overnattede vi – og tænk sig hvis Andrea altid var så nem at få i seng!

I går startede vi med at køre forbi Hotel D’Angleterre og se lige hvor flot:

Et træ fuld af kugler

Bagefter var det så op og ned af Strøget, Nørregade, Peder Hvidtfeldts Stræde, Læderstræde og et hav af andre gader og stræder. Det er altså lidt rart at kunne få lov til at komme i nogen af alle de “Bo Bedrebutikker”, vi ikke har her i Århus.
Og så var det Tivoli, der stod for tur – der er så hyggeligt. Der er så julet. Der er så Disneyland-agtigt. Og næh hvor vi hyggede os – Andrea var hel vild med alle nisserne i nisselandet, og tænk sig, der stod jo en Bambi midt i det hele :)
Der manglede lige en enkelt ting; Meyer med flæskestegssandwicherne. Vi ledte og ledte og endte med at spørge en Tivolimand – nix, ingen Meyer i år :(Og træet ved søen er stadig fantastisk:

Andrea og mor i Tivoli

2 Kommentarer

Sikke en weekend

Uha vi har hygget os. Vi tog på weekendbesøg fra fredag aften til søndag aften, og det føltes som en hel ferie. Hvor er det altså skønt, at man har venner, der kan få en til at føle det sådan.
Vi har grinet og hygget og spist. Og snakket. Og jeg har drukket både rødvin og gin & tonic. For hunde det var dejligt!
Og Andrea opførte sig forholdsvis ok – lidt sur lørdag aften, men ellers ingen problemer. Hvor er hun altså nem at have med.

0 Kommentarer